Ellefolks dans

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind II, s. 16

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Ellefolks dands


53. Man skal endelig have sin Have gravet inden Voldborg Aften, ellers kommer Ellekjællingerne og dandser der, saa Jorden bliver saa fast, at der ingen Ting kan gro der til næste Sommer.
Taarup.


54. En gammel Spillemand, der hed Lars Markussen og boede her i Nordlunde for en Del Aar siden, han har fortalt mig, at han som Dreng tjente i den nu nedlagte Halsted Kro, der laa lige over for Kirken.
   Om Aftenen sad han i Kroens Storstue og øvede sig i at spille Fiolin. Naar han sad ene der oppe, kom fire smaa hvidklædte Piger op af Gulvet og dandsede for ham, men naar han holdt op med at spille, forsvandt de.
Lærer O. P. Bruun, Nordlunde.


55. Min Moder var somme Tider henne i Østergaard i Brovst at besøge Døtrene der, for de var hendes gode Veninder. Saa laa hun der ogsaa om Natten.
   En Morgen hun kom op, saa hun, at den store Stue, som de havde der i Gaarden, var helt vaad paa Gulvet, som om det lige var bleven skuret. Saa spurgte hun om, hvordan det havde sig, og de fortalte da, at Ellefolkene havde haft Bal der om Natten, og saa havde de skuret Gulvet, inden de drog af.
   I den samme Gaard plejede Folkene at sætte et Fad Grød ud paa Arnestedet om Aftenen, og saa havde Ellefolkene spist Grøden om Natten og lagt en Specie i Fadet i Steden for.
   For Resten var de Folk meget rige og havde meget Sølvtøj. Det meste af det havde de nok faaet af skidt Folk, som holdt til der. De havde stjaalet det rundt omkring, og saa kom de med det der til Østergaard og fik Brød og Fødevarer i Bytte for det. I min Moders Fødehjem, Vestergaard i Fjerritslev, havde de taget nogle Sølvskeer, og dem førte de hen til Østergaard, der fik min Moder dem siden at se.
Johanne Margrete Faldborg.


56. Krog-Rasmus her i Byen fortalte mig tit, at han havde været i tre Feltslag. Hans Kone havde en Gang efter hendes egne Ord om Natten dandset med Elledrengene under Dybdals Høj, der i den Anledning stod paa fire Piller.
L. Lassen, Tovstrup.


57. Jens Kusk her i Ajt fortalte følgende: En Aften kom han ridende med Hestene oppe ved Haasled Kjær, de skulde staa der om Natten, og da saa han der tæt ved 6 smaa Drenge, med røde Luer paa dandse runden om i den pæneste Kringle. De var paa en Alens Størrelse. Han red nu nærere, men saa forsvandt de, og der var ingen Ting.
Jens Mikkelsen, Ajt.


58. Min Moder fortæller meget om Ellefolkene og tror paa, at de er til, og det gjør vel alle gamle Folk.
   Hun har selv set dem en Aften, da hun var 10 Aar. Hendes Søster, der var et Par Aar ældre, var med hende, og de gik i Nærheden af Rødstenen paa Fur. Lige med det samme saa de en Flok Ellepiger, som dandsede og legede paa Grønningen tæt ved Stenen. Hun siger, at hun tydelig kunde se Skjellet i deres Haar. De blev begge bange og skyndte sig at løbe hjem.
Morten Jeppesen, Tovstrup.


59. Ovre i Emborg var der i gammel Tid mange Ellefolk. Saa var det en Aften det var Maaneskinsvejr, da saa Beboerne i Emborg en hel Flok af deher Ellefolk, der dandsede ude ved et Kjær i Vestermarken. Nogle af dem løb saa derned med Kjæppe og hvad de kunde faa fat i, for at drive dem til Side. Men da de kom tæt til dem, saa var de med et forsvundne.
1910. Chr. Sørensen Thomaskjær, Virklund.


60. Hanebjærg paa Haverslund Mark, en usædvanlig stor langagtig Høj, som der er gravet i, liggende ved en Sump (Siig). Følgende hørtes fortælle om den:
   Sumpen var i Oldtiden begroet med Elletræer, Marken omkring med anden Skov. Her var en Yngling sovet ind sildig om Natten og vaktes i Dagbrækningen af en Musik i Nærheden. Han saa da tvende smaa Fruentimre dandse for sig, og disse tiltalte ham, men han svarede dem intet. Da skal de have sagt hint Vers af Visen:

"Og hør du, Ungersvend, og vil du ej
med os i Aften tale,
da skal, før Hanen galer, sølvbeslagne Knive
ret lægge dit Hjærte i Dvale."

Da han herpaa var i Begreb med at svare dem, goel Hanen i Bjærget, Ellekonerne forsvandt, og Ynglingen var frelst. Bjærget fik deraf Navnet Hanebjærg.
(Pastor Kjærs Manuskript.)


61. Ellekonerne de sagde til en Ungkarl:

"Og hør du, Ungersvend, og vil du it
med os i Awten tal',
saa skal, inden æ Kok gal, en sølvskaftet Kniv
lægg' dit Hjært' i Dval'".

De dandsede ved Hanebjærg.
Ane Povlsens, Gjenner.