Ellefolks sang 2

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Maren Jensdatter (f. 1812) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

A. Ellefolk

6. Ellefolks sang


62. Nede på noget kjær i Skallerup er der en del sten. Det sted kaldes Melderåsstjænn. Min fader fortalte, at en gammel mand havde stået oppe på bakken og hørt ellefruen sidde der nede og synge. Kjæret går ud imod fjorden, da her er en vig, som kaldes Råwwig.

Lærer Dissing, Erslev.


63. To karle, der lå ved et gjærde nær Brændtebjærg for at sove til middag, fik øje på ellefruen, der kom hen imod dem. Da sagde den ene: «Nu skal vi lade, som om vi sover, så synger hun kan ske, det skal være så pænt at høre.» Da ellefruen var kommen nogle skridt forbi dem, satte hun sig ved gjærdet og sang så nydeligt, så det var mageløst. De lå begge to så stille som en mus for ikke at forstyrre hende. Da middagssøvnstiden var forbi, måtte de jo rejse sig sig, men da løb også ellefruen.

A. N.


64. Sønderhave kaldes en skov, der ligger omtrent syd for Kværndrup by, og her har før været mange ellefolk. Den gamle Peder Skovfoged var godt kjendt med dem og vidste, hvor de var. «Du må komme til mig ved middag eller ved midnat, så skal jeg vise dig dem!» sagde han til Jens Pedersen i Øksenhave, Bobjærg mark. Men han gik dog aldrig med ham. Derimod kunde Jens Pedersens kone og pige høre ellefolkene spille og synge i skoven, når de var ude at malke på den del af marken, der lå ud til Sønderhave. Holdt de så op med at malke, var alt roligt, så længe de lyttede, men så snart de begyndte at malke, kunde de høre musiken igjen. Omtrent midt i Sønderhave til venstre for den store vej, når vi kommer fra Kværndrup, lå i gammel tid et hus, og her boede Marker (Markvard) Sønderhave, hans börn gik i skoven og legede med ellefolkene, men så var de næsten også helt vilde, når de havde været derude.

Der var en gang en mand, som brændte kulmiler imellem Sønderhave og Kværndrup, omtrent der, hvor Hans Kristensens gård ligger, og da kom der en ellekvinde og satte sig ned ved kulmilerne for at varme sig, men så tog manden en brand og stak imellem benene på hende. Hun hujede og skreg og løb af sted, men næste morgen var alle milerne fuldstændig spredte til alle sider.

P. Jensen, Kværndrup.


65. Der stod nogle elle oppe ved Festibak ved Jordbodal. Der går sådan en rund (lavning) derop, og oppe ved enden af den rund stod ellene. Vi börn skulde med vor moder der op at plukke ellebark. Det brugte vi at farve i. «Nu skal I få ellefolkene at høre,» sagde hun. Det var sådan nogne bitte små nogne, små grønne drenge med røde luer på. Hun sagde, at hun havde hørt dem synge og set bjærgdrengene løbe ind og ud af bakken, og så løb de og legede der ude. Hun sagde fremdeles, at der stod lys og brændte der ude, og hvor de lys var, der var ellefolkene. Men vi så dem ikke. «Ja, de er der såmænd alligevel,» sagde hun.

Hans Pallesens enke, Ry.


66. Hans Mørk i Vinkel tjente i Rønge, og der var noget, de kaldte Elleshave, det hørte til Sønder-TuIstrup gård. Så kunde han høre, mens han gik og flyttede kreaturerne, hvordan ellefolkene de sang der inde i ellerne og førte de fineste stemmer, og det var den dejligste sang, somme tider höjt og somme tider så fint, så fint. Så vilde han liste sig derhen og høre nøjere efter, men så snart han kom til træerne, var det forbi. Han fik dem aldrig at se, men han sagde: «Det er Gud hjælpe mig sandt, a hørte det.»

Odsgård. Rasmus Nielsen m. fl.


67. Der var ellefolk i elleskifterne i Elling skov. De var sådan til at synge, og folk har gået efter at høre dem, men så blev de tåbelige. Et kvindfolk fra Elling kom til dem og blev vildt og tåbeligt, og siden vilde hun følge dem. De spillede også.

Jens Pedersen, Ris.


68. I gamle dage var der i skoven ved Rydhave en ellepige. Om aftenen kunde folk høre hendes sang og turde ikke gå i skoven. En karl, som tjente på gården, fandt megen behag i sangen og gik en aften i skoven, hvor han mødte ellepigen. Hun fulgte imod hans vilje med hjem i hans kammer og var ikke til at få derfra, før der kom tre præster, som fik hende til at forlade gården.

Jens Nielsen, Ringkjøbing.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.