En Fortælling om Hungersnød (Holm)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Gustav Holm
1888
45. En Fortælling om Hungersnød
fortalt af Pitiga
Engang i gamle Dage, da det var en streng Vinter, boede der Folk paa en Ø udenfor Umivik.Om Vinteren blev deres Hus tilsneet, saa at de ikke kunde gaa ud at fange, og da de ikke havde mere at spise, maatte de dræbe og spise Kvinderne. Da de nu ogsaa vare færdige med dem, lavede de et Hul i Taget, og den største af Mændene krøb op derigjennem; men de andre kunde ikke komme op, fordi de vare altfor matte. Den store Mand gik over til Umivik, hvor han gik ind i Huset og hen til sin Søsters Gryde, hvor han tog en Stump Spæk, som han stak i Munden. Saadan gjorde han hele Vinteren. Naar han gik ud, samlede han noget Tang, som han kastede ned i Huset til de andre.
Engang da den store Mands Svoger havde fanget, kom han ind til ham og sagde: «Jeg synes at det lugter ligesom I havde fanget?» Men da de ikke vilde give ham noget af Fangsten, svarede de: «Hvorledes skulle vi fange? det er jo ikke Vejr til at gaa ud og fange i!«
En Dag da den Store kom hjem til Huset, hørte han nogen nede i Huset sige: «Det er da dejligt, at jeg har faaet noget at spise». «Hvad er det, Du har fundet!» spurgte den store Mand. «Det er et dejligt Menneskeøre!» svaredes der.
Om Foraaret sultede de alle ihjel, undtagen den store Mand.
