En Hilsen fra Angmagssalik (C. Rosing)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Angmagssalik (Tasiilaq) vinter. Creative Commons

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Christian Rosing

Grønlands sidste Hedninger
Østgrønlænderne
Tunuamiut

En Hilsen fra Angmagssalik

1. Almægtige, milde Gud,

Himlens og Jordens Herre,

barmhjertige Jesus, du kærlige,

som har bragt Menneskene tilbage til Troen,

du de troendes Vejleder Helligaanden,

Faderen og Sønnen forenet i Gud,

lad Menneskeskarerne takke dig

for dit velsignede Ord.

2. Menneskene i Vinterkuldens Land,

fremmedartede og undertrykte,

som levede i Syndens og Dødens Skygge

blinde for de himmelske Ting;

de er nu med til at opsende Tak,

da de ikke mere kan tie

om det, de har hørt og begyndt at forstaa,

det velsignede Evangelium.

3. Budskabet om Guds enbaarne Søn,

den kærlige og milde,

var mægtigere end Mørkets Herre,

den bedrageriske frygtindgydende,

hvis smudsige Vaaben vi kender:

Forførelse, Barnefødsler udenfor Ægteskab,

Skilsmisser, Galskab,

Had og Drab.

4. Da Sandhedens Vej blev dem aabnet,

blev alle Bedragerier afsløret.

Da Sandheden blev dem forkyndt,

kom Falskheden tydeligt frem.

Angákut som man forhen stolede paa

og de frygtindgydende Hekse,

alt deres Værk blev belyst som Løgn,

da Frygten forsvandt gennem Troen.

5. Da det gennem Guds Ord blev synligt

at Gud selv er usvigelig trofast,

da Herren over Liv og Død

blev forkyndt som Menneskenes Beskytter,

afsløredes og bortkastedes de hemmelige Mængder

af livsbeskyttende Smaating:

Amuletterne, som man havde sat sin Lid til

og Trylleformularerne — alt ophørte.

6. Da den Trøst, som de troende ejer,

fik Lyd gennem Evangeliet,

forsvandt — Gud være lovet — paqingnarneq,

den af Angákut beordrede Sorg.

Da den himmelske Herres Velsignelse

i sin Herlighed lød over os,

forsvandt den beskæmmende Tabu,

og man vendte sin Tak til Gud.

7. I vort kolde, isomkransede Land

hører vi nu om Ting,

der ikke forhen kendtes her,

Ting, der hverken præges af Gru eller Løgn,

men som er troværdige og som staar fast:

Mildhed, Barmhjertighed, Kærlighed, Tro

og Syndens Aftvættelse, som han skal opnaa,

der helt og fuldt vender sig til Jesus.

8. Vi sender vor varme Tak til Gud,

fordi han elskede os saaledes,

at han fra de Danskes Midte gav os Mænd,

som her skulde arbejde for os.

Vort Ønske er da det ene,

dette at glæde Gud,

Kongen, hans Regering og vore Trosfæller

ved at leve et kristeligt Liv.

Chr. Rosing.

Kilde

Christian Rosing: Østgrønlænderne Tunuamiut – Grønlands sidste Hedninger, ss. 114-115, København, 1946