En Maanefortælling (Holm)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Grønlandsk landskab med personer ved hytter – af Emanuel A. Petersen

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Gustav Holm
1888

31. En Maanefortælling
Maanen vaager over at
Sorg overholdes

fortalt af Pitiga

Der var engang to Mænd ved Sarsik, som altid byttede Koner, og det kunde Maanen ikke lide. Den ene Mand gik engang til den anden Mands Hus, og den sidste tog sin Fuglepil og gik over Isen til den første Mands Hus for at sove hos hans Kone. Da han kom ud paa Isen, hørle han en Sobjørn brumme under Isen. Han kom ind i den andens Hus; men de slukkede ikke Lamperne, fordi de vare bange, og han gik snart hjem efter igjen. Da han kom mellem Puilortolok og Ingmikertok, saae han to Mænd staa paa et Fjeld. Den ene bar en Bjørneskindsdragt, den anden en Vandskindsdragt med hvide broderier. Den første af disse var Maanen, den anden Nelarsik.

Han gik nu ind i Huset ved Puilortolok, hvor der boede to gamle Koner, som Maanen og Nelarsik ikke kunde lide. fordi de, skjøndt de havde Sorg, kiggede ud igjennem Husgangen, naar Kajakerne gik ud. Manden, der var Angekok, og kun havde eet Øje, skulde gjøre Tornakkunster. Han begyndte at slaa paa Skindstumpen, han havde i Haanden; Vandskindet og Trommen rørte sig, og det peb i hans Haar. Han sagde, at de skulde tænde Lamperne, thi det var ikke ham selv, der gjorde Tornakkunster. Man hørte nogen komme i Gangen, og han sagde derfor, at den, der kom, skulde gaa paa den Side af ham, hvor der ingen Tromme var. Det var Maanen, der kom, og Angekoken sagde, at de andre skulde slaa den. De slog den med Støvlerne, og den fløj op ovenpaa Puilortolok.

Da Folkene flygtede ud af Huset, fordi de vare bange, vilde Maanen tage Huset med sin kapotak; men nu kom alle Tartok'erne og sagde, at han skulde lade det være. Angekoken med det ene Øje kaldte paa en stor Tartok, som hed Ikilerfik, og som opholdt sig paa en Ø udenfor Kulusuk. Da Ikilerfik vilde tage kapotak'en fra Maanen og vred den, saa den var nærved at gaa istykker, sagde Maanen i en grædende Tone: «Skal Vandet da ikke falde mere, og skal Sælerne ikke mere faa Unger?» Tartok'en gav nu slip paa kapotak'en, og Maanen fløj tilvejrs igjen.