Konebåd og kajakker i en grønlandsk fjord
Jens Erik Carl Rasmussen, 1859-1889
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Eskimoiske eventyr og sagn – II
Hinrich Rink
1871
35. Et Par Ægtefolk
som begge vare Angakut
Et Par Ægtefolk vare begge to Angakut og som Følge deraf barnløse. De boede ogsaa ganske ene og fjernt fra andre Mennesker. Da ogsaa Konen roede i Kajak, sagde Manden engang til hende at de skulde drage ud og see at træffe Mennesker. De roede ud og kom op i en Fjord og saae foran sig to Kajakker, som slæbte paa Sælhunde. Men da disse opdagede de ubekjendte Kajakker, som kom bagefter dem, gave de Slip paa deres Sælhunde og flygtede. Ægtefolkene roede da hen, toge Sælhundene tilligemed de smukke Slæberemme og begav sig hjem igjen, men Manden sagde til sin Kone, at hun skulde tørre og gjemme Skindene. Senere hen droge de atter engang ud, medtagende Skindene og Slæberemmene for atter at tilstille deres Eiermænd dem. De roede op til Enden af den samme Fjord, traf der en beboet Plads hvor de bleve modtagne med stor Gjæstfrihed og afleverede de fundne Sager til deres Eiermænd. Hos disse Folk var der en Yngling, som man havde opgivet Haabet om, da han bestandig blev værre og værre. Angakok-Manden opdagede strax de sorte Arme af en Hex som rugede over den Syge, og paa Opfordring dræbte han Hexen, den Syges Moster, ved at saare hende i Hælen (næsten en nøiagtig Gjengivelse af I., Side 233, om Ataitsiarsuak). Om Aftenen bleve de rigeligt beværtede og efter Maaltidet blev der ført en livlig Samtale. Men da Gjæsterne betragtede Drengebørnene, som legede paa Gulvet, og mindedes deres egen Barnløshed, sagde Konen: »disse mange Drengebørn kunne tilvisse vække Misundelse.« Da svarede en af Husets Folk: »disse Drenge hist ere Navnerne efter dem, som de store Maager brugte til Madding for deres Unger« (d. e. som bortebleve i Kajak). Da dette var udtalt, bleve de alle ganske tause. Den følgende Dag reiste Ægtefolkene atter hjem, forsynede med mange Foræringer.
Kilde
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, s. 76