Parti fra Grønland ved sommertid.
Emanuel A. Petersen, 1921-48
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Eskimoiske eventyr og sagn – II
Hinrich Rink
1871
114. Et Par gamle Mænds Hævn ved Hexeri
(Uddrag)
Et Par gamle Mænd pleiede at aflægge Besøg paa en Naboplads, hvor de bleve vel modtagne i et Huus med mange Brødre. Men engang da den mellemste af disse havde fanget en lille Hval, og de i den Anledning atter aflagde Besøg, lod man dem sidde, uden at tale til dem eller byde dem noget. Henad Aften gav den ældste af Gjæsterne den anden et Vink, og da de kom udenfor, talte han om at de burde hævne sig over den slette Modtagelse. De droge afsted men stege underveis ud af deres Kajakker og gravede Sneen bort ved Siden af en stor Steen. Da de naaede Grønsværen sagde den Ældste, at de skulde grave videre, men kaste det, Opgravede hen i Retning mod Maanen og derpaa undersøge det nøie. Omsider fandt de en Bille (Mariehøne). Denne toge de og vendte tilbage til Brødrenes Huus. Da alle laae i dyb Søvn, listede den ældste sig ind i Huset, løftede en Gulvflise op foran den mellemste Broders Soveplads og lagde Dyret ned under samme, vendt ind imod ham. Derpaa listede han sig ud og vendte tilbage med sin Ledsager. Han sagde, at naar den Sovende stod op den næste Morgen og satte sin Fod paa Gulvflisen, vilde han blive forstyrret i Hovedet, og naar han havde traadt med begge Fødder vilde han gaae fra Forstanden. Nogle Dage derefter kom der ogsaa Bud fra Brødrene for at bede dem komme derhen. Den mellemste af dem var gaaet fra Forstanden, sagdes der, de forstode sig vistnok paa at hjelpe ham.
Kilde
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, s. 130f.