Et vers til afsked med Koldekind
Hopp til navigering
Hopp til søk
Skjaldekvad
Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónsson: Den norsk-islandske skjaldedigtning, 1912-1915
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
||||
|
Þórir snepill[1] Ketilsson
Et vers til afsked med Koldekind[2]
oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2017
- Her vil evigt Koldekind
- — kølens driver! — blive,
- mens vi raske rejser
- — Rorpinds-Gaut! — herfra.
Noter:
- ↑ Tilnavnet betyder lap eller måske øreflip.
- ↑ Landnamsbogen beretter om Tore Ketilson, som har bosat sig ved Koldekind (Kaldakinn) på Island. Han bryder sig imidlertid ikke om stedet og rejser derfra sammen med Gaut, som har tilnavnet Rorpind, fordi han med en sådan ved en tidligere lejlighed har dræbt anføreren for en fjendtlig vikingeflok. Tore kvæder dette vers, da de tager af sted. Episoden tidsfæstes til ca. 900.
