Excurs I. Forholdet mellem Brages Vers og Vers af andre Kunstskalde

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif


Den ældste Skaldedigtnings Historie


Sophus Bugge
1894


Excurs I. Forholdet mellem Brages Vers og Vers af andre Kunstskalde


Hvor jeg foran har omtalt Forholdet mellem Brages og Egils Vers, har jeg med Flid ikke taget Hensyn til Egils lausavísur, fordi disses Authenti for de flestes Vedkommende synes mig usikker og ialfald ikke uden en udførlig Udvikling om de enkelte, som her vilde føre for vidt, tilnærmelsesvis kan bestemmes.

Dr. Falk bemærker følgende: «þrymreginn þremja | þróttigr i Ragnarsdraapa ligner stærkt þrym-rǫgnir þegna | þróttharðr i Egils saga (F. Jónssons Udg. S. 196). Man tør vel endog sige, at Egils saga bestyrker den af Metret krævede Correctur þróttigr for þróttig i Brages Vers. Kenningen þrym-reginn þremja (der er etterlignet i Eyrb. 19, 2: þrym-viðr þremja) synes mindre oprindelig end Egils Kenning þrym-rǫgnir vígelds; thi þremjar betegner en vis Del af Sværdet og kan derfor først i mere afledet Brug, som pars pro toto, anvendes synonymt med sverð (sml. þremja lax, þremja linnr = Sværd)». Denne Dr. Falks Følgeslutning synes mig ikke sikker. Ved Bedømmelsen af Udtrykket maa ogsaa tages Hensyn til i þrym þremja Kormáks s. Str. 35. Det sjældne ørlygi «Kamp» forekommer hos Brage (Sn. E. I, 436) og i en lausavísa af Egil (Str. 37).

Det er mig sandsynligt, at Brages Udtryk (Sn. E. I, 256): Ok borðroins barða | brautar hringr (þvengr U) indeholder en Etterligning af Udtrykket skipum borðroinn barða i en Strophe, som Einar skálaglamm skal have digtet c. 985—986(1). Det omvendte forekommer mig mindre sandsynligt, fordi Epithetet borðroinn er temmelig ørkesløst i Brages Vers, men ikke i Einars.




Brage betegner Hymer som vágs hyr-sendir (Sn. I, 504). Skal en kenning nogensinde kaldes schablonmæssig, saa maa det vel være denne. Udtrykket forudsætter, at flere Led i Udviklingen af kenningar gaar forud. Først maa man have kaldt en gavmild Høvding, som sendte sine Mænd rige Gaver, «Guldets Sender» i en toledet kenning. Denne finde vi derpaa udvidet til en treledet, f. Ex. hos Glum Geiressøn, naar han kalder Harald Graafeld sendir sjávar báls(2). Siden stivnede en saadan kenning, saa den kunde bruges om enhver Mand, hvad enten han sendte Andre Gaver eller ikke. Og endelig er den — menings løst — overført til Ishavets ugjæstmilde Jætte. Men at han allerede i et Digt fra første Halvdel af 9de Aarh. skulde kaldes vágs hyr-sendir, synes mig, efter hvad jeg her har anført, at stride mod den historiske Udvikling.

Sigvat i sit Mindedigt over Olav den hellige (c. 1031) kalder Kongen hyr-sendir húna(3), men Brages Vers har vist laant Udtrykket fra et andet, nu tabt Digt.




I et af sine Vers tiltaler Brage Thor i anden Person, hvor han besynger en af hans Kampe med Jætterne (Sn. E. I, 256):

Vel hafið yðrum eykjum
aptr Þrívalda haldit
simbli sumbls af(4) mærum
sundrkljúfr níu hǫfða.

Den islandske Skald Vetrlide, som siden blev dræbt af Tangbrand, tiltaler Thor i anden Person Ental i en Halvstrophe i málaháttr (Sn. E. I, 258), hvori han opregner flere Jætter, som Thor har dræbt. Det samme gjør Torbjørn Dísarskáld i en Strophe i friere dróttkvætt (Sn. E. I, 260), der ligeledes maa være digtet kort før Aar 1000. Det synes mig at ligge nærmest her at antage Etterligning, saameget mere, som Vetrlide siger lamðir Þrívalda «Du knuste Trivalde» og Brage tiltaler Thor som «Du Kløver af Trivaldes ni Hoveder». Brages Vers har en mindre oprindelig Karakter end Versene af Vetrlide og Torbjørn Dísarskáld. Det forekommer mig, at denne Omstændighed gjør det sandsynligt, om den end ikke fuldt ud beviser, at Brages Vers er yngre end Versene af Vetrlide og af Torbjørn Dísarskáld og altsaa ikke er meget yngre end Aar 1000.




Sagnet om, at Thor fik Midgardsormen paa Krogen, har ikke blot været behandlet i Brages Vers, men ogsaa i Vers af flere andre Skalde. Nogle af disse vise Ligheder med Brages Vers, som neppe er tilfældige(5). Naar saaledes Eysteinn Valdason, som sandsynlig har levet lidt før Aar 1000, kalder Midgardsormen brattrar brautar baugr (Sn. E. I, 254), røber dette Slægtskab med Betegnelsen af Ormen som borðroins barða brautar hringr hos Brage(6). Om Midgardsormen, som stirrede paa Thor, bruger baade Brage og Ulv Uggessøn i Slutningen af en Verslinje Ordet starði. Ulvs Digt Húsdrápa er forfattet c. 985. Hvis dette Digt her har etterlignet Brages Vers, skulde Brages Digt være ældre end c. 985. Men jeg vover ikke her at afgjøre, hvilket Digt der er Forbilledet og hvilket der har etterlignet eller om de har en fælles Kilde. Den Omstændighed, at Brages Digt er i friere dróttkvætt end Ulvs Húsdrápa og at Skildringen i sidstnævnte Digt er udført med større Kunst, er neppe tilstrækkelig til alene at afgjøre dette.




Der er særlige Forbindelser mellem Brages Vers paa den ene Side og paa den anden Digtet Haustlǫng, som tillægges Tjodolv fra Hvin, samt Þórsdrápa, som tillægges Eiliv Gudrunssøn. Men disse Forbindelser kan ikke benyttes til derigjennem at bestemme den Tid, fra hvilken Brages Vers er, førend Tjodolvs og Eilivs Digte kritisk er undersøgte med Hensyn til den Tid, til hvilken de skal henføres. Denne Undersøgelse, som her ikke kan foretages, haaber jeg en anden Gang at faa udført.

Ogsaa Aldersforholdet mellem Brages Vers og flere andre Kunstdigte har, saaledes som jeg i det foregaaende har fremhævet, ikke med Sikkerhed ladet sig bestemme, men Sammenligningen med nogle Digte, navnlig Eddadigte, har dog fuldstændig godtgjort, at Brages Vers ikke kan være ældre end anden Halvdel, snarest Slutningen af 10de Aarh.




Fotnoter:

( etter fotnoten fører tilbake til teksten)

  1. Se Egils s. F. Jónssons Udg. S. 291, 400.
  2. Heimskr. Ól. s. Tr. Kap. 13. Heller ikke dette Udtryk er poetisk anskueligt; thi sjávar bóls er et Billede, som ikke passer til sendir.
  3. Ól. s. h. Heimskr. Kap. 240.
  4. Dr. Falks Rettelse for of.
  5. De er paapegede af Edzardi German. XXIII, 433 f., som vistnok forklarer dem urigtig.
  6. baug hos Øystein viser, at hringr hos Brage er det rette, ikke þvengr, som Uppsala-Edda har.