FJ-Litteraturhist.Bd.1- Norske skjalde

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Første Bind


af Finnur Jónsson


Anden udgave
G. E. C. Gads Forlag
København 1920


Første tidsrum

2. afsnit: SKJALDEKVAD


§ 6 Norske skjalde


Både i Skáldatal og de forhistoriske sagaer anføres forskelle personer, både mænd og kvinder, som skjalde (Starkad gamle, Ragnar lodbrog, hans hustru Áslaug, deres sønner osv.), men alle de vers, som i kilderne findes dem tillagte, er af yngre oprindelse og vil derfor her blive forbigåede. Derimod har det langt mere historisk præg og er af langt større værd, når B-recensionen af Skáldatal fortæller, at »Ulfr den oarge«, en udmærket herse i Norge i Namdalen, fader til Halfbjörn halftroll, fader til Ketill hæingr, digtede en drape i løbet af én nat, hvori han fortalte sine heltebedrifter. Før det blev dag var han død«. Denne Ulfr må have levet i det 8. årh., men han findes ikke andre steder nævnt som digter; traditionen om ham som skjald må have holdt sig hos Myramændene, da Ulfr var Kveldulfs bedstefader og således stamfader til en af de største skjaldefamiljer i Norge og på Island. Hans digt, ejendommeligt nok om ham selv, er det ældste heltekvad, vi hører tale om.

Desuden anfører Skáldatal, foruden Brage, 12 skjalde, der dels er samtidige med, dels må antages at have været lidt ældre end Brage, f . ex. hans egen svigerfader, Erpr lútande; af disse 12 skjalde digtede de fleste om en kong Eysteinn bele, én om en konge Eirikr Refilsson (Alfr jarl den lille). Intet af disses vers er bevaret. Om Fleinn Hjörsson siges (1), at han har været hos et par oplandske konger, at han bode på »øen« Jösurheið på Möre (2), at han digtede om kong Eysteinn i Danmark, hvis datter han på grund af sin skjaldeanseelse fik til ægte. Efter ham er en versart bleven kaldt Fleinsháttr. Om Erpr lútande, Brages svigerfader, hedder det (3), at han »havde dræbt en mand på et helligt sted og skulde miste livet. Han digtede da en drape om Saur, kongens hund (eller: om Saur, konge på Haugr) og fik derfor sit hoved«. Erps her antydede digt er altså den første »Hovedløsning«, der omtales. Ligesom Ulfr oarge kan betragtes som Myramændenes stamfader, således kan Erpr betragtes som en anden skjaldeslægts, Gilsbekkingernes, stamfader.

Disse skjalde er altså for os kun for så vidt af interesse, som de er forløbere for de skjalde, af hvem vi har noget tilbage. Blandt disse er da Brage hinn gamle Boddason den første.




Noter:

1): Ldn. 276-7 anm.
2): Dette er vel fejl; der kendes et Jösurheiðr på grænsen mellem Rogaland og Telemarken. Og det må være dette, der er ment.
3): Skáldatal Sn.-E. III, 271.