FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Þórðr Kolbeinsson

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Første Bind


af Finnur Jónsson


Anden udgave
G. E. C. Gads Forlag
København 1920


Første tidsrum

2. afsnit: SKJALDEKVAD


§ 7 Islandske skjalde


C. Fyrsteskjalde.


Þórðr Kolbeinsson

Denne skjalds herkomst kendes fra Landnáma (1), hvor det hedder, at han var en efterkommer af Þorsteinn røde og således nær beslægtet med Laxdølerne (2) Þórðs moder var Arnóra, hvis bedstefader var Melldun jarl i Skotland. Þórðr er født omtrent 974, da han siges (3) at have været 15 år ældre end Björn hitdølakappe. I sagaen om Björn skildres han, meget ufordelagtig, som en underfundig, ondskabsfuld og lidet hæderlig karakter (4), men det er rimeligt, at sagaen her overdriver loget. Det kan ikke nægtes, at hvis sagaen har ret i sin skildring af, hvorledes Þórðr sveg Björn og ægtede hans fæstemø ved at underkøbe nogle købmænd til at udgive Björn for død, havde Björn al grund til at være forbitret på ham, og vi kan da ikke skænke ham vor sympati. Þórðs digte giver os dog et noget andet billede end sagaen jfr. nedenfor. Versene, især de løse, synes at vise, at Þórðr kunde være ironisk-drilsk og overlegen i sin tone; han ytrer megen indre glæde over Björns død. På den anden side er han meget nedbøjet over sin hustrus sygdom.

Når vi ser bort fra de ungdomsstridigheder, Björn siges (5) at have haft med Þórðr, er det første, vi hører om denne, at han rejste til Norge (år 1007) og her traf Erik jarl, blev hans hirdmand, bragte ham et digt og var hos ham den følgende vinter (6). Her traf han sammen med Björn (se ovf. s. 496). Þórðr kom hjem sommeren efter (år 1008). Året 1011 ægtede han Oddný eykyndill og bode på gården Hitárnes. Blandt hans 8 børn var den berømte skjald Arnórr. Omtrent 1015 siges Þórðr at have erfaret sin morbroder Hróe den riges død i Roskilde, og han rejste i den anledning udenlands og traf Olaf den hellige (7). Siden rejste han til Danmark, og på tilbagevejen herfra traf han Björn på Brennøerne (se ovf. s. 497). 1017 kom han tilbage til Island. Fra Bjarnar-saga kender vi forholdet mellem Björn og Þórðr, indtil denne dræbte Björn (år 1024). Men ellers vides meget lidt om ham. Kun ved vi, at Þórðr efterstræbte fredløse som Grettir, medens Björn hjalp dem (8). Þórðr synes ikke at have høstet nogen ære ved sine bestræbelser i denne retning. Efter 1024 hører vi intet som helst om ham. Han kan antages at have levet til henimod midten af det 11. årh., hvis han er identisk med den Þórðr, der ifølge Skáldatal digtede om Sven Estridsen.

Medens Þórðs karakter i det hele stærkt angribes, er der enstemmighed tilstede angående hans digterbegavelse. Således kaldes han i sagaen om Björn »en stor skjald«, og han siges »hos høvdinger at have nydt stor anseelse på grund af sin idræt« (9).

Af hans mange digte er desværre kun lidt tilbage (10). De digte, vi kender, er følgende:


Belgskakadrápa.

Første gang, da Þórðr var hos Erik jarl (år 1007), bragte han ham dette digt (11), som kaldes »et godt digt«. Deraf haves sikkert 2 og et halvt vers, der handler om Hakon jarls død og om Erik jarls flugt til Sverrig. At disse vers må henføres til dette digt, fremgår af Óláfssaga i Fms. og Flat. (herimod har den omstændighed, at »Eiriksdrápa« tillægges på første sted i Fms., intet at betyde; det er sikkert med urette tilføjet af den større Óláfssagas kompilator og i modstrid med hans egne ord senere); hvad det 2. vers angår, tiltaler digteren Erik selv deri. De to andre vers (1 og 3) siges ganske vist ikke udtrykkelig at høre til dette digt, men da de anføres sammen med vers 2, ja, i Fagrskinna foran og efter det, synes det at måtte forholde sig således. Om der er flere af Þórðs vers, som bør henføres til dette digt om Erik, er uvist.

Af et digt om Gunnlaugr ormstunga, rimeligvis forfattet kort efter hans død (år 1008), er et vers bevaret, der handler om Gunnlaugs sidste kamp.


Eiriksdrápa.

Eiriksdrápa, et kvad (12) om Erik jarl, forfattet efter Eriks død, der rimehgvis faldt i året 1022. Heraf haves ret betydelige lævninger. Disse handler om Erik jarls bedrifter: om Jomsvikingeslaget, forberedelserne dertil og det selv, om angrebet på Ormen lange, Eriks store magt efter 1000, og endelig om Eriks tog til England, hans møde med Knud den store, angrebet på London, kampen med Ulfkell snillingr og slaget på Hringmaraheden. Det sidste afsnit af digtet, om Eriks kampe i England, sigtes der til i Fagrskinna (13), hvor Eriks og Knuds kampe omtales (jfr ovf. s. 359). Hvor mange stefjabálkar digtet har bestået af, vides ikke. Omkvædet er tabt. Når man betragter disse vers, er der to ting, som særlig er iøjnefaldende, digterens store ævne til at forme vers, hvoraf følgen også hos ham er bleven den, at omskrivningerne er påfaldende få; for det andet, at hans eget jeg tilligemed visse moraliserende tanker meget hyppig fremtræder i små indskudssætninger (»jeg ved at«, »jeg priser«, »jeg vælger ord«, »som jeg vidste«, »jeg har hørt«, jfr. »digterens kvad tiltager«, »jeg forstår, hvad kongen sagde, at han vilde«. Sententiøse sætninger er f. ex.: »Skæbnen volder meget« Belg. 2; »aldrig ophører de fleste folks ulykker« Eir. 7). Omskrivningerne er korrekte, men de gør intet særligt indtryk.

Andre digte af Þórðr kendes kun fra sagaen om Björn, hvor dog intet anføres af dem. De er: et digt om Olaf den helige fra o. 1016 (14) (jfr. Skáldatal), hvorfor han fik en guldring, en kostbar kjortel og et godt sværd. - Kolluvísur, et satirisk digt om Björn (15), forfattet i anledning af, at Björn havde udført en sådan trællegæming som den, egenhændig at tage en kalv op af staldrenden og kaste den op i båsen. Mere behøvedes der ikke til at gøre vers om. - Daggeislavísur, »Dagstråleversene«, om Björns hustru; hende siges Þórðr deri at have kaldt landa ljóme (landenes glans) (16). Et erotisk digt i egenlig forstand har digtet næppe været, men et passende svar på Björns »Øfakkelsvers«.


Af løse vers er der i sagaen opbevaret 12, alle fra årene 1019-24. Den største del af dem handler om forholdet til Björn (v. 1-5, 8-11). Af særlig interesse er 5 og 8, der er nidvers; i v. 9 beder han »alle stærke magter og endnu flere guder« om, at Björn snart må blive dræbt. 10-11 er digtede lige efter Björns død, det sidste, da Þórðr så en flok ravne flyve; det begynder stemningsfuldt: »Hvor stævner I ravne hen?«, og han anviser dem Hvítingshjalle (hvor Björn lå som lig). I anledning af kamp er 6 - 7 digtede. Det sidste vers handler om hans hustrus tungsind og sygdom efter Björns død, som tiltog i den grad, at Þórðr ønskede, at Björn var i live. Alle disse vers, der med undtagelse af 1 og 4 (i fomyrðislag) er digtede i drotkvædet, er sikkert ægte. Foruden at der intet som helst i sproglig eller metrisk henseende tyder på en yngre oprindelse, genfindes Þórðs ovennævnte ejendommeligheder i dem, hans skæbnetro i v. 2, hans subjektive bemærkninger f. ex. i v. 9 (»rigtig forstår jeg«), ligesom de også med hensyn til omskrivninger på det nøjagtigste svarer til drapeversene (17).

I Skáldatal (Ups. hdskr.) anføres Þórðr blandt Magnus den godes skjalde, men hvorvidt dette er rigtigt, er vel tvivlsomt (18). I den ene bearbejdelse anføres Þórðr Kolb(eins)son« som Sven Ulfssöns skjald. Fra kronologiens side er dette ikke umuligt, men da digtet først kan være blevet til efter 1042, må Þórðr have været meget gammel, da han digtede det (og sendte det til Sven?) (19).




Noter

1) Ldn. 115. I
2) Derimod er genealogien i Hauksbók og Melab. (Ldn. 79) urigtig, hvis der på bægge steder er tale om en og den samme Þórðr. Jfr. Sn.-E. III, 508-9.
3) Bjarnars. 8.
4) Sst. 3.
5) Bjarnars, 3-4.
6) Sst. 6.
7) Jfr. Hkr. II, 272; ÓH (53) 125; Fms. IV, 280; Flat. II, 239.
8) Grettiss. 132-3. 137-8.
9) Bjarnars. 3, jfr. 6 og Grettiss. 132 („en god skjald«); jfr. ”Þórðr skáld”, Ldn. 79?
10) Skj. digtn. B I, 202-09.
11) Navnet: Bjarnars. 8-9; Fms. II, 287; Flat. I, 518 (lidt forvansket: skaga).
12) Navnet: Hkr. I, 323. 324. 330; Fms. I, 164. 165. 167. 170; III, 30; IV, 62; XI, 195. 198. 199.
13) Fsk. 139.
14) Bjarnars. 13.
15) I nogle håndskrifter omtales det, som om det kun var én vísa, der var tale om, men dette synes at være en fejl, og navnet -vísur, som de samme håndskrifter har, tyder på det modsatte. Hvis Björn i forvejen havde digtet Grámagaflím, har Þórðr næppe ladet sig nøje med ét vers.
16) Bjarnars. 46.
17) Jfr. Aarbøger 1912, s. 30-1.
18) Sn.-E. III, 274 not. 4.
19) Sn.-E. III, 739.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.