FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Þórðr Sjáreksson

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Første Bind


af Finnur Jónsson


Anden udgave
G. E. C. Gads Forlag
København 1920


Første tidsrum

2. afsnit: SKJALDEKVAD


§ 7 Islandske skjalde


C. Fyrsteskjalde.


Þórðr Sjáreksson

Om denne digter vides kun, at han var en »måg« (hvilket kan have flere betydninger) af den bekendte Hjalte Skeggjason (1). Þórðr stammer rimeligvis fra den samme egn. Jeg har andet steds (2) søgt at gøre det sandsynligt, at han er en sønnesøn af Sigvatr den røde (3), sikkert er dette dog ingenlunde. Det er også rimeligt, at han på en eller anden måde var beslægtet med helten Þórálfr Skólmsson (det 10. årh.); denne var en frænde af Ormr Stórólfsson, som stammede fra de egne, hvor Þórðr synes at have haft hjemme. Det eneste, vi ellers ved om Þórðr, er, at han »i Olaf den helliges tid« foretog en pilgrimsrejse til det hellige land. I Syrien skal han have truffet Olaf Tryggvason, der bad ham hilse Hjalte. Ved samme lejlighed kaldes Þórðr »en begavet og fornuftig mand og en god skjald« (4). Det er sandsynligt, at Þórðr har opholdt sig en tid hos kong Olaf den hellige, siden han har digtet et arvekvad om ham. Når Þórðr i enkelte håndskrifter af Oláfss. (5) kaldes dels Svartsson«, dels »svartaskald«, er bægge dele forvanskninger af hans faders navn. Ligeledes kaldes hans fader urigtig Hárekr i den legendariske Óláfss. (6) og Biarekr i hdskr. AM 738,4°.

I Skáldatal nævnes Þórðr blandt Erik jarls skjalde, men af det således antydede digt er intet bevaret. Muligvis har Þórðr været hos Erik, før end denne forlod Norge. Fra en noget senere tid stammer en flokkr om Klæingr Brusason (7), der ganske vist kun i Fagrskinna udtrykkelig tillægges Þórðr, medens digtet ellers er anonymt. Der er ingen grund til at tro, at Fagrsk. ikke har ret. Hvem denne Klæingr var, vides ikke; rimeligvis har han været en norsk høvding. Af flokken er et halvvers bevaret, der handler om, hvorledes Sven jarl brændte byen Nidaros 1014 (8).

Dernæst har vi en drape om den ovennævnte Islænder Þórolfr Skólmsson, der var berømt for sin tapperhed og legemlige styrke; som 19-årig kæmpede han ved kong Hakons side i Fitjeslaget. Af dette digt, som rimeligvis har været et arvekvad, er ubetydelige rester tilbage, der alle behandler slaget på Fitje, Þórálfs deltagelse deri og kongens sejr.

Róðudrápa, et arvekvad om Olaf den hellige, forfattet omkr. 1031. Navnet (9) betyder »Korsdigtet«, og har måske hensyn til kongens martyrdød. Deraf haves kun et vers om slaget i Helgeåen.

Foruden de anførte vers haves endnu 4 vers og versdele, hvoraf det første er om sejlas langs Norges sydvestkyst, muligvis kong Olafs sejlas i 1026 før hærgningen af Danmark og slaget i Helgeåen, i så fald hører verset snarest til Róðudrápa. Det andet er ubestemmeligt. Det 3. synes at være en lausavísa; det er digtet i runhent og både i form og indhold enestående; linje 1 udgør en sammenhængende sætning med l. 5, l. 2 med l. 6 osv., og indholdet er antydninger af mytisk-heroiske sagn (Gudrun, der dræbte sine sønner , Skaðe, der var uenig med sin mand, Odin som. hestetæmmer, og Hamðir som en bold kriger). Det 4. er et halvvers, der kun findes, og det i en forvansket form, i den såkaldte Laufásedda. Med G. Vigfússon (10) og S. Bugge (11) at tillægge Snæbjörn, af hvem der i håndskriftet lige forud er anført et halvvers (se ovfr. s. 520), dette halvvers, forekommer mig at savne tilstrækkelig grund, og jeg må holde mig til håndskriftets udtrykkelige angivelse. Verset beskriver søens oprør, men er ellers ubestemmeligt.

Som digter synes Þórðr at kunne regnes til de bedre; med hensyn til omskrivningerne, deres længde og gammeldags kærnefuldhed, slutter han sig nærmere til det 10. årh.s digtere. Der råder en poetisk stemning og kraft i hans vers, som ikke findes f. ex. hos Þórarinn loftunga.




Noter

1) Fms. III, 87.
2) Sn.-E. III, 554.
3) Jfr. Ldn. 284. 343.
4) Fms III, 37-8.
5) Fms. IV, 362 not. 12.
6) ÓH (49) 50.
7) Faderens navn er i nogle håndskrifter forvansket.
8) Þórðrs vers findes Skj. digtn. B I, 302-04.
9) Navnet, der som oftest urigtig skrives roða (eller róða- eller hroða-), findes i Fms. III, 38, IV, 362 (her i teksten rigtig); ÓH (53) 165. Når digtet i et håndskrift (Fms. IV, 362 not. 13) kaldes et digt om kong Knud, er det en misforståelse, som det anførte vers' indhold har foranlediget.
10) CPB II, 55; Arkiv f. nord. fil. III, 335-8.