FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Kolgrímr litle
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Første Bind
Anden udgave
G. E. C. Gads Forlag
København 1920
Første tidsrum
2. afsnit: SKJALDEKVAD
§ 7 Islandske skjalde
C. Fyrsteskjalde.
Kolgrímr litle
Denne kendes kun fra fortællingen om Bjarne gullbrárskáld (se foranst. side). Da Bjarnes broder havde hævnet denne og dræbt Þórgrimr, slog dennes ledsager, Kolgrimr, drabsmanden ihjæl, blev så taget til fange og lagt i lænker. Kongen (Harald hårdråde) kom kort efter til Kálfr. Kolgrimr, der sad i forstuen i lænker, fik lejlighed til at fortælle kongen sagens hele sammenhæng, samt at han havde digtet et kvad om Olaf den hellige. Kongen bød, at han skulde befries for lænkerne, og lod ham derpå fremsige sit digt om kong Olaf. I slutningen deraf siges han at have hentydet til de sidste begivenheder, der var vederfaredes ham og til Kálfs alt for store magt, hvorom to linjer endnu haves. Kongen lønnede kvadet godt. Kolgrimr foretog siden en pilgrimsrejse og levede senere som en rejsende købmand (1).
Vi kommer herefter til de digtere, som særlig er knyttede til de 3 konger: Magnus den gode, Harald hårdråde og Olaf kyrre.
Noter
1) Fms. VI, 34-6.