FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Mindre fyrstedigtere

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Første Bind


af Finnur Jónsson


Anden udgave
G. E. C. Gads Forlag
København 1920


Første tidsrum

2. afsnit: SKJALDEKVAD


§ 7 Islandske skjalde


C. Fyrsteskjalde.


Mindre fyrstedigtere

Andre mindre digtere, som siges eller antydes at have digtet om kongerne Magnus, Harald og Olaf kyrre. - Hreiðarr, kaldt den heimske (tossede), hvilket tilnavn han skal have fået på grund af sin tåbelige optræden i sin ungdom, kom til Norge, fornærmede Harald hårdråde, men frelstes af kong Magnus; se iøvrigt fortællingen om ham (1). Han siges at have digtet et kvad om Magnus den gode, der i begyndelsen var lidt stift og uskønt, men blev desto bedre, jo længere han kom frem i det (2). Kongen lønnede kvadet godt. Ellers nævnes denne Hreiðarr aldrig som digter. - En Valþjófr nævnes i Skáldatal blandt kong Haralds skjalde, men han er fuldstændig ukendt. - Blandt Olaf kyrres digtere nævnes foruden digterinden Vilborg, der ligeledes er fuldstændig ukendt, også en skjald Atle litle, om hvis herkomst intet vides. Af hans digt er muligvis et halvvers bevaret om kamp og ildebrand (3).

Om Sven Ulfsson (Estridsen) digtede to skjalde: Þórðr Kolbeinsson (se ovf. s. 564) og Þorleikr fagre. Denne er fuldstændig ukendt (4), undtagen for så vidt som han siges »den sommer« (ɔ: 1051) at være kommen fra Island, og at han da begyndte at digte et kvad om kong Sven (5). På grund af hans navn kunde man tro, at han hørte til Laxdølernes slægt.

Af hans digt, en flokkr om kong Sven (6), haves o. 13 vers; de handler dels om Svens deltagelse i Lyrskogslaget, dels om de forskellige kampe mellem Sven og Harald 1050-1. I to halvvers prises kongens gavmildhed.

Ifølge disse vers har Þorleikr været en dygtig skjald. Hans beskrivelse af sejlas og skibe er umiddelbart frisk og kraftig. Således lyder en halvdel: »men sydfra over havet søger mastens prægtige dyr, fagert bestænkede med farve, med gyldne munde; de tilhører Sven, som rødfarver spydene.« Ordene er meget heldig valgte og sammenstillede (som fagrdrifinn steini, lauks glæsidýr i det andet vers). Omskrivningerne er korrekte og anskuelige. Hvad der fra indholdets side i en særlig grad karakteriserer digtet, er den aldeles bestemte partitagen for kong Sven imod kong Harald, idet digteren temmelig stærkt fremhæver Svens forholdsvis få sejre og i modsætning hertil taler nedsættende om Haralds »lidet nødvendige tog til Hedeby.« I overensstemmelse hermed omtaler han Sven som »den konge, der i den bedste stund er båren under Midgård.«

Om Knud den hellige digtede to skjalde. Den ene var Kálfr Mánason, en efterkommer af landnamsmanden Hólmgöngu-Máne på Skagestrand (7). Af Kálfs digt om Knud er nu intet tilbage, men det anføres et par gange som hjemmel for, at kong Svens lig i løbet af 13 dage førtes fra Jylland til Ringsted, og for, at kong Knud skal have besejret 10 konger på sine tog i Østerleden (8).

Den anden er Skúle lllugason, som på grund af sit navn kunde høre til Gilsbekkingernes eller Myramændenes slægt. Han er ellers ukendt, ligesom hans digt om kong Knud er tabt.

Til slutning skal her nævnes en digter, der for så vidt er enestående, som han kun har besunget en engelsk høvding, skjalden Þorkell Skallason (eller Þórðarson skalla (9)). Han siges (9) at have været hos jarlen Valþjófr, en broder til Harald Godvinssön. Kort efter slaget ved Hastings (år1066) blev Valtjófr dræbt, og Englænderne siges at have holdt ham for en helgen. Om denne jarl digtede Þorkell en Valþjófsflokkr (10), hvoraf der haves to vers om slaget ved Hastings og om Valþjófs død (11). Det sidste vers indeholder tillige et anelsesfuldt udsagn om fremtidige stridigheder i England.




Noter

1) Mork. 35-44; Fms. VI, 200-218.
2) Mork. 43; Fms. VI, 217.
3) Skj. digtn. B I, 383.
4) I Fsk., i Ups., Reg., 1 eβ (Sn.-E. I, 404. 502) kaldes han med urette Þorleifr.
5) Hkr. III, 123; Fsk. 253-54; Fms. VI, 256; Flat. III, 338.
6) Skj. digtn. B I, 365-68.
7) Ldn. 187.
8) Fms. XI, 214. 216.
9) Fsk. 299.
10) Navnet: Hkr. III, 215; Fms. VI, 426.
11) Skj. digtn. B I, 383-84.