FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Skapte Þóroddsson

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Første Bind


af Finnur Jónsson


Anden udgave
G. E. C. Gads Forlag
København 1920


Første tidsrum

2. afsnit: SKJALDEKVAD


§ 7 Islandske skjalde


C. Fyrsteskjalde.


Skapte Þóroddsson

Skapte Þóroddsson, den berømte lovsigemand på Island 1004-30. Han omtales mere eller mindre udførlig i omtrent alle islandske sagaer, men nogen saga om ham selv gives der ikke. Han er rimeligvis født noget efter midten af det 10. årh. og er vistnok rejst udenlands ved tyevårsalderen og endnu medens Hakon jarl levede. Til en sådan udenlandsrejse er det, at Njála sigter (1), når den lader Skarpheðinn, efter Höskuldr Hvítanesgodes drab, under hans og hans brødres bøngang på altinget, bebrejde Skapte hans mangel på mod, og at han skulde have ladet sig bære ombord i melsække. Også ved andre lejligheder omtales han, dog særlig i Njála, som en ikke meget tapper mand. Bortset herfra var Skapte en af sin tids mest fremragende mænd, hvis juridiske avtoritet alle bøjede sig for, og hvis lovkyndighed alle i lige grad har beundret. Han hører også til de få blødere, men retskafne karakterer, som vi allerede træffer i slutningen af det 10. årh. Om hans poetiske virksomhed vides ikke meget. I Skáldatal regnes han blandt Hakon jarls og Olaf den helliges skjalde. Intet af de her antydede kvad er bevaret, men om det sidste får vi den interessante oplysning, at Skapte lod sin søn, Steinn (se nedenfor), der rejste udenlands 1024, lære digtet udenad, for at fremsige det for kongen. Dette blev dog på grund af det spændte forhold, der snart opstod mellem kongen og Steinn, aldrig til noget (2). Et elskovskvad af Skapte, en mansöngsdrápa, antydes (3), som han skal have digtet om sin frænde Orms hustru - »det var ilde gjort og blev også ilde gengældt«. Muligvis står den begivenhed, som der her hentydes til, i forbindelse med grundlaget for Skarpheðins bebrejdelse. I modsætning til disse tabte digte haves et halvvers, som sikkert er ægte (4). Det synes at være af et digt om gud eller Kristus. Det fortælles (5), at Skapte lod opføre en kirke i anledning af, at hans kone havde brækket sit ben. Det er muligt, at verset er af en drape, digtet i anledning af kirkens opførelse; jfr. ovf. s. 498, hvor vi har et analogt tilfælde i Björns Tómásdrápa.

Om Þórólfr munnr, som ifølge Skáldatal ( A) skal have digtet om Hakon, se nedenfor under Þorfinnr munnr.

En søn af Hjalte, hvis arvegilde holdtes på en så prægtig måde, Þorvaldr, nævnes som forfatter til to vers (6), digtede da han opholdt sig hos den svenske kong Erik sejersæl († 993), og det hedder om ham, at »så vidt man vidste, havde han hverken digtet før eller senere«. Sandheden heraf er vist ret tvivlsom. Han hører kun uegenlig til fyrsteskjaldene. De to vers er digtede efter slaget på Fyrisvellir mellem kong Erik og Styrbjörn. Versene er uden al tvivl ægte.




Noter

1) Njála I, 609.
2) Hkr. II, 311; ÓH (53) 143; Fms. VI, 316; Flat. II, 263.
3) Ölkofraþáttr s. 19.
4) Skj. digtn. B I, 291.
5) Forns. 161.
6) Skj. digtn. B I, 111.