FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Tindr Hallkelsson

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Første Bind


af Finnur Jónsson


Anden udgave
G. E. C. Gads Forlag
København 1920


Første tidsrum

2. afsnit: SKJALDEKVAD


§ 7 Islandske skjalde


C. Fyrsteskjalde.


Tindr Hallkelsson

Tindr Hallkelsson var en broder til den bekendte høvding Illuge svarte på Gilsbakke, Gunnlaugr ormstunges fader og den 5. mand fra Brage (1). Tindr må antages at være født ved midten af det 10. årh. Det første, som vi i det hele ved om ham, er, at han i forbindelse med sin broder overfaldt Músa-Bölverkr i Hraunsáss, fordi denne havde dræbt deres tredje broder (2). Dernæst træffer vi ham i Norge hos Hakon jarl under Jomsvikingeslaget, ligesom Einarr skálaglamm (3). Mindre pålideligt synes det at være, hvad der i en lidet historisk saga (4) fortælles, at Tindr skulde have været i Norge allerede under Harald gråfeld. Til Tinds hjemkomst efter Jomsvikingeslaget sigter muligvis det, når samme saga fortæller (5), at han kom hjem med »Þórðr Kolgrímsson fra Ferstikla og at Tindr straks red »hjem på Hallkelsstaðir« (hans faders gård). Det sidste vi hører om ham, er om hans deltagelse i det bekendte Hedeslag (1015), hvor han kæmpede drabelig, men synes at være bleven dødelig såret (6). I det mindste nævnes han aldrig senere. Tindr havde to døtre: Jóreiðr og Hallveig (7) (fra den sidste stammede Brandr prior hinn fróðe) og en søn Þorvaldr, skjalden Gils' bedstefader (8). Tindr har sikkert været en meget anset mand på grund af sin ualmindelige åndelige så vel som legemlige kraft og dygtighed; nogle af håndskrifterne af Heiðarvigasaga kalder ham »den tapre« (9). Som skjald udmærker han sig ved udtrykkenes kærnefuldhed og friskhed, samt ved omskrivningernes fuldkomne korrekthed og anskuelighed, for så vidt som man kan dømme derom af de os opbevarede, forfærdelig mishandlede vers (10). Disse hører - på et par løse vers nær - alle til en drape om Hakon jarl, som Fagrskinna udtrykkelig nævner (11), »hvori meget om Jomsvikingerne og deres kamp fortælles«. Det er altså en given sag, at digtet er forfattet kort efter dette slag (986-7). Det, som vi har tilbage af digtet, er især opbevaret i den yngste bearbejdelse af Jómsvikingasaga og versene handler om Jomsvikingernes færd og rejse til Norge, om Hakons forberedelser og kraftige modstand, samt, hovedsagelig, om selve kampen og dens enkeltheder.

Desuden haves af Tindr to løse vers, digtede lige efter Hedeslaget (år 1015); de skal være digtede af den i valen liggende, sårede Tindr, og de handler om kampens udfald og mandefaldet. Der er Ingen tvivl om, at versene er ægte. (12)




Noter

1) Ldn. 67. Jfr. s. 414
2) Ldn. 67.
3) Dette fortælles dog kun i Fsk., og blot i den ene bearbejdelse (A), udg. s. 95, jfr. Jómsv. s., den yngste recension.
4) Harðar saga Grímkelss.; Isl. s. II (1847), 40.
5) Isl. s. II, 115. 116; jfr. II, 359.
6) Heiðarv. s. 88-95.
7) Ldn. 86, jfr. 83 not. 7; 108 not. 7.
8) Ldn. 87.
9) Isl. s. II (1847), 371 not. 8.
10) Se Aarbøger f. nord. Oldkh. 1886.
11) Fsk. 95. Derimod nævnes digtet en flokkr i den yngste Jómsv. (510), hvilket vistnok er mindre rigtigt, og det siges at „være om Jornsvikingerne", hvilket er afgjort urigtigt og beror på en misforståelse af Fsk.s ord, som faktisk er benyttet i 510.
12) Alle versene Skj. digtn. B I, 136-39.