FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Vígfuss Víga-Glúmsson

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Første Bind


af Finnur Jónsson


Anden udgave
G. E. C. Gads Forlag
København 1920


Første tidsrum

2. afsnit: SKJALDEKVAD


§ 7 Islandske skjalde


C. Fyrsteskjalde.


Vígfuss Víga-Gúmsson

Vigfúss er født omkring 955 og beskrives som »en meget støjende mand, ubillig, stærk og meget modig«; Guðmundr den rige erklærer ham for at være »en meget vis mand« (1). Vigfúss blev tidlig (omtr. 970-77) en stor farmaðr (en købmand, der rejste mellem lande) og han siges tidlig at være bleven Hakon jarls og Eriks »hirdmand og kæreste ven« (2). Vigfúss havde en fosterfader, der blandt andet gjorde sig skyldig i tyveri; på grund heraf blev han dræbt af Bárðr, en broder til Brúse skjald (se ovf. s. 519), medens Vigfúss var udenlands. Senere hævnede han fosterfaderen ved at dræbe Bárðr og det på en mindre hæderfuld måde. Víga-Glúmr var lidet tilfreds med det hele, og Vigfúss blev dømt fredløs (år 977); da han imidlertid intet forsøg gjorde på at komme ud af landet, blev han skovgangsmand og levede nu i skjul i 6 år. I kampen på Hrísateigr (år 983) kæmpede han under navn af Þundarbenda (således hed egenlig Glúms træl). Ved det påfølgende forlig blev Vigfúss' fredløshed hævet (3) og kort tid efter er han rejst udenlands, da han deltog i Jomsvikingeslaget, hvor han kæmpede tappert og dræbte blandt andre kæmpen Áslákr holmskalle (4). Herpå synes han for det meste at have opholdt sig hos Hakon og Erik i mange år. Dog siges han at være rejst til Island og nævnes som en af dem, der først bragte efterretningen om slaget herhen, men dette er vistnok ikke rigtigt, da fortællingen herom kun findes i den yngste recension af Jómsvikingas. (5). I året 993 bistod han sin frænde Ögmundr dyttr hos Hakon jarl (6). Da Vigfúss vides at have været hos Erik jarl på Jærnbanen i Svolderslaget (7), er det rimeligst, at han også har været med ham i Sverrig de 5 år, i hvilke Olaf Tryggvason herskede i Norge. Efter år 1000 må han antages at være rejst tilbage til Island, hvor han giftede sig og stiftede bo. Han havde en søn Bergr (8), fra hvem præsten Ketill Þorláksson og Haukr Erlendsson († 1334) stammede. Herefter vides intet om Vigfúss, undtagen hvad der fortælles om ham i anledning af processen mellem Goðmundr den rige og Þórir Helgason (9) (i året 1004 eller 5).

Ifølge Skáldatal skal Vigfúss have digtet om Hakon jarl, og dette er højst sandsynligt, men der er intet tilbage af hans digte om ham, undtagen måske ét vers, hvori jarlen tiltales, og som siges at være digtet om den begivenhed, at Vagns skib blev angrebet. Før Jomsvikingeslaget digtede Vigfúss om den forestående kamp en strofe, som røber en betydelig ævne til at danne vers. Med urette tillægger Fagrskinna ham Þorleifr skumas vers (se ovf. s. 507) (10).

Om Hakon jarl digtede endvidere ifølge Skáldatal en Hvannár [eller Hvannar-] Kálfr; men denne digter er fuldstændige ukendt; fremdeles




Noter

1) Isl. forns. I, 178.
2) Sst. I, 103.
3) Isl. forns. I, 48-51. 54-6. 68. 71.
4) Hkr. I, 333; Fms. I, 177; Jómsv. a) 28-9, b) 73. 76, c) 111. 113; Jómsvdr. 34.
5) Jómsv. b) 101: Fms. XI, 158 not.
6) Se videre herom Flat I, 332-5; Fms. II, 63-9; jfr. Isl. forns. I, 96-8.
7) Fms. II, 320, X, 356; OTr (53) 56; Flat. I, 482,
8) Ldn. 222 anm. 6. 325.
9) Isl. forns. I, 175-9.
10) Versene i Skj. digtn. B I, 115.