FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Áróns saga Hjörleifssonar

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson
G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum
2. afsnit: SAGALITTERATUREN

§17. Sagaværker efter Snorre og Sturla til 1300.
A. Sagaer om islandske personer.
II. Sagaer om senere tider


4. Áróns saga Hjörleifssonar


Áróns saga Hjörleifssonar. Denne saga findes i AM 551 dβ, 4° (mbr. brudstykke) og i en afskrift i 212 fol. Desuden haves k. 3 — 10 i codex Resen, af biskop Gudmunds saga. Udg. i Biskupasögur I og Sturlunga II (G. Vigfússons udg.).

Det er en køn lille saga om den meget sympatiske Árón, en slægtning af Seldølerne1). Der fortælles kort om hans opvækst, og hvorledes han kom til Eyjolfr Kársson, hvis hustru var beslægtet med Aron. Eyjolfr var en af biskop Gudmunds trofasteste mænd og var med ham i Grimsø 1222, hvor han lod sit liv. Også Aron var taget med Eyjolfr derhen efter at have deltaget i toget til Holar, hvor Tume Sigvatsson blev dræbt. Til hævn foretog Sturla, Tumes broder, det bekendte tog til Grimsø, hvor Aron hårdt såret, undslap; bagefter dømtes han fredløs. Derpå levede han et par år hist og her, efterstræbt af Sturla, indtil det lykkedes ham at undkomme til Norge, hvor han sluttede sig først til Skule, derpå til kong Hakon selv. Han foretog også en pilgrimsrejse. Alt dette fortælles udførlig. Aron døde 1255, men om hans liv i Norge fortælles der kun lidet og uden sammenhæng. Han giftede sig her og fik af kongen en gård og nød hans høje yndest. Smukt fortælles der om hans forhold til Tord kakale.

Forf.s kilder er udelukkende traditionen, hvortil der flere steder hentydes. Der anføres nogle vers, men kun de færreste tilhører den oprindelige saga; den urigtige måde, hvorpå de anføres, viser bedst dette. Senere tilføjede er præsten Tormod Olafssons vers (fra 14. årh.) ; derimod ikke Brands vers om Eyjolfr og Olafs vers i kap. 15 (senere tilføjet er det i k. 14). Sagaen er først sent skreven; både dens form (begyndelsen) og stil tyder herpå; skønt den sidste er temmelig simpel, er den dog noget ubehjælpsom (stærk brug af præsens, af adjektiver); også personskildringerne er ikke som i de ældre sagaer. Yngre end o. 1280 er den dog ikke, da den er benyttet i biskop Gudmunds saga. Så at sige hver side bærer vidne om dens gejstlige ophav. Sagaens pålidelighed og forhold til Sturlas Ísl. saga har B. M. Olsen træffende behandlet. Han påviser forskellige uoverensstemmelser, hvor Sturlas beretning må antages at være den rigtigste, samt forskellige overdrivelser.



Noter:
1) Jfr. G. Vigfússon: Sturl. Proll. cxvi— vii; B. M. Olsen: Sturl.-afhdl. s. 254—72.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.