FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Þórðr Rufeyjaskáld

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson


G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum

1. afsnit: DIGTNING


§4. Islandsk digtning


A. Fyrsteskjalde og andre historiske kvads digtere.

I. Egenlige fyrsteskjalde.


Þórðr Rufeyjaskáld
Noget efter 1100 bode en ubemidlet mand, Þórðr, på gården Hvammsdalr, der tilhørte høvdingen Þorgils Oddason. Þórðr kaldtes Rufeyjaskáld efter en øgruppe i Bredefjorden, hvor han havde bot1). Han nedstammede fra Eyrbyggerne og havde en søn, som hed Hrafnkell, som ellers »kaldtes Skáldhrafn«2) (i øvrigt ubekendt). Þórðr blev, som det synes, dræbt eller såret af sin egen fostersøn3). Han synes at være identisk med den Skáldþórðr, hvis datter Guðbjörg nævnes omkring 11604). Noget før 1120 havde þórðr digtet et kvad om Þorgils Oddason, men intet fået derfor. Engang da Þorgils gæstede ham, tog Þórðr hans smukke økse i hånden og så derpå. Han spurgte de tilstedeværende, hvor meget de trode den var værd; de mente den var sine to mark værd. Herom kvad da Þórðr et vers i runhent versemål, hvori han antyder, at øksen var et passende vederlag for digtet5). þorgils var af en anden mening og anviste ham jordafgiften som løn. Digtet om þorgils er tabt.


Noter
1) Sturl. I. 9.
2) Ldn. 92, anm. 15. 346.
3) Sturl. I. 9.
4) Sturl. I, 75.
5) Skj. digtn. B I, 446