FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Björn krepphendi
Fra heimskringla.no
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► | |
Andet Bind
G. E. C. Gads Forlag
København 1898
Andet tidsrum
1. afsnit: DIGTNING
§4. Islandsk digtning
A. Fyrsteskjalde og andre historiske kvads digtere.
Björn krepphendi
Björn krepp- (el. kreppil-)hendi (»den kroghændede«) er fuldstændig ubekendt, men han må have opholdt sig i Norge under kong Magnus barfod, om hvem han digtede en Magnúsdrápa (1), hvoraf en del vers haves. De handler om Magnus' krigstog til Halland 1095, om afstraffelsen af Steigarþórir og Trønderne samme år, samt om Vesterhavstoget 1097. Ved sammenligning med den måde, hvorpå Þorkell hamarskálds vers om samme konge anføres, skulde man tro, at Björns digt var forfattet omkring 1100, endnu medens Magnus var i live, hvad også en enkelt præsens-form bekræfter (»Olafs søn rødfarver« osv.). Ellers er disse vers temmelig prosaiske og udmærker sig ikke i nogen henseende; de er formelt ret gode og har ikke mange omskrivninger, men de, der findes, er i ingen henseende ejendommelige.
Noter
1) Navnet: Hkr. 638; Fms. VII, 4.

