FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Bjarnarsaga hitdælakappa

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson


G. E. C. Gads Forlag
København 1898


Andet tidsrum

2. afsnit: SAGALITTERATUREN


§9. De navngivne forfattere og navnløse sagaværker før Snorre.
B. De navnløse sagaværker
I. De gamle slægtsagaer (Íslendingasögur)
I. Borgarfjord-Myre gruppen.


Bjarnar saga hitdælakappa


Af hdskrr. haves to skindblade i AM 162 fol. fra den sidste del af det 14. årh. Dernæst haves en papirsafskrift fra 17. årh., AM 551 da. 4° (jfr. Rasks saml. 28 d), men begyndelsen (kap. 1—4, beg. af 5) mangler her; desuden er der en større lakune midt i sagaen (slutn. af kap. 14); denne afskrift — og alle andre — stammer fra den skindbog, hvortil de to bevarede blade hørte; de grunde, dr. Boer i sin udgave anfører for det modsatte, er utilstrækkelige; det er små stilistiske afvigelser, der kun er afskriverændringer og som sådanne uden betydning. Sagaens oprindelige, ægte begyndelse er desværre tabt. Tabet erstattes dog, i det mindste delvis, derved, at en recension af Olaf d. helliges saga (Bæjarbók, AM 73 fol.) har optaget sagaens omtrent 10 første kapitler. Dette stykke er ikke en ligefrem afskrift af den oprindelige saga, men en efter Olafssagaen tillæmpet, navnlig forkortet tekst (jfr. redaktørens egen bemærkning s. 4,8-10 — Boers udg. — om udeladelsen af, hvad der ikke tilhører denne, ɔ: Óláfs, saga. Der er således forskellige vanskeligheder tilstede ved den kritiske undersøgelse og bedømmelse af sagaen. Kritisk udg. af Boer 1893, der i sin indledning har behandlet de fleste sagaen vedrørende spørgsmål på en i det hele tilfredsstillende måde.


Sagaens indhold er tidligere. I, 504-6, jfr. 573-4, kortelig meddelt, hvortil her henvises. Enkelte partier er af særlig interesse, f. ex. det, der indeholder fremstillingen af Björns ophold hos modstanderen Tord Kolbeinsson, deres gensidige nidvisedigtning, forligsmødet desangående, behandlingen af Tords udsendinge m. m., samt og ikke mindst Oddnys sorg efter Björns død. De forskellige karakterer er godt og konsekvent skildrede. Björn er den brave, uforfærdede mand, der bliver grovelig forurettet af Tord, og desuagtet lader denne slippe med livet, i steden for, da lejlighed gaves dertil, at dræbe ham. Tord skildres derimod som den underfundige, lidet nøje regnende person, hvis hele optræden er præget af noget utiltalende; at han benytter stimænd er under sådanne omstændigheder ikke påfaldende. Hvorvidt dette billede er historisk rigtigt, er vel tvivlsomt; men vi har på den anden side ingen midler til at påvise dets skævhed, hvis der foreligger en sådan. Under alle omstændigheder må det anses for sikkert, at Tord overfor Björn har båret sig mindre hæderligt ad, da han skulde røgte Björns ærinde og selv ægtede dennes elskede, »øfaklen« Oddny. Denne skildres meget sympatetisk, og gribende er hendes stille sorg malet. Hendes trofasthed mod Björn var større end hendes ægteskabelige trofasthed mod Tord, med hvem hun nødig var bleven gift, ligesom Helga med Hrafn; disse to kvindekarakterer ligner noget hinanden, dog står Helga højere i uplettet renhed og sjælelig højhed. Af andre personer er der særiig grund til at udpege høvdingen Torstein Kuggason, der først er Björns modstander, men som senere bliver hans ven og fører drabssagen efter ham. Skildringen af hans ophold hos Björn i et uvejr, da Torstein hellere vilde have taget ind hos enhver anden end Björn, er fortrinlig.


Sagaens komposition er ikke uden ujævnheder; man ligesom mærker en vis anekdotemæssig ophobning af enkeltbegivenheder; hvad der dog mulig beror på dens uheldige overlevering; men et så gennemtænkt og fastbygget hele som Egilss. og Gunnlaugss. har sagaen vistnok aldrig været. Fremstillingen er jævn og naturlig; stilen ligeså1), men temlig farveløs. Björns beskrivelse kommer først s. 66. uden at man egenlig kan se, hvorfor den står netop der; da er beskrivelsen af Egill i sagaen om ham ganske anderledes kunstnerisk anbragt. Når Ásgrímr, Björns broder, først findes nævnt s. 72, har dette mindre at sige, da sagaen har en så stor lakune.


De fortalte begivenheder synes i det hele at være troværdige eller i det mindste ikke unaturlige. Der findes dog endel ting, der åbenbart er udsmykninger og tildigtning; således den korte meddelelse om den flyvende drage, Björn dræber i udlandet, et sidestykke til Torkel háks bedrift i Njála. Endvidere er fortællingen om Björns bedrifter i Rusland udsmykket, skønt der utvivlsomt ligger noget historisk til grund derfor (Boer s. XXI-II). I alt fald er navnet Kaldimar (en kæmpe i Rusland) lavet af den isl. tradition eller opstået ved en misforståelse af sagaens vers 30, hvor sværdet Mæringr, der siges at have tilhørt den fældede kæmpe, kaldes Kaldamarsnautr, men dette er et gammel poetisk sværdnavn i almindelighed. Navnet er tillige opstået ved tanken på det russiske navn Valdimarr; en konge af det navn nævnes også i sagaen, og dette stemmer med historien; det er Valdemar d. store, død 1016, der menes2). I de her nævnte tilfælde er der tale om ikke-nordiske begivenheder. Det er urigtigt, når Björns fosterfader på Borg kaldes Skule i steden for Torstein (Egilsson); men Skule har været eller kunde kaldes hans fostbroder. Derfor er hvad der s. 5,30 ff. fortælles om Skules anbefaling af Björn til hans ven Erik jarl uhistorisk; dette findes imidlertid i stykket af Óláfssaga, og man kan ikke vide, hvorvidt det samme har stået i originalsagaen. Der findes den samme kronologiske fejl som ellers med Knud d. store for Sven tveskæg. Der er endvidere uoverensstemmelser mellem vers og prosa i kap. 12 og 19. Det er umuligt, at drengen Kolle, der skulde være en søn af Björn og Oddny, har deltaget i den sidste kamp og drabet på Björn; men dette hænger sammen med, at traditionen har antaget en længere tidsafstand mellem Björns hjemkomst og død, end der kan have været tilfældet. Hvorvidt »brevene« s. 14 stammer fra den oprindelige forf. eller fra Olafssagaens redaktør, får stå hen. Tord Kolbeinssons Roskilde-slægtning Hroe den riges virkelige tilværelse betvivles af flere, men der er dog intet bestemt holdepunkt for at antage ham for en opdigtet person.


Der er således forskelligt, der lader sig indvende mod sagaens historiske nøjagtighed — også dens kronologi er noget forvirret — , men det er næppe forf., der egenmægtig har ændret noget. Det er muligt, at traditionen om Björn allerede noget tidligere end om andre er bleven endel forvansket. Dog er sagaens hovedgang og hovedbegivenheder uden tvivl fuldt troværdige. Den står ikke i strid med andre kilder, f. ex. i genealogisk henseende. Hvad der siges om Björn og Gretter er kronologisk rigtigt, men Grettiss., der har benyttet Bjarnars., overdriver fortællingen om kapsvømningen mellem de to kæmper; i Bj.s. er fortællingen næppe angribelig.


Forfatteren er godt stedkendt i sagaens egne og de omliggende herreder. Man har villet påvise enkelte unøjagtigheder, men disse er dels rent underordnede3), dels mulig beroende på den slette overlevering. Der er ingen tvivl om, at sagaen er bleven til i Björns egn4). Forf. har åbenbart været en gejstlig mand (i Hitardalskloster??), hvilket fremgår af forskellige bemærkninger5); hans gejstlige interesser er gennemgående. Ellers går hans interesser i antikvarisk retning (udbetaling af sold hos høvdinger 8. juledag 7,19-20 bade i Norge 23,3—4, hoseremme i gamle dage 23, fastens lovtagen osv.). Men han har også juridiske interesser og kundskaber (36,25 om stævning for nidvers jfr. Grág. 188; s. 40,44-7 o. fl. st.). Også geografiske kundskaber har han (Brennøerne beskrives s. 15).


Når sagaen er skreven, kan med tilnærmelsesvis sikkerhed bestemmes. Forf. til Grettiss. anfører sagaen; altså er den betydelig ældre end den og ikke yngre end c. 1250. Men den er uden tvivl ældre, og Boer har ret i at henføre den til den »klassiske periode« (s. XXXVII). Afgørende i så henseende er henvisningen til hjemmelsmanden Rúnólfr Dálksson (42,15; Dags- er uden tvivl en skrivefejl); denne person var en brodersøn af biskop Ketill (død 1145) og nævnes i den bekendte præstefortegnelse fra 1143 som præst på Vestlandet. Nærmere besked om Rúnólfr giver Sturlunga (I,74-5), hvor det hedder, at han omkr. 1174 opholdt sig på Helgafell hos sin svigersøn, præsten Óláfr; han kaldes »den største lærdomsmand og en hovedklærk«. Når han døde, vides ikke. Sagaens henvisning til denne mand gør et lignende indtryk som Egilssagas til Skapte præst. Der er ingen tvivl om, at han er en umiddelbar hjemmelsmand. Meget ændret er sagaen næppe, skønt enkelte interpolationer lader sig anføre. Med dette resultat stemmer andre kriterier: fremstilling, de sædvanlige kildeantydninger, indsigt i de gamle love osv.


Hvad kildespørgsmålet angår, findes hentydninger til traditionen flere steder (42,7; 68,16; 72,2); denne har været meget rig og detaljeret (jfr. sådanne bemærkninger og replikker som 57,20-21; 71,1-4; i det 12. el. 13. årh. vilde sådanne ikke være lavede), men på den anden side som før påvist, endel forvansket. En af dens bærere har den nævnte Rúnólfr været. Dernæst er der Björns vers, der alle er ægte (se I, 507-8 og Boers indledning), men forf. har ikke haft mod eller kritik nok til at rette traditionen efter dem6). Af versene findes to også i Eyrbyggja, men dér tillægges de en anden Björn, ligesom også deres form er noget forskellig. M. h. t. disse vers antager jeg, ligesom også Boer, at vor saga har ret, tiltrods for H. Gerings forsøg på at bevise det modsatte7). Gerings udtalelse om sagaen (1. c), at den »allevegne fra har tiltigget sig motiver«, er altfor stræng, og at den med hensyn til udtryk og vendinger skulde have lånt fra Gunnlaugss. og Eyrbyggjas. kan jeg ikke finde begrundet; ialfald er de i anm. 1-2 s. XXIV anførte paralleler så ringe, at de er uden betydning.


Det er ikke lykkedes forf. at give en kunstnerisk udformet saga som Egilss. eller Gunnlaugss. Ikke desto mindre har han givet os et godt billede af sine hovedpersoner og vistnok også af de skildrede tider. Han var ingen skarp kritiker, men en samvittighedsfuld meddeler af det givne, indsamlede stof. Skønt ikke fejlfri læses sagaen med behag og interesse. Til dens ydre fortrin hører, at den har opbevaret de eneste lævninger af et gammelt niddigt, der haves; dens skildring af et »hesteting« er bedre end nogen andens. Der gives os et vistnok tro billede af de stridigheder, som, ofte af en temlig smålig og usmagelig art, kunde finde sted mellem de isl. bønder. »En fri komposition« er sagaen aldeles ikke, men det er et stort tab, at den ikke haves i sin oprindelige skikkelse.


Noter:

1) Uheldig er vendingen s. 33,22: »Jeg har en søn her, som hedder Torfin«; dette er en kones ord til Björn, som er hans faster og hvem han besøger. Björn måtte naturligvis meget godt kende sin fætter. Det er forf., der her glemmer situationen.

2) Emundarþáttr, Fms. V, 285, nævner »en isl. mand Björn« i Rusland; det er muligt, at dette er Björn hitdølakappes navn.

3) Således er ordet samtýnis s. 42, som Boer dadler som urigtigt, ganske i overensstemmelse med sprogbrugen; betydningen: »i nabolavet« i almlh. findes oftere.

4) Jfr. 38,13, hvor »der« på Snefjældsnæs har sin betydning.

5) s. 22,10-11 guds ret ofte forstyrret af vikinger; 42,6: Tord lader et par dræbte mænd føre til kirke; 58,12: der blev messet anden juledag; 57: ti endnu var faste ikke lovlig vedtagen osv.

6) Hvad det 1. vers egenlig har med det i prosaen fortalte at gøre, er ikke klart.

7) Eyrbyggja saga 1897 s. XXIII-IV.




HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.