FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Guðmundr Oddsson

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson


G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum

1. afsnit: DIGTNING


§4. Islandsk digtning


A. Fyrsteskjalde og andre historiske kvads digtere.

I. Egenlige fyrsteskjalde.


Guðmundr Oddsson.
Denne digter, som var Snorres mulig noget yngre samtidige, er med hensyn til herkomst ubekendt. Det vides, at han i 1220 opholdt sig i Norge hos Skule jarl, hvor han stærkt klagede over at skulle være nødt til at deltage i et krigstog, som Skule og Hakon havde planlagt mod hans fødeø (se ovf. s. 9)1). To år senere træffer vi ham på Island, hvor han deltog i den såkaldte Grimseyjarför med Sturla Sigvatsson2). I tiden derefter synes han at have været Sturlas ledsager, ti atter 1229 træffes han på Sauðafell under overfaldet på gården; han udmærkede sig dog ikke, hvad han selv indrømmer, ved nogen overdreven tapperhed, idet han krøb i skjul oven på nogle tværbjælker3). Efter 1232, da han endnu engang omtales i forbindelse med Sturla og atter som en ringe krigshelt4), forsvinder han ganske. Af hans i Sktal antydede5) digt om Skule jarl er intet bevaret. Derimod haves en del (8) løse vers, der alle er digtede i anledning af de ovennævnte tildragelser6). Det mærkeligste af dem er det første, hvori den bekymrede digter udtaler den smukke tanke, at det sømmer sig ikke for ham at føre krig mod sit fædreland. Både dette træk og den religiøsitet, der træder frem i et par andre vers synes at tyde på en sindets blødhed og mildhed, der just ikke var almindelig i de tider, og som stemmer med den færd, digteren viste under ufred. Versene er formelt vel digtede.


Noter
1) Sturl. I. 339; Fms. IX, 294; Flat. III, 37; Icel. s. II, 51; Eirsp. 503; Fris. 419.
2) Sturl. I, 356.
3) Sturl. I, 404-05.
4) Sst 437.
5) Jfr. udtrykket skáld jarls i Hák. saga.
6) Skj. digtn. B II, 90—92.