FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Heilagsandavísur

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson


G. E. C. Gads Forlag
København 1898


Andet tidsrum

1. afsnit: DIGTNING


§4. Islandsk digtning


B. Den gejstlige digtning.

Religiøse digte uden forfatternavn:


Heilagsandavísur.
Heilagsandavísur. Således har Svb. Egilsson kaldt et brudstykke, der findes i samme håndskrift som Liknarbraut og Leiðarvísan. Navnet er rimeligvis urigtigt, for så vidt som der her vistnok er tale om en drape, men der er kun en del af digtets midterstykke, omtrent 16 vers, bevaret. Når Svb. Egilsson i sin udgave har trykt et par halvvers som om de var stef, er det næppe rigtigt, da de ikke er ensartede eller ligelydende; desuden er afstanden mellem dem for stor. Navnet tilkendegiver, hvorom brudstykket handler, nemlig den helligånd, hvis egenskaber, kraft og virksomhed lovprises. Der er lidet ejendommeligt ved digtet, undtagen for så vidt som det på et par steder indeholder højst mærkelige og enestående, næsten bizarre sammenligninger; om den helligånds visdomsgave hedder det således (2.5—8): den »fortræffelige gave har ladet sjælens bjærge grønnes med sædelighedens blomst hos alle mennesker«; jfr. en omskrivning for himlen som regns hátunnu rann (4.3-4). Digtet må stamme fra omtrent samme tid som Liknarbraut; mulig er det noget yngre (1); der findes deri rim som bryst : þosta (for þorsta, 7.7), er : sár- (11.7), ver : forð- (14.5).


Noter
1) Jfr. Njála II, 26-7.