FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Samtalevers
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Andet Bind
G. E. C. Gads Forlag
København 1898
Andet tidsrum
1. afsnit: DIGTNING
§4. Islandsk digtning
D. Uægte vers i sagaerne.
a. De uhistoriske sagaers vers (versene i de såkaldte Fornaldarsögur)
Samtalevers.
Grupper af sådanne af en mere eller mindre vidtløftig art findes i adskillige sagaer. I Hervararsaga haves samtalen mellem Hervør og hyrden, dernæst mellem hende og hendes fader Angantyr i gravhøjen på Samsø, af hvem hun kræver sværdet Tyrfing. Denne samtale findes i bægge recensioner med undtagelse af et verspar, der ved en forglemmelse eller fejl ikke findes i cod. reg., ligesom slutningen her mangler, fordi der er en lakune i hdskr. Hervør kalder først på sin fader og hans brødre med fordring om sværdet. Angantyr kommer frem og råder hende bestemt til at føje sig bort, men hun er ikke »bange for deres bål« og ræddes ikke for spøgelser; endelig giver Angantyr efter og giver hende den kostbare, men farlige gave (1). Digtet hører ikke til de ældre af disse kvad og er ikke synderlig mærkeligt. — En venskabelig samtale, men i øvrigt uden betydning, haves i Ketilss. mellem Ketill og Böðmóðr. — I Hálfss. findes flere samtaler på vers. Først mellem kong Half og Innsteinn, i hvilken denne stærkt opfordrer kongen til at indebrænde Ásmundr, der lige har indbudt Half til gilde, men som stærkt mistænkes og ikke med urette for troløshed. Kongen vil imidlertid ikke tro noget ondt om ham; Innsteinn fortæller kongen nogle drømme, der varslede ilde, men kongen udlægger dem på en helt anden måde end Innsteinn. Følgen bliver, at han blev angreben med bål og brand og omkom tilligemed sine tapre fæller efter en heltemodig kamp. Innsteins drømme minder om drømmene i Atlamál og viser så sikkert som noget, at digtet ikke er ældre end fra det 12. årh., hvortil dets om Grípisspá stærkt mindende prosaiske tone svarer (2). Hertil slutter sig kong Halfs sidste opfordring til sine mænd, samt Innsteins 4 sidste vers, hvor slutningen hæver sig noget op over det øvrige: «det vil mænd gøre til sagn, at kong Half døde med smil på læben« (jfr. slutningen af Krákumál). Men disse ord viser, at versene ikke er ældre end hine og har den udstrakte sagafortælling på Island til forudsætning; en sådan sætning findes aldrig i de gamle Eddadigte. — Dernæst er der en samtale mellem Ulf den røde og Utsteinn; den er heltemodets og tapperhedens lovsang; den fører til, at Utsteinn dræber Ulfs 8 sønner i tvekamp. Vi finder her atter en benyttelse af drømmemotivet foruden andre omstændigheder (brugen af dritmenni, se ovf. s. 143 osv.), der viser samtidigheden af denne og den første gruppe. — Dette sidste gælder også Hrokr den svartes enetale i skoven, som hørtes af Hakes datter Brynhildr. Hrokr mindes sit forrige helteliv hos kong Half og dennes krigstog og bedrifter, og han opregner sine heltefæller; han mindes sin broder, der levende måtte brænde med de øvrige; tilsidst udtaler han et håb og ønske om hævn, samt sin kærlighed til Brynhildr. Digtet er præget af et vist vemod, men er dog ikke synderlig poetisk i nogen henseende; dertil er det for nøjagtigt og vidtløftigt. Navneremsen viser den lærde tids interesser og dermed digtets tilblivelsestid.
Noter
1) En genklang af dette digt findes i Ormálen unge (Landstad s. 99 ff.).
2) Et lignende digt eller sagn ligger til grund for Alvur kongur i Fær. kvæder II, 3 ff.
