FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Svínfellingasaga

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson
G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum
2. afsnit: SAGALITTERATUREN

§17. Sagaværker efter Snorre og Sturla til 1300.
A. Sagaer om islandske personer.
II. Sagaer om senere tider


2. Svínfellingasaga


Svínfellingasaga eller k. 215 i Sturl. (II, 107—31) er åbenbart kun et brudstykke og dertil bearbejdet. Det handler om høvdingen på Svínafell, Ormr Jónssons sønners lange og bitre strid med Ögmund i Kirkjubær (jfr. ovf.) i årene 1248 ff., der endte med Sæmund Ormssons og hans broders tragiske drab. Tord kakale nævnes et par gange; det er derfor brudstykket er indsat som tillæg til sagaen om ham. Brudstykket giver et godt bidrag til landets almindelige historie, angående en del af landet, som man ellers vilde vide meget lidt om. Det er vanskeligt at danne sig en klar forestilling om denne sagas oprindelige form og udstrækning. Det første stykke er kun samlerens orienterende bemærkninger; i det andet tør man se den egenlige begyndelse til sagaen; det øvrige er et velordnet hele, men der mangler sikkert ikke så lidt af slutningen. Forf. fortæller jævnt og anskueligt og indskyder passende interessante personbeskrivelser. Han var åbenbart øjenvidne. I øvrigt er han gejstlig og har stor beundring for abbed Brandr (den senere biskop) og dennes søster, Ögmunds hustru. Sagaen er forfattet en rum tid efter hovedbegivenhederne, og vistnok ikke før end o. 1270 — 80; det er her, at Snorre kaldes den »frode«. Både Arne Torlaksson og Arne Helgason omtales som bisper, men det har ingen betydning. For resten henvises til B. M. Olsen s. 469—72 og Kålund Aarbb. s. 297.