FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Veraldarsaga

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson
G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum
2. afsnit: SAGALITTERATUREN

§19. Oversatte sagaer
A. Verdslige sagaer


1. Veraldarsaga


1. Veraldarsaga1), verdenshistorie, findes udgiven i K. Gíslasons Fire og fyrretyve Prøver (s. 64—103) efter AM 625, 4° (13. årh., jfr. dog bemærkningen i katalogen II, 39—40); den findes også i andre håndskrifter, hvoraf et lille brudstykke fra o. 1200 i AM 655, VII—VIII2), udg. af G. Morgenstern i Arnamagn. Fragmente 1893. Denne fremstilling består af en kortfattet oversigt over de 6 bekendte verdensaldere (ætates mundi) fra og med verdens skabelse. Sproget er særdeles godt og klassisk, og der findes ingen uvedkommende indskud i AM 625. Derimod fandtes en anden bearbejdelse, der findes i Alfræði I, 45ff.; her findes tilføjede for enkelte partiers vedkommende udlægninger eller symbolske forklaringer af indholdet (jfr. AM 655, VIII). Her findes i øvrigt k. 5 slutn.—14 (Alfræði III, 16—23) med et par mindre afvigelser, samt enkelte stykker i det følgende (44 Prøver s. 92.14 ff., 97.7 ff. — 99.25, jfr. Alfr. 12—163) uddrag). Nogen direkte original har jeg ikke været i stand til at finde, men indholdet, der er velkendt fra flere middelalderlige værker (Isidor og fl.), beror snarest på Bedas De sex ætatibus mundi, men også andre kilder er nyttede som f. ex. Trojumanna- og Bretasögur og fl. Slutningen fra og med s. 101.28 er et selvstændigt tillæg, der opregner de tyske kejsere fra og med Karl d. store (og hans forfædre) til Frederik Barbarossa. Heraf, samt af at Gizur Halsson antydes som hjemmelsmand, og ikke mindre af brudstykket i AM 655 VII fremgår det, at denne »verdenshistorie« stammer fra tiden omkring 1200.




Noter:
1) Navnet er moderne.
2) Dette er rester af to forskellige håndskrr., der frembyder to bearbejdelser, den ene indeholdende en symbolsk forklaring.
3) Den gamle udg. af Rímb. 362, 416—22, 368—72.