FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Verdslige sagaer

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson
G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum
2. afsnit: SAGALITTERATUREN


§19. Oversatte sagaer


De sagaer, der her kommer til behandling, er dels af verdslig, dels og fornemmelig af religiøs art. Nordboerne, særlig Islænderne, kaldte alle legender og fortællinger om helgener, deres gærninger og lidelser for sagaer og stillede dem ved siden af de hjemlige sagaværker og historiske fortællinger. Ikke et øjeblik tvivlede man om disse sagaers historiske pålidelighed, og de blev i et tidsrum lige så yndede, i hvert fald af visse enkelte personer, der tildels navngives, som hine. Alle disse sagaer har det tilfælles, at de er ligefrem oversatte fra latin, undtagen for så vidt som enkelte af dem udgør sammenstøbninger fra forskellige hold, men det allermeste af stoffet er også da oversat fra nævnte sprog. Hele denne litteratur, der i form og indretning nøje slutter sig til de hjemlige sagaer, hænger på det nøjeste sammen med den lærde — teologiske og grammatiske — litteratur, der senere vil blive udførlig behandlet. De her behandlede sagaer viser, hvor stor den historiske interesse var på Island i det 12. og 13. årh. og hvor altomfattende den litterære virksomhed var, samt hvor stor en mængde fremmede håndskrifter, tildels af et meget betydeligt omfang, Islænderne har været i stand til at skaffe sig. Endel af disse oversættelser er dog utvivlsomt oprindelig norske.


A. Verdslige sagaer

Af disse findes ikke så mange, men de, der haves, er ret interessante. Det er dels historiske skrifter som Sallusts, dels bekendte middelalderlige historiske romaner, der har fundet vej til Island; hertil slutter sig et afsnit af den jødiske historie, der fører over til de religiøse sagaer. Om nogen egenlig selvstændighed er der her næppe tale undt. måske i et enkelt tilfælde (Veraldarsaga), men det er overordenlig interessant at undersøge gengivelserne af digte som Lukans og Philip Gautiers. Det vilde være ønskeligt, om en klassisk filolog vilde underkaste disse oversættelser, særlig dem af Sallust og Lukan, en kritisk undersøgelse; det var muligt, at de kunde have en vis betydning for bedømmelsen af originalerne. Vi skal i korthed gennemgå de her pågældende sagaer.