FJ-Litteraturhist.Bd.3- Fjerde tidsrum - Digtning
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Tredje Bind
G. E. C. Gads Forlag
København 1924
Fjerde Tidsrum
o. 1450—1550
1. AFSNIT
Digtning
Digtningen i dette tidsrum er i det hele en ligefrem fortsættelse af det foregående tidsrums, både den geistlige og den verdslige. Den gejstlige fortsætter den ældre digtning også i form, idet de gamle versemål anvendes. Men der opstår også nye versemål, sikkert ved udenlandsk påvirkning, dels fra den latinske digtnings former, dels vel også fra folkevisernes, der i så henseende vistnok ikke helt har været uden indflydelse. Der opstår versemål som det 5-linjede, hvor de 4 linjer består af 3 trokæer + en stavelse, rimende aa, bb, medens den 5. linje består af 5 trokæer + en stavelse, rimende på l. 3 — 4 (b). Der findes et andet på 7 linjer, alle bestående af 3 trokæer, rimende aa, bb, ccc; et tredje også på 7 linjer, hvor 1. og 3. og 5. l. består af 3 trokæer + en stavelse, 2 og 4, 6 og 7 af 3 trokæer, rimende ab, ab, c, bb. Særlig yndet og smukt lød følgende versemål på 7 linjer: l. 1 og 3 3 trokæer rimende med hinanden, l. 2 og 4 2 trokæer + en stavelse, rimende med hinanden; l. 4 — 5 består af 3½ trokæ, l. 7 af 2½; l. 5 og 7 rimer med hinanden, l. 6 ikke med nogen af de andre; eksempel:
|
Desuden er der mange andre versemål og afændringer af dem. Et af de pragtfuldeste er det, som Jón Arason benyttede til sine digte Ljómur og Dáviðsdiktr, hvor et vers lyder således:
|
Den verdslige digtning består hovedsagelig af rímur, og disse benytter alle de gamle versemål med nye afændringer, der dog er af ringe betydning og interesse. Desuden findes også digte (æventyrdigte) i det gamle fornyrdislag, dog på visse punkter noget frit behandlet.
Versene er lige til henimod slutningen af dette tidsrum byggede efter de gamle kvantitetslove. Så konservativt var det islandske sprog.