Far til atten børn i Alfheim
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Far til atten børn i Alfheim
Anker Eli Petersen
© 2006
En sommer skete det på en gård, at alt husfolket undtagen husfruen var ude for at høste hø. Hun var hjemme for at passe gården sammen med sin søn som var tre, fire år gammel. Drengen havde indtil da vokset normalt og trivedes godt. Han talte rent, var vaks og i alle måder et lovende barn.
Men da konen, foruden at passe drengen, også skulle passe de huslige pligter, var hun nødt til at lade ham være alene et kort øjeblik, mens hun gik ud til en bæk for at vaske mælkespandene. Hun satte barnet fra sig i yderdøren og hørte ikke noget fra det, før hun kom tilbage et kort øjeblik senere. Da hun nu talte til barnet, hylede og skreg det hidsigere og voldsommere end hun nogensinde før havde hørt. Før havde drengen været et stille barn, blid og venlig, men nu fik hun ikke andet ud af ham end skrig og arrige skrål.
Så gik der en tid. Barnet talte ikke og var så usædvanligt gnavent og hidsigt, at konen ikke vidste hvad hun skulle stille op med denne forvandling det havde gennemgået. Det var holdt op med at vokse og opførte sig tåbeligt.
Konen var ganske fortvivlet over dette og besluttede sig for at søge råd hos nabokonen, som var både klog og kundskabsrig, og fortalte denne om den sorg som havde ramt hende. Nabokonen spurgte hende nøje ud, hvor lang tid det var siden at barnet var begyndt at opføre sig vanvittigt, og om hun havde nogen ide om hvad det kunne skyldes. Drengens mor fortalte hende alt hvad der var sket. Da nabokonen havde hørt hvordan tingene hang sammen, sagde hun:
"Tror du ikke, at drengen kan være en skifting? Jeg kan forestille mig, at han er blevet ombyttet da du efterlod ham i ydrdøren."
"Det ved jeg ikke," svarede hun. "Kan du give mig et råd om hvordan jeg kan finde ud af det?"
"Det kan jeg nok," svarede konen. "Du skal på et tidspunkt lade barnet være alene, og lade det se noget som det aldrig har set før. Da skal det nok sige noget, når det ikke ser nogen i nærheden. Men du skal lytte efter og finde ud af hvad det siger. Hvis du synes at drengens tale er mærkelig og mistænkelig, skal du prygle ham uden nåde, lige til der sker et eller andet."
Med de ord skiltes de, drengens mor takkede nabokonen for rådet og gik så hjem.
Da konen var kommet hjem, satte hun en lille gryde midt på køkkengulvet. Så tog hun en nogle kosteskafte og bandt dem sammen i enderne, så at den øvre ende gik helt op i køkkenskorstenen. Til den nedre ende bandt hun en slev og lod den stå i gryden. Da hun havde forberedt dette, hentede hun drengen og efterlod ham der alene. Så forlod hun køkkenet og stillede sig på lur, sådan at hun kunne se gennem dørsprækken ind i køkkenet. Kort efter at hun var gået, så hun, at barnet begyndte at vralte omkring gryden med sleven og undersøge den. Så sagde han:
"Nu er jeg så gammel som man kan se på mit skæg, far til atten børn i Alfheim, men aldrig har jeg set en så lang stang til så lille en gryde."
Så gik konen ind i køkkenet igen med en solid riskost i hånden, tog skiftingen og tævede ham længe og uden nåde. Da skreg han frygteligt. Da konen havde tævet drengen et stykke tid, så hun en fremmed kvinde komme ind i køkkenet med et smukt drengebarn på armen. Hun kælede med det og sagde til konen:
"Ulige opfører vi os. Jeg kæler med dit barn og du slår min mand."
Så satte hun drengen, husfruens søn, fra sig og efterlod ham der, mens hun tog manden med sig, og de forsvandt så derfra. Men drengen voksede op hos sin mor og blev en prægtig mand.
Kilde: Jón Árnasons sagnsamlinger.
