Festens gave - Den falske kvinde der blev til en natugle

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Tupilak

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Knud Rasmussen
Festens gave
Eskimoiske Alaska-Eventyr
1929


Den falske kvinde
der blev til en natugle

Der var engang en renjæger, der drog ud paa jagt langs med havet. Han gik og gik og blev ved med at gaa, indtil han kom til mundingen af en stor og skummende flod. Her hører han en stemme, en dejlig stemme, der synger en sang, og han lytter og lytter, indtil han kan skelne ordene:

Kom, kom,

ensomme jæger,

i skumringens stilhed.

Kom, kom,

jeg har

savnet dig, savnet dig,

nu vil jeg

favne dig, favne dig!

Kom, kom!

Nær er

min rede, min rede.

Kom, kom,

ensomme jæger,

netop nu

i skumringens stilhed!

Renjægeren hører sangen og overvældes af en længsel, han ikke kan modstaa. Og saa løber han efter lyden af alle kræfter langs med flodens bred, løber som en mand, der er gaaet fra forstanden, indtil han ser en dejlig ung kvinde, der sidder paa en klippe ovre paa den modsattte flodbred og vinker ad ham. Men floden er stor og bred og skummende, og jægeren standser raadvild, indtil kvinden igen begynder at synge:

Kom, kom,

ensomme jæger,

netop nu

i skumringens stilhed!

Øjeblikkelig kaster han alle sine klæder og springer ud i floden. Og han svømmer og svømmer i den kolde flod, gribes af strømmen, kæmper, kæmper fortvivlet, snart over, snart under vandet, indtil han halvdød af kulde, sanseløs og forkommen lander paa den anden bred og løber op til kvinden, der endnu sidder vinkende og smilende oppe paa klippen. Men i samme øjeblik han naar op til hende, brister hun i en haanlig latter og forvandler sig til en natugle, der leende flyver sin vej.

Halvdød af kulde vakler jægeren atter ned til floden; hans klæder ligger paa den anden bred. Han maa atter ud i det kolde vand. Og han svømmer og svømmer, kæmper igen mod strømmen og naar over. Men i det øjeblik han sætter sin fod paa land, synker han sammen og kan ikke mere. Han mister bevidstheden og fryser ihjel.

– – –

Her fandt hans kammerater ham. Og ingen forstod, hvad der var hændt den store og berømte renjæger. Thi nøgen laa han og ihjelfrossen, og lige ved siden af ham laa hans varme klæder.

Alle troede, at han havde mistet forstanden. Ingen vidste, hvad det var for vildt, han havde jaget.

Fortalt af
Apákak

Kilde

Knud Rasmussen: Festens gave – Eskimoiske Alaska-Eventyr, København, 1929.