Flydeøer 1 - Fugloy

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif Faeroysk.gif


Færøske Folkesagn og Eventyr


Flydeøer 1 - Fugloy

Oversat fra færøsk af
Anker Eli Petersen
© 2006


Fugloy var oprindelig en flydeø. Mænd roede ud til den for at kaste stål på den, for således få den til at fæstne sig til havbunden, men det nyttede ingenting. På skrænterne af øen stod der nemlig en masse trolde, og de greb alting som blev smidt på øen, og kastede det i havet.
   Så samlede man alle præsterne i landet for at få øen til at sætte sig. De blev roet ud til den, og stirrede fast på den hele tiden under transporten, så den ikke skulle forsvinde igen. En af præsterne stod forrest i båden og kastede Bibelen op på land, mens alle de andre stod og stirrede fast på øen.
   Det fungerede, de vandt over troldene, og forvandlede dem alle til græstuer. Før i tiden stod tuerne tæt ved skrænten ved bygden Kirkja, men nu har brændingen taget dem.