Forord I (K.Kålund)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
historisk-topografisk
beskrivelse af
Island
Ved det Arbejde, hvoraf første Del herved udgives af Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat, har Forfatteren, Cand. mag. Kr. Kålund, søgt dels at give en anskulig, topografisk Skildring af Islands forskjellige Egne, dels særlig med Hensyn til Sagalitteraturens Forstaaelse at oplyse de i Sagaerne omhandlede Stedsnavne og topografiske Forhold. For de ældre historiske Sagaers Vedkommende ville saaledes samtlige de i dem nævnte Stedsnavne findes anførte med Tilføjelse af de nødvendige Oplysninger om de enkelte Steders Beliggenhed. Hvad angaar Landnámabók er dog, for at Stofifet ikke skulde blive altfor overvældende, kun de Stedsnavne anførte, hvor der var Forhold af særlig Interesse, eller navnlig hvor en eller anden værdifuld Oplysning kunde gives, eller et eller andet historisk mærkeligt Moment fortjente at erindres. Med Hensyn til Sturlunga-saga er Forholdet omtrent som ved Landnámabók; hertil kommer, at denne Saga behandler senere Forhold, og der er derfor ikke blevet den den samme Opmærksomhed til Del som de ældre Sagaer. Det samme gjælder om de fleste saakaldte Biskupa-sögur. Hvad de digtede Sagaer angaar, er det kun undtagelsesvis, at nogen udførligere Behandling er blevet dem til Del. Til den topografiske Beskrivelse knytter sig endvidere, hvor Lejlighed gives. Oplysninger vedrørende Islands historiske og antikvariske, samt til Dels ogsaa Nutids-Forhold.
Efter det anførte indeholder det heromhandlede historisk-topografiske Arbejde vel en Del, som kun staar i fjærnere Forbindelse med det Arnamagnæanske Legats Formaal, men da Skriftets væsentligste Indhold bestaar i en fortløbende Række antikvariske Undersøgelser og Meddelelser af videnskabeligt Værd, og da navnlig ogsaa selve den sammenhængende topografiske Skildring af de forskjellige Egne afgiver et vigtigt Bidrag for den islandske Oldforskning til en fyldigere Opfattelse af de i Sagaerne fortalte Begivenheder og disses indbyrdes Forbindelse, har Kommissionen ikke fundet Betænkelighed ved at antage Skriftet til Udgivelse.
Arbejdet støtter sig hovedsagelig til det Materiale, som Forfatteren under et toaarigt Ophold i Island (1872-74) har indsamlet, i det han i Løbet af de to Somre berejste hele Landet. Det saaledes samlede Stof, til hvis Bearbejdelse han har nydt en Understøttelse af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, er senere paa forskjellig Maade blevet forøget og berigtiget, først og fremmest ved Hjælp af de i det islandske litterære Selskabs Arkiv opbevarede Sogne-beskrivelser, der have været af overordentlig Betydning for Arbejdet. Men desuden ere ogsaa de øvrige tilstedeværende Kilder, trykte og utrykte, benyttede; blandt de utrykte kan foruden Sognebeskrivelserne fremhæves:
- 1. Det i Kongerigets Arkiv opbevarede originale Exemplar af Arnæ Magnæi islandske Jordebog.
- 2. Forskjellige antikvarisk-topografiske Specialafhandlinger fra Island (for største Delen tilhørende det islandske litterære Selskab og da nu trykte i Safn til sögu Islands).
- 3. De i det kgl. nordiske Oldskrift-Selskabs Arkiv opbevarede antikvariske Indberetninger fra de islandske Præster, der 1817 og følgende Aar indsendtes til den kongelige Kommission for Oldsagers Bevaring.
- 4. Forskjellige utrykte Arbejder af Jón Ólafsson fra Grunnavik, Landfoged Skúli Magnússon, Lægen Sveinn Pálsson, samt Digteren og Naturforskeren Jónas Hallgrímsson.
Af Kjøbenhavns offentlige Samlinger har endvidere næsten hver kunnet yde noget, ligesom ogsaa adskillige Oplysninger ere modtagne af Forfatteren ved direkte Meddelelse fra Island.
Det er Forfatterens Ønske at lade denne første Del efterfølge af en anden, der vil omfatte Nord- og Øst-Landet samt det indre, ubeboede Højland, og som tillige vil indeholde de nødvendige indledende Oplysninger og Register til hele Værket.
Det islandske litterære Selskab har udvist den Velvilje imod Foretagendet at tillade, at der toges Overtryk af de det tilhørende Kobberplader af Björn Gunnlaugssons store (til Dels med Hensyn til de i Sagalitteraturen forekommende Stedsnavne udarbejdede) Kort over Island, hvorved det er blevet muligt at lade derefter udarbejdede Specialkort over de enkelte Sysler følge Bogen.
K. Gislason N. L. Westergaard P. G. Thorsen
