Forskelligt arbejde udført af bjergfolk

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind I, s. 44

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Forskelligt arbejde udført af bjergfolk


188. Der var tre Høje i min Mark, der kaldtes Brødeshøje, men nu er der kun en lille én tilbage. Der har ligget en stor Sten oppe paa Siden af den Høj, der endnu er bevaret, og gamle Folk har sagt, at naar de slog paa den Sten, var der Klang under den, og de har kunnet høre, naar de stod oppe paa Stenen, at Bjærgfolkene kjærnede nede under den.
Lorents Nielsen, Martofte.


189. Forøvrigt var Troldene meget tjenstagtige, ti naar nogen ved Solbjærg hensatte en beskadiget Kjedel eller Gryde paa Højen mellem Kindstrup og Højby, saa kunde man om Morgenen finde det hensatte repareret og istandgjort.
M. G. Krags Manuskript.


190. Paa Gaardmand Rasmus Pedersens Grund i Gamby er en Høj, kaldet Smedehøj, hvilket Navn den synes at have faaet, fordi en Mand, som pløjede derved, lod sit beskadigede Langjærn der ligge, og da han kom tilbage for at hente det, var det allerede af Bjærgfolkene istandsat.
Haarslev. Vedel-Simonsen.


191. De underjordiske exerserer ude paa Højlyngen, men de har ingen Officerer, hvorfor de skal have nogle af Landeværnet til at kommandere sig. Under Krigen med Engelskmændene red en saadan Officer ud hver Aften og kom igjen om Morgenen. Det lagde hans Nabo Mærke til og spurgte ham ud. Men han vilde ikke sige noget.
   "Maa jeg følge med dig?" sagde han.
   "Ja, gjærne."
   De red saa med hinanden. Det blev mørkt, og i det samme raabte han:
   "Halløj, der er de!"
   Lige i det samme satte han Hesten i Firspring og forsvandt i Mørket, saa kunde den anden ride hjem igjen.
J. West, Voldby.


192. Fader troede bestemt, at der var Bjærgfolk og Ellfolk til, og sagde, at han havde set dem. Han havde set dem dandse runden omkring en Høj paa Hedegaards Ejendom i Hjørtels Sogn, som kaldes Lokkesdalhøj.
   Min Moder fortalte ogsaa, at en Gang de ikke kunde faa Smør og havde kjærnet en hel Aften, saa maatte de lade det hele staa og gik saa i Seng. De brugte en af deher Vuggekjærner, der hængte ned fra Loftet. Men saa hørte min Moder hen paa Natten saadan nogle underlige Dump, og hun troede da, det var Tyve, der var brækket ind. Min Faders Skatol stod oppe i Endestuen, og saa fik hun ham vækket, og han rejste sig og gik derop for at se til det. Men der var ikke noget at opdage. De gik saa igjen i Seng. Men om Morgenen, de kom op, da blev de kloge paa, hvad det var. Der var blevet Smør, for Ellefolkene havde kjærnet det om Natten, det laa i en hel Dynge stablet op paa Laaget. Deher Dump, de havde hørt om Natten, var jo komne ved, at Ellefolket stod og trak Kjærnen frem og tilbage, og det gav netop de Dump, naar de selv stod og trak. De var nu helt sikre paa, at det var Ellefolkene, der havde hjulpet dem.
Morten Hedegaards Kone, Brovst.


193. Som lille Knægt gik Jens Hald fra Bræsten og hjalp hans Forældre at vogte Kreaturerne. Saa snakkede de tit om Bjærgfolkene. Nede i Povlsdal, næsten allerøsterst i Bræsten, løber en lille Bæk, og der stillede han nogle smaa Vandmøller an, men de blev redne ned hver Nat. En Dag saa han virkelig en lille Bjærgkone, der rendte ved Bækken, og saa var han vis paa, det var hende, der red dem ned. Forældrene havde ogsaa tit set de Bjærgfolk.
Jeppe Lavridsen, Staby