Fortale (ETK)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Evald Tang Kristensen.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1892-1901


Bind I

Fortale


Efter i mange år at have arbejdet på at nedskrive og få andre til at nedskrive de sagn, vi har arvet fra vore fædre, og som er blevne gjemte i mundtligt minde lige ned til vore dage, havde jeg endelig i 1899 tilvejebragt en temmelig omfangsrig sagnsamling, som jeg gjærne vilde have udgivet. Desuden ønskede jeg også at gjøre mit til, at de sagnopskrifter, professor S. Grundtvig i en længere årrække havde samlet, og som efter hans død endnu henlå i manuskript, kunde blive offentliggjorte sammen med mine egne. Men da så stort et værk ikke kunde blive udgivet uden statens stötte, indgav jeg et andragende til rigsdagen om at bevilge 3000 kr. som understøttelse til udgivelsen. Ligesom forud det höje ministerium havde gjort det, således stillede også rigsdagen sig meget velvillig til sagen, og jeg fik da tilsagn om denne pengehjælp, hvorefter jeg nu har kunnet driste mig til at begynde på værkets trykning.

Om folkesagnenes betydning for dansk åndsliv i fortid, nutid og fremtid skal jeg ikke nærmere udtale mig her. Vi er dog nu komne så vidt i erkjendelse både her til lands og i andre lande, at denne gamle folkepoesi betydning er uomtvistet. Jeg håber, man vil bruge mit arbejde som grundlag så pålideligt, som det overhovedet kan skaffes til veje i vore dage, for fremtidssyslen med vor folkedigtning, og at man der udaf vil drage gode og lærerige slutninger med hensyn til fortidens tro og folkets forestillinger om meget af det, der ikke sådan kan opfattes med sandserne. Hvad jeg selv har nedskrevet, og det er jo dog det meste af værket, har jeg skrevet bestemt, som det er blevet mig fortalt, endog med fastholdelse af en del provinsielle udtryk og ordböjninger. Man kan altså være overbevist om disse opskrifters ægthed, for så vidt man overhovedet kan gjøre sådant overfor slige sager. Jeg har aldrig selv lagt noget til og har aldrig givet mig af med at pynte på det, jeg hørte. En sanddru og pålidelig overførelse er altså dette værks særlige fortrin, om man overhovedet vil finde, at det har nogen.

Fra Grundtvigs samlinger er taget omtrent alt, hvad der egnede sig til trykning; og, hvad der i værket her måtte savnes, det vil findes i tillæggene dertil (eller supplementbindene), om sådanne en gang nåer til udgivelse. Det kan nemlig ikke undgåes med et sådant samlerarbejde, at noget kommer frem, efter at det sideordnede eller det, hvormed det skulde sammenstilles, allerede er trykt. Da Grundtvigs indsamling er tilendebragt, og jeg har taget afskrift af de hos ham værende sagn, kan jeg have sikkert overblik over, hvad deri findes. Det udgjör sådan noget som knap sjetteparten af dette værks indhold, eller omtrent 2280 nr., medens der ialt findes 13,896 nr. Adskilligt af, hvad han havde, var meget værdifuldt af indhold, og i det hele passede Grundtvigs samlinger godt ind i mine egne, så man nu af det her foreliggende sagnværk vil få en rigtig god forestilling om, hvilken sagnverden der findes i vort fædreland.

Nogle af sagnene har jeg kunnet forkorte for at undgå unødige gjentagelser. Jeg har da i slige tilfælde blot opskrevet (eller meddelt) grundtankerne. I mange tilfælde har jeg udeladt hele partier af sagnet og fyldt ud med prikker, da det udeladte kun var gjentagelser af, hvad der forud var meddelt. Visse sagntyper er så ensbyggede i landets forskjellige egne, at det har været tilstrækkeligt så næsten blot at anføre, at typen så var stedfæstet der og der, og når så de små afvigelser blev betegnede, turde det være tilstrækkeligt. De mange nedmaningshistorier er, for at tage et exempel, temmelig ensartede og tilligemed yderst udbredte overalt. Måske jeg endog her har været vel udførlig, så læsningen kan være lidt trættende.

Jeg har såre mange at takke for, at samlingen er bleven til. Først og fremmest de mange beredvillige meddelere, der hår åbnet mig adgang til deres hukommelses skatte. Ikke alene de mange mænd og kvinder, som jeg personlig har udspurgt, men også det ikke ringe antal, der har skrevet op til mig og sendt mig, hvad de havde. De har vist så stor interesse for at få gjemt, hvad gjemmes kunde, at de også ved deres arbejde har hjulpet ikke lidet til at gjøre samlingen fyldig. Grundtvigs samlinger er jo tilvejebragte alene ved sådanne meddeleres arbejde. De, der endnu er levende af disse, skal her også have tak. Ministerium og rigsdag modtage ligeledes her min varme tak for pengehjælpen, der er givet, uden den kunde værket aldrig være kommet ud.

De grundtvigske indsamlinger er i det hele gjorte i tidsrummet 1853 —1883, mine egne er gjorte 1880 —1900, og folkemindesamfundets medlemmers 1884—1889.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.