Fortale (Strenglege)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif


Strenglege


Den oldnorske Oversætters Fortale.


[Den første side mangler (red.)] . . . . römte og afholdte i gamle Dage, forsvinde mere og mere, eftersom denne Verdens Dage lide mere frem.

Men denne Bog, som den værdelige Kong Haakon lod fornorske fra det vælske Maal, kan kaldes Sangenes Bog; ti af de Sagaer, som denne Bog indeholder, gjorde Skaldene i sydre Bretland, som ligger i Frankrig, Sangdigte, der udföres til Harper, Giger, Trommer, Orgler, Tamburiner, Salter, Korus og alskens andre Strenglege, som Folk gjöre, sig og andre til Forlystelse i dette Liv; og her slutter denne Fortale og nu begynde Sangene.


Den franske Samlers Fortale.

Alle dem, som Gud har givet Forstand og Kundskaber og Veltalenhed til at lægge dem for Dagen, sömmer det ikke at skjule og dölge disse Guds Gaver hos sig; men det staar dem bedre an, med Godvilje at vise andre, hvad det behagede Gud at give dem. Da bære de Löv og Blomster, som det herligste Træ; og naar deres Godhed bliver kundbar ved andres Forbedring, fuldkommes deres Frugt og nærer andre. Saa var det og forstandige og höviske Mænds Skik i gamle Dage, at de fremsatte sin Viden, saa at sige, med mörke Ord og dybe Meninger for deres Skyld, som endnu vare ukomne, at de med tydelig Omtale skulde oplyse, hvad Forfædrene havde mælt, og med sin Forstand ransage, hvad der behövedes til Opfatning og ret Forstaaelse af de Lærdomme, som Filosofferne (de gamle Vismænd) havde fremsat. Siden, da Tiden led frem, voksede Menneskeslægtens List og Forstand og Skarpsindighed paa mange Maader, saa at i alle Lande de viseste Mænd talede i sit eget Lands Tungemaal. Men dem, som ville bevare sit Liv lydelöst, sömmer det jævnlig at tænke og arbejde noget paa det, som gjör dem selv vennesæle og kan belære andre af deres Kundskab. Og derfor tænkte jeg paa at skrive nogen god Saga, og oversætte den fra vælsk paa Bogmaal, at det kunde more de fleste, som de fleste kunde forstaa. De Sange, som jeg havde hört, og som vare forfattede i sydre Bretland om underlige Begivenheder, som hændte i det Land, havde jeg Lyst til at oversætte og fortælle andre; fordi jeg havde hört overmaade meget, som jeg, uden at forbigaa noget af hvad jeg kan mindes og komme i Hu, rigtig vil fortælle for en beleven Konge, som Gud, idet han satte ham over os, gav Forstand og Magt, Lykke og Overflod af mangfoldig vidt berömt Godhed. Derfor tænker jeg ofte paa at samle alle Sangene og före dem i en Bog for dig, Herre min, du höviske Konge. Hvis det behager dig, da glæder det mig, at mit Arbejde tækkes en saa forstandig Hövding og hans Hirds belevne Klerke og höviske Hirdmænd.