Genfødelsen (Nordisk Mytologi efter Kilderne)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Nordisk Mytologi efter Kilderne

Kr. Arentzen og St. Thorsteinsson
1891


Genfødelsen.


Der er mange gode og mange slemme Boliger efter Ragnarøk. Bedst er det at være i det himmelske Gimle, der er fagrere end Solen og tækket med Guld; god Drik er der for dem, som have Gammen deraf, i Salen Brimer, som ligeledes er i Himlen; der staar ogsaa en god Sal, bygget af røden Guld, paa Nidafjældene. I disse Sale skulle de gode og retskafne Mennesker bo. Paa Nastrand (Ligstranden) er der en stor og slem Sal, som vender mod Nord fjernt fra Solen: Taget er flettet af Slangerygge; Slangehovederne vende ind i Huset og udspy saaledes Gift, at der flyder Giftaaer gennem Salen; gennem disse tunge Strömme vade Menedere, Mordere og Hustruers Forførere. I Hvergelmer er der værst, der suger Nidhug Lig.
  Jorden skyder sig, herlig grøn, op af Havet: Fossene falde; Ørnen, der fanger Fisk paa Fjældet, flyver over dem. Agrene vokse, usaaede. Alt ondt forsvinder. Vidar og Vale leve, uskadte, og bebo Idasletten. Did komme ogsaa Thors Sönner, Mod og Magne, og have der Mjølner. Dernæst komme Balder og Høder fra Hel. De sætte sig saa alle sammen og tale med hverandre om de svundne Dage, om Fenrisulven og Midgaardsormen. De finde i Græsset de underfulde gyldne Tavler, som Aserne ejede i Tidens Morgen.
  I Hodmimisholt have to Mennesker, Liv og Livthraser, skjult sig for Surts Lue og næret sig af Morgendug. Af dem befolkes hele Jorden igen. Solen har, for Ulven slugte hende, født en Datter, der ikke er mindre skön end hun selv, og som vandrer Moderens Veje.