Ren – Foto: Dan Minkin (CC.) Wikimedia
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Eskimoiske eventyr og sagn – II
Hinrich Rink
1871
49. Gjenoplivelse ved Amarokken
Et gammelt Ægtepar havde en eneste Søn. Om Sommeren droge de op i en Fjord og jagede Rensdyr ved en Indsø, de dreve Dyrene ud i Søen hvorpaa Sønnen gik ud i Kajak og stak dem med Lændseren. Engang hændtes det, at et Rensdyr sparkede til hans Kajak og han druknede. Forældrene ventede forgjæves paa at han skulde drive til Land, hvorpaa de droge hjem. Imidlertid blev hans Lig fundet af nogle Amarok-Unger, som aade det op. Men da Ungernes Bedstemoder hørte dette, samlede hun alt deres Skarn, udsøgte deraf Menneskebenene og lagde dem hen, bedækkede dem med fugtigt Mos. Der kom da først Kjød paa dem, hvorpaa de antoge Skikkelse af et Menneske, som begyndte at aande, blev levende og optoges blandt Amarok-Ungerne. Men disse bleve misundelige, fordi han altid tog de største Rensdyr fra dem. De vilde dræbe ham, men Bedstemoderen fortalte ham om hans Herkomst og raadede ham til at gaae til sine Forældre. Han løb da ned ad Søkysten til. Underveis blev han budt ind i et lille Huus. Netop som de skulde til at beværte ham, saae Huusherren ud ad Vinduet og gav sig til at hyle. Gjæsten bemærkede en Sky, som reiste sig fra Søkanten. Han blev bange, løb bort og kom atter til sine Forældres Huus. De som han havde truffet paa, havde været Myg i Menneskeskikkelse.
Kilde
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, ss. 89-90