Golden Core: ᛒᛅᛚᛏᚱᛋᚴᚢᛁᚦᛅ

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Musikomtale

Golden Core
ᛒᛅᛚᛏᚱᛋᚴᚢᛁᚦᛅ
GCM181


Martin Skou
ⓒ 2018




Følgende er en beskrivelse af Golden Core, deres 7” ᛒᛅᛚᛏᚱᛋᚴᚢᛁᚦᛅ (Baldrskviða), der netop er udkommet her i starten af 2018, og den sammenhæng, der er mellem deres musik og norrøne tekster. Med denne udgivelse cementerer de to unge herrer, Simen Jakobsen Harstad (guitar) og Johannes Thor Sandal (trommer), sig som seriøse spillere på den Skandinaviske doom/stoner-metal-scene. Og hvorfor har denne udgivelse så sin berettigelse på Heimskringla.no? Som navnet på skiven antyder, har vi at gøre med et lyrisk fundament i det norrøne. Jeg vil derfor beskæftige mig med to ting i denne artikel: Selve udgivelsen og dernæst den sammenhængskraft, der er mellem metal-musikken og de norrøne rødder, der i vores samtid spiller en større og større rolle indenfor musikken og populærkulturen generelt.


Kort om Golden Core: Det er en norsk/islandsk duo bestående udelukkende af guitar og trommer. De startede med at spille i 2014 og alene i 2017 spillede de mere end 30 koncerter. I løbet af denne tid har de varmet op for Bongzilla, Napalm Death, Okkultokrati mfl.


Albumcover: »Balders død« af Anker Eli Petersen
Førstehåndsindtrykket af Baldrskviða er helt klart et par øjenbryn, der løfter sig. Jeg hørte faktisk musikken, da den udkom på streaming for en del måneder siden og tænkte, at det var ret fint og veleksekveret. Golden Core er ellers mest kendt for et instrumentalt udtryk, men på Baldrskviða er der et tekstunivers at dykke ned i. Det kommer jeg ind på lidt senere. Før jeg hører den i fysisk form på vinyl, får jeg den udsøgte ære af at være blandt de første, der oplever Golden Core live på dansk grund. I slutningen af januar spillede de nemlig på den danske metalfestival Mono Goes Metal, der foregår i en øvelokaleforening i Åbyhøj lige uden for Århus. Dette er en festival, jeg altid deltager i, da det er muligheden for at opleve helt nye bands på scenen i og udenfor Danmark. I og med, at jeg ville forfatte dette lille skriv, stod jeg selvfølgelig helt klar på denne aften, da Golden Core skulle på scenen som det første band på festivalens anden dag.


Koncerten gik i gang og efter ganske få øjeblikke faldt samtlige omkring 150 kæber til jorden i lokalet i Åbyhøj. Det er klart, at alderen nok spillede en rolle for mange blandt publikum, men der er slet ingen tvivl om, at selv uden denne taget i betragtning, så er Johannes Thor (15) og Simen (13) ekstremt velspillende musikere og leverer masser af power og nerve i deres musik. Og når alt kommer til alt, så betyder denne live-oplevelse af Golden Core en del for det samlede indtryk, jeg har fået af bandet og af de to numre fra Baldrskviða, som de glædeligvis også spillede denne aften. Jeg var på festivalen begge dage fra start til slut og svenske Grift var bedste koncert for mig, men Golden Core var uden tvivl den helt store overraskelse for mig!


I starten af april modtog jeg Baldrskviða på 7” vinyl og som udtalt vinylelsker har jeg efter koncerten på Mono Goes Metal glædet mig rigtig meget til at høre den på vinyl. Den lille fine 7” er farvet, så det ligner blod på pladen, og den består af 2 numre, Blóð og titelnummeret Baldrskviða. Efter at have hørt dem på TIDAL en del gange, så skuffer det mig bestemt ikke at høre dem på vinyl. Det mere organiske udtryk fra pladespilleren passer til det smadrede lydbillede. Jeg er især vild med den del af Golden Core, hvor de trækker inspiration fra den amerikanske progressive metal-scene, fx en helt tydelig streng til Neurosis – den næsten sludged guitarlyd går perfekt sammen til de rå skrig af Blóð! Johannes Thor formår virkelig at få en udtalt råhed frem i sin vokal! Personligt håber jeg på mere fra Golden Core med vokal på, det giver et mere helstøbt udtryk og deres samlede udtryk bliver mere dynamisk. På Baldrskviða får vi et lidt mere rock’et udtryk, der trækker tråde til Led Zeppelin, dog med mere distortion og mudder! Musikken fungerer som sagt glimrende på plade, men det er min klare anbefaling, at du skal ud og opleve disse 2 gutter spille live, for det er i særdeleshed en oplevelse værd!


Men hvad er så forbindelsen mellem en omgang stoner-metal og Heimskringla.no? Svaret er selvfølgelig givet i titlen på udgivelsen og de 2 numre respektivt. Helt konkret så er nummeret Baldrskviða sat sammen af to vers, et fra vers 63 i Heiðreksgátur og vers 31 i Völuspá. Blóð er sat sammen af to vers fra Lausavísur af Egill Skallagrímsson, vers 7 og 1. Selve teksterne kan du dykke ned i ved at trykke på links i teksten. Jeg vil i stedet kort berøre den sammenhæng, der er mellem metal-musikken og anvendelsen af det norrøne sprog og inspirationen herfra. Fascinationen af det før-kristne indenfor metal og folk har fulgtes ad i mange år. Og egentlig er det jo ikke underligt, at metal, og særligt black metal, har trukket strenge tilbage til det, der var før kristendommen. Men hvis vi prøver at berøre det mere i selve udtrykket, så har metal-musik aldrig haft berøringsangst med det kødelige, jorden, døden, vreden og generelt de mørkere sider af menneskets følelsesspektrum. Dette behandler mange af de norrøne tekster ligeledes uden at lægge fingre imellem. Der er altså tale om et fællesskab, hvor udtrykket spiller en afgørende rolle. At råbe Blóð højt og brutalt i musiksammenhæng passer helt perfekt til det udtryk, metallen også anvender. På mange måder handler det om at kunne udtrykke følelser, også når det handler om døden, vreden, kampen, krigen og smerten. Vi skal kunne udtrykke vores forbindelse til det jordnære – det norrøne tekstunivers og de pluralistiske gudebilleder, er et udtryk for alt det, som mennesker går rundt og bokser med.


At dykke yderligere ned i disse sammenhænge kræver en helt artikel i sig selv, så jeg vil runde denne beskrivelse af med at anbefale et lyt til nummeret Blóð, det har sat sig fast i min øregang og jeg glæder mig til endnu engang ved lejlighed at høre det live!