Gudehove paa Island

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Hovudgravning ved Hovstadir
Det kongelige nordiske Oldskriftselskab
Gudehove paa Island

Avisartikel fra


Avertissements-Tidende
11. februar 1909


I Oldskriftselskabets Møde den 19de Januar blev der givet 2 sammenhørige Meddelelser om de islandske Gudehove fra Oldtiden. Kaptajn Daniel Bruun redegjorde for en af ham foretaget fuldstændig Udgravning af et saadant Hov, og Professor Finnur Jónsson meddelte en mere almindelig Oversigt over det hidtil kendte angående Hovene, særligt med Benyttelse af de litterære Kilder. Det er jo paa Island saa heldigt, at hele Bebyggelsen ligger i historisk kendte Tider, og at det ved Udgravninger vundne Materiale som Regel kan suppleres og tydes ved Hjælp af Sagaberetningerne. Et Antal Lysbilleder fra Udgravningen forevistes af Fotograf F. Riise.


Det undersøgte Gudehov ligger ved en Gaard, kaldet Hovstadir, nær Myvatn. Gaardens Navn gør det paa Forhaand sandsynligt, at der maatte have ligget et Hov i Nærheden, og Tomten af et saadant mentes da ogsaa at henligge nær Udkanten af Gaardens Tun, medens en anden nærliggende Tomt efter Traditionen skulde være af den Fold, hvori de besøgende havde deres Heste staaende. Efter at Carlsbergfonden havde bevilget de fornødne Midler, valgtes disse Steder til Undersøgelse. Før dennes Begyndelse tegnede Hovets Vægge sig over Jorden som lave, blødt rundede Jordvolde.


Hovedarbejdet gjaldt selve Gudehovet. Der afdækkedes Grunden af en aflang Bygning med Længderetning i Nord—Syd. Ved en Tvervæg henimod den nordre Ende var den afdelt i et mindre Rum, formentlig den egentlige Gudebolig, og en stor Gildehal. Længden var 45 Meter, Breden indv. 8 M., altsaa anselige Dimensioner. Indgangen til Gildehallen var l gennem en enkelt, ret smal Dør henimod Nordenden i den østre Side. Langs begge Langvægge laa i Orden og Række de Sten, der havde baaret Langbænkene. Henimod Midten fandtes Sten, der havde baaret Tagstolperne, og endelig midt hen gennem Rummet, dog ikke i den nordre inde, umiskendelige Spor af Langilden, der havde oplyst og varmet det store Rum. Baalrester fandtes ogsaa i Forbindelse med Sten i grubeformede Fordybninger paa flere Steder i Hallen, saaledes umiddelbart ved en af Langbænkene. Kaptajn Bruun mente at maatte fortolke dette som Steder, hvor man i Mangel af Kogekar til saa mange Mennesker havde bagt Kødet mellem ophedede Sten. Professor Bjørn Olsen mente i Sagaerne at have fundet Tegn til, at dette havde været kendt.


Paa hver af Langbænkene havde kunnet I sidde 75 Mennesker, og til ca. 150 Heste svarede ogsaa Hestefoldens Dimensioner. Undersøgelsen af »Afhuset«, det mindre, afdelte Rum mod Nord, blev en Skuffelse. Ved Arbejder i senere Tid var det indre forstyrret til et lille Stykke over det gamle Gulv. Med Gildehallen var ingen Forbindelse paaviselig; Adgangen til det lille Rum var udefra gennem en enkelt Dør. Antagelig havde Gudebillederne staaet i dette Rum. Af Fodstykkerne var der dog intet tydeligt, i det højeste ringe Rester tilbage.


Saavel i Hovets Rum som navnlig i Affaldsdynger udenfor laa en Mængde Dyreben, der er undersøgte og bestemte af Viceinspektør Fl. Winge, Zoologisk Museum. Hovedmængden var af Okse; derefter fulgte i Mængde nærmest efter Faar og Ged. Ikke faa var af Hest, der, som bekendt, var det mest ejendommelige Offerdyr, samt fremdeles af Svin og Kuller. Af andre Genstande fandtes kun et ringe Antal, tilsyneladende tilfældig tabte eller henkastede Sager.


Af Professor Finnur Jonssons Redegørelse skal fremhæves, at han af den litterære Overlevering mente at kunne slutte, at Skillemuren mellem Gildehallen og »Afhuset« kun kunde have været ført op til halv Højde, saaledes at Gudebillederne havde kunnet ses eller dog skimtes fra Gildehallen. Paa Alteret skulde Karret med Offerblodet staa og tillige den hellige, kostbare Edsring ligge, som Goden til Tinge bar paa sin Arm, og ved hvilken Ed blev svoret. Paa Island har oprindelig været 13 Tinglag med hver 3 Hovedhove, ialt altsaa 39; næsten alle kunde endnu paavises gennem Stednavne, og paa adskillige Steder laa Tomterne kendelige. Kun paa et Par Steder er hidtil foretaget andre, mindre fuldstændige Undersøgelser. Det syntes, at Hovenes Bygning og Inddeling ikke var af regelmæssig eller ensartet Form.

K.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.