Gudeklenodier (Nordisk Mytologi efter Kilderne)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Nordisk Mytologi efter Kilderne

Kr. Arentzen og St. Thorsteinsson
1891


Gudeklenodier.


Loke havde lumsk klippet alt Haaret af Sif. Da Thor blev det var, greb han ham og vilde knuse hvert Ben i ham. Loke svor saa, at han skulde faa Svartalferne til at göre Sif Haar af Guld, der skulde vokse ligesom andet Haar. Loke drog derpaa til de Dværge, som hedde Ivaldes Sönner; og de forfærdigede Haaret og desuden Skibet Skidbladner og Spydet Gungner. Loke væddede om sit Hoved med Dværgen Brok, at hans Broder Sindre ikke kunde forfærdige tre lige saa gode Kostbarheder. Da de kom til Smedjen, lagde Sindre et Svineskind i Essen og bad Brok puste, til han tog det ud. Da han gik fra Smedjen, satte der sig straks en Bræmse paa Broks Haand og stak. Denne pustede desuagtet, indtil Broderen tog ud af Essen, - og var det en Galt med Guldbørster. Sindre lagde derpaa Guld i Essen og bad Brok puste, til han kom tilbage. Han gik derpaa bort; da kom Bræmsen atter, satte sig paa Broks Hals og stak dobbelt saa stærkt som for. Brok pustede dog, indtil Broderen tog Guldringen Drypner ud af Essen. Nu lagde Sindre Jærn i Essen, bad atter Brok puste og sagde, at det ikke vilde lykkes, hvis han ikke uafbrudt pustede. Bremsen satte sig denne Gang mellem Broks Öjne og stak paa Öjenlaagene. Blodet løb ham ned i Öjnene, saa han ikke kunde se. Da greb han hurtig til Öjnene med Haanden og jog Dyret bort. Blæsebælgen var imidlertid standset. Sindre kom og sagde, at nu havde der kun manglet lidt i, at det, som var i Essen, var blevet ødelagt. Han tog saa en Hammer ud. Alle disse Kostbarheder gav han derpaa til sin Broder og bad ham drage med dem til Asgaard og indfri Væddemaalet. Han og Loke bare Kostbarhederne frem; Aserne satte sig paa deres Domstole; Odin, Thor og Frejr skulde afgøre Sagen. Loke gav Odin Spydet Gungner, Thor Haaret til Sif og til Frejr Skidbladner og forklarede, hvad Egenskab ethvert af disse Klenodier havde. Spydet standsede aldrig, naar man stak med det. Haaret voksede straks fast til Huden, saa snart det kom paa Sifs Hoved. Skidbladner havde Medbør, i samme Öjeblik der hejsedes Sejl paa det, hvor som helst Rejsen gik hen; det kunde desuden vikles sammen som et Stykke Töj og bæres i Pungen. Derpaa frembar Brok sine Klenodier. Han gav Odin Ringen Drypner og sagde, at der hver niende Nat vilde dryppe otte lige saa tunge Ringe af den. Galten gav han til Frejr og sagde, at den kunde løbe gennem Luft og over Hav hurtigere end nogen som helst Hest, om Natten som om Dagen, og aldrig blev det saa mørkt om Natten eller i Mørkets Verden, at det ikke var lyst nok, hvor den for, saaledes lyste det af dens Børster. Thor gav han Hammeren og sagde, at han kunde slaa saa haardt med den, som han vilde, til hvad det skulde være, uden at den tog Skade den vilde aldrig fejle, hvor langt han end kastede den, og aldrig flyve saa langt, at den ikke søgte hjem igen til hans Haand; hvis han vilde, kunde den blive saa lille, at han kunde have den i Barmen. Den havde imidlertid den Lyde, at Skaftet var noget kort. Aserne dömte, at Hammeren var det bedste af alle Klenodier, det störste Værn imod Rimthurserne, og at Dværgen havde vundet Væddemaalet. Da tilbød Loke at indløse sit Hoved. Brok svarede, at det kunde han ikke vente. »Tag mig da!« sagde Loke; men da Dværgen vilde tage ham, var han langt borte. Han havde Sko, paa hvilke han løb igennem Luft og over Hav. Da bad Dværgen Thor at tage ham, og denne gjorde det. Brok vilde saa hugge Hovedet af Loke; men denne sagde, at han ejede Hovedet, men ikke Halsen. Da tog Dværgen en Skorem og en Kniv og vilde stikke Hul i Lokes Læber og sy Munden sammen paa ham; men Kniven bed ikke. Han sagde saa, at hans Broders Syl var bedre; i samme Öjeblik, som han nævnte den, var den der og gennemstak Læberne. Derpaa syede Dværgen Læberne sammen.