Gudmund Schütte biografi
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Gudmund Schütte
(1872 – 1958)
Gudmund Schütte (17. januar 1872 på Eskjær pr. Jebjerg i Salling – 12. juli 1958 i Grinderslev) var en dansk filolog og historiker med speciale i Danmarks oldtid og hedenskab.
Gudmund Schütte var søn af godsejer Theodor Schütte. Han blev student fra Horsens Statsskole i 1889 og blev udmærket med universitetets guldmedalje i 1897, inden han afsluttede sin eksamen som mag.art. året efter.
I 1907 blev Schütte dr.phil. på afhandlingen Oldsagn om Gottjod, vore Forfædres Land, Folk, Race. Schütte, hvis familie havde tyske rødder, idet farfaderen var indvandret til Danmark fra Brandenburg, var også uddannet i tysk og sad i årene 1898-1907 og 1908-10 som bestyrelsesmedlem i Selskab for germansk Filologi, hvis Budstikke han var udgiver af 1898-1904, samt medudgiver af Akademisk Foreningsblad 1905-06. Han var også medarbejder ved Salmonsens Konversationsleksikon fra 1898, ved Hagerups Leksikon fra 1906, ved R. v. Erckerts Atlas; Wanderungen und Siedelungen der germanischen Stamme bis auf Karl den Grossen 1901. Udgiver af Historisk Aarbog for Skive og Omegn 1927-56. Bemærkelsesværdigt er det, at han som tyskstuderende fik Københavns Universitets guldmedalje i engelsk filologi. Han har også ydet bidrag til dansk stednavneforskning. Ved faderens død i 1915 blev han ejer af godset Eskjær samt skovbruget Sankt Andrä im Lavanttal (Kärnten, Østrig). Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.
Schüttes viden særlig om sproglige og historiske emner var umådelig, hvilket viste sig i hans banebrydende værker om de europæiske folks oldtid. Alligevel var han en i sin samtid negligeret og i eftertiden glemt skikkelse; måske fordi han gennem 65 år førte en kompromisløs kamp for de nationale menneskerettigheder, hvorunder han også involverede sig i den sydslesvigske sag og stednavneforskningens påvisning af, at landet var dansksproget, inden det blev plattysksproget og senere tysksproget. Hans værker omfatter også en rekonstruktion af Ptolemæus's kort fra det 2. århundrede over Danmark.[1]
Han var gift (21. januar 1909) med Elsa f. Pichler, f. 22. september 1879 i Prag, død 1953.
Publikationer:
Altyske Annexionslærdomme om dansk Land og Folk (1909)
Heltebogen om Bojerik (Himmerbotoget) (1913)
Af Tyskhedens Saga I (1913)
Altyskerne og Danmark (1915, 2. udg. 1947)
Salling Syssels Oldsaga (1915)
Pangermanismen i Norge (1917)
Ptolemy's Maps of Northern Europe (1917)
Nordens ældste Indbyggernavne (1917)
Vor mytiske Kongerække (1917)
The Nibelungen Legend (1921)
Offerpladser (1918)
Hjemligt Hedenskab (1919)
Uneutrale Kredse (1921)
Fra Flinteflækken til Lurmærket (1922)
Jysk og østdansk Artikelbrug (1922)
Dänisches Heidentum (1923)
Vor Folkegruppe Gottjod I (1926)
Odin og Krist (1926)
Danske Stednavne fra Arilds Tid (1927)
Ethnische Prunknamen (1929)
Our Forefathers, the Gothonic Nations (1929-33)
Kristus og Vaaren (1930)
The Origin of the Cimbrians (1931)
Valdensernes glorrige Hjemtog (1931-32)
Danmarks Saga (digt, illustr., 1933)
The Problem of the Hraidgoths (1933)
Sallingske Helligdomme (1933)
Eddaens Gudelære og dens Forhold til sallingsk Tro (1934)
Gotthiod und Utgard (1935-36)
Sigfrid und Brunhild (1935)
A Continuation of Widsith (1936)
Das südjütische Dänentum (1937)
Sønderjylland kalder (1938, 3. udg. 1945)
Dansk Tunge i tusind Aars Væxt (1938)
Gotthiod, die Welt der Germanen (1939)
Sønderjysk Humør (1939)
Nordslesvigs folkelige Stilling (1940)
Hvad skal Barnet hedde? (1941)
Brynhild (fortælling, 1941-42)
Udvalgte Epistler (1947)
Sønderjyske Rigssagn og historiske Anekdoter (1948)
Vor Stavn i Syd (1948)
Danmarks Oldsaga (1948)
Sønderjysk Æt-lære (1951)
Den klassiske Nordlandsskildring (1951, nominelt 1948)
Anglerne, det evige Stridsæmne (1952)
A Ptolemaic Riddle Solved (1952)
Thit Jensen og Sproget (1954)
Kilde: Wikipedia
Link: Læs mere om Gudmund Schütte i Dansk Biografisk Leksikon: Gudmund Schütte
