Hedenske templer

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Daniel Bruun
(1856 - 1931)
Uddrag af Fortidsminder og nutidshjem paa Island

Hedenske templer


Ved Daniel Bruun


København
1897


Efter at have omtalt Kirkerne, komme vi ganske naturligt til Ruinerne af de hedenske Templer, de saakaldte Gudehove (goðahof). Der findes mange Steder rundt om paa Island, i Reglen paa Tunene til gamle Gaarde, en bestemt Slags Ruiner, som Traditionen betegner som Gudehove[1].


En saadan Tomt, der ifølge Sagnet skulde være Torgeir Godes Hov, udgravede jeg paa Ljósavatn i Sønder Tingø Syssel. Torgeir Gode var, som foran bemærket, den, der paa Althinget satte Kristendommens Vedtagelse igennem, derfor havde hans Gudehov en særlig Interesse. Gudebillederne skulle efter Sagnet være blevne styrtede i den nærliggende Goðafoss,


Tomten ligger c. 150 Alen Øst for Kirken paa jævn Tunmark; dens Hovedretning var nærmest Øst – Vest. Forinden Udgravningen viste Ruinen sig som en aflang, omtrent firkantet Forhøjning, der var højest midt paa den sydlige Langvæg. Den hævede sig kun svagt over Jordsmonnet ved Siden.


Terrænet hælder næsten umærkeligt fra Syd mod Nord.


Langs Nordsiden og et Stykke af begge Gavle har Væggenes Yderkanter været funderet paa en Række Sten. Saadanne findes ikke under den sydlige Langvæg eller den sydlige Del af begge Gavle.


Hensynet til Bygningens mulige Udskridning mod Nord har vel været bestemmende i saa Hensende. Murene ere opførte, — saaledes som vi ovenfor har hørt — af Græs– og Jordtørv i vandrette Strengr-Lag oven paa hinanden.


Fig. 173. Grundplan af Torgeir Godes Hov paa Ljosavatn i Sønder Tingø Syssel. a og b grubeformede Ildsteder, K Kul, J forrustede Jernsager.


Fig. 174. Torgeir Godes Hov paa Ljosavatn. Øverst: Snit gennem Væggene. Nederst: Snit gennem de grubeformede Ildsteder. a (t. v.) og b (t. h.).

Murtykkelsen er 4 – 6 Fod og Ruinens samlede indv. Længde er c. 43 Fod. Bredden ved vestre Gavl er 11½ Fod, midt i Bygningen c. 14 Fod og ved østre Gavl 12 – 14 Fod. Man ser altsaa, at Bygningen synes at snevre ind — i alle Tilfælde ved den vestlige Ende; men rimeligvis ogsaa ved den østre Ende. Stenfundamentet runder svagt i Hjørnerne, tydeligst ved vestre Gavlende. Bygningen danner saaledes en langagtig, omtrent firkantet, og som det synes tvedelt Bygning med noget afrundede Hjørner. At den har været tvedelt — dog ikke ved nogen Mur af Græs– eller Jordtørv — lader sig formode deraf, at en Del Sten fandtes i en Linie tværs over Ruinen. Stenene have mulig dannet Fundamentet for en Bræddevæg. Denne Tvedeling af Rummet Stemmer med, hvad der er iagttaget i andre Gudehove. Det vestligste Rum i denne Bygning er omtrent kun saa langt som det østligste. Det er tidligere omtalt, at det synes som om der her har staaet Stolper, i alle Tilfælde langs den nordre Ydervæg, i en ringe Afstand fra disse, hvorved der mulig har været frembragt et hult Rum (skot) idet Stolperne har været beklædte med Brædder.


Langs Midten af Huset paa langs maa det antages, at der har staaet enkelte lodrette Stolper, at dømme efter de Sten, som ligge her.


Ved disse Sten fandtes altid en Mængde Kul og Slagger, som om Træværk med Beslag var forgaaet ved Ild paa Stedet.


I det vestlige mindre Rum fandtes paa Bunden et grubeformet Ildsted med Aske– og jernslagger bl. a. af en stor Gryde (Fig. 174 a). Omog ved Ildstedet laa en Del større og mindre Sten; muligvis Rester af »Stallen« eller det hedenske Alter. Dette Ildsted laa ikke midt i Rummet; men til den sydlige Side af Husets Midterlinie.


Et lignende Ildsted (Fig. 174 b) fandtes i det store Rum, Nord for Husets Midterlinie. Disse Ildsteders Indretning noget til Siden af Midterlinien har mulig sin Grund i, at man ikke vilde tænde Baal for tæt ved de Midterstolper, som formentlig have understøttet Mønningsaasen.


Særlig i det store Rum fandtes en Del Knogler af Dyr, som velvilligt ere bestemte af Viceinspektør Herluf Winge, Der var: Et Taaled af en Hest; adskillige Knogler af mindst 6 Faar og mindst 4 Okser, deraf 1 ung Kalv. Knoglerne vare sønderslagne og mindede ganske om Knoglerne i andre Affaldsdynger fra Middelalder eller Nutid. To Hoveder af Faar og et af en Okse (de eneste tilstedeværende Hoveder) vare kløvede paa langs.


Det er ret interessant at se, at de Hoveder, som fandtes, vare kløvede paa langs, akkurat som en Del Faarehoveder, hvilke jeg for et Par Aar siden fandt ved Lundtofte, Øst for Viborg, i store Lerkar i en Mose, hvor de formodes at være henlagte som Ofring til Guderne. Iøvrigt ansaas det i Oldtiden som Bevis paa Dygtighed og Manddom, naar man kunde flække Hovedet paa langs i eet Hug.


De mange Knogler, hvilke fandtes særlig i det store Rum, synes at vidne om, at der har været holdt Maaltid — rimeligvis ved Offerfesterne.


Indgange var ikke til at konstatere i Ruinen, rimeligvis paa Grund af Murenes Sammenskridning. Langs Nordvæggen og i Gavlene synes der ikke at have været Døre. En saadan har da mulig været paa søndre Langvæg.


Fig. 175. Ruiner ved Hofstaðir i Sønder Tingø Syssel. a Gudehov, b cirkelrund Tomt, c Hestefold.


Medens Hovet ved Ljosavatn maa antages at have repræsenteret et af de mindre, er der ikke langt fra samme Sted, i Nærheden af Myvatns Vestside og i Nærheden af Laksaaen, som flyder fra nævnte Sø, en stor Tomt ved Hofstaðir, der ifølge Traditionen skal være et Gudehov. Det er aabenbart et af de største i sin Slags, og det fortjente sikkerlig at udgraves. Dets Længderetning er omtrent N – S. Saavidt skønnes er Længden 90 – 100 Fod, og Bredden c. 1/3 deraf. Sidevæggene er ret høje. Gavlen mod N. er utydelig; om den har været rundagtig kunde ikke observeres, da her nu er anlagt et Hus. Gavlen mod S. har formentlig været af Træ, da der ikke kunde findes nogen Mur her.


Bygningen har mulig været tredelt, efter svage Forhøjninger tværs over Tomten at dømme.


Ved Søndre Gavl er to Forhøjninger, 20 Fod i Firkant. De tyde paa, at her har været et Par mindre Udbygninger.


Omtrent 26 Fod fra denne Gavlende ligger en cirkelformet Ruin (b), med lave Græstørvsmure; dens oprindelige Bestemmelse er uklar.


Omtrent 60 Fod længere mod Øst ligger en anden uregelmæssig Indhegning (c) op ad en Skraaning, c. 50 Fod i Gennemsnit. Den har udtrykkelig, efter Overleveringen, været benyttet til Hestefold (héstarett) i Hedenskabets Tid.


Slige Hestefolde ses overalt ved Kirkerne nu til Dags. De ere til Brug for de Kirkesøgende, som alle komme ridende. Under Gudstjenesten staa Hestene i Folden.


Fig. 176. Ruinen af et Gudehov paa Höfði i Dyrafjord.


I Nærheden af Hovet ligger den tidligere omtalte ældgamle rundagtige Kirkegaardsindhegning, midt i hvilken har staaet en Kirke. Ejeren tilbød at Ruineme maatte udgraves.


I Dyrefjord, paa den Hvalfangerkaptejn Berg tilhørende Hvalfangerstation, ligger, tæt udenfor Beboelseshuset, et gammelt Gudehov. Stedet hedder Höfdi (eller Framnes). Ruinen ligger i NV – SØ. og er delt i to Rum, et mindre vestligt og et stort østligt. Hele Længden er c. 50 Fod. Den indvendige Bredde er i østre Ende og ved Midten 21 Fod 6 Tommer ved vestre Gavl kun 20 Fod 9 Tommer. Bygningen synes saaledes efter det indv. Maal at dømme at være lidt smallere ved vestre Ende. Udvendig er den imidlertid snarere bredere her, da der er udskredet mange Sten af Grunden. Murene ere opførte paa to Rækker store Sten, een udvendig og een indvendig, hvilke endnu ses. Forøvrigt have de rimeligvis været opførte af Græstørv. Murtykkelsen er 4 á 4½ Fod. Det store østre Rums indvendige Længde er c. 28 Fod, det mindre vestl. c. 20 Fod. I dette Rums ene Hjørne er i nyere Tid anbragt en Faarefold (stekkr) (Fig. 176 b). Mellem det store Rum og det lille er der en Mur, gennem hvilken der mulig har været en Dør. Ruinen er ikke udgravet; men egner sig i høj Grad dertil. Ejeren har tilbudt at den maa udgraves. I det vestlige Rum ses en mindre firkantet Udgravning (a), som er foretagen af Sig. Vigfússon. Han fandt der Kul og Aske, og antog Rummet for noget tilsvarende Koret i en Kirke.


Fig 177. Ruin af et Gudehov paa Gaarden Fossnes i Árnes Syssel.


Paa Gaarden Fossnes Tun ligger en Tomt, som angives at være en Hovtomt. Den er delt i to Afdelinger ligesom de tidligere omtalte, og er c. 12 Skridt lang og c. 4 Skridt bred.


I den nærliggende Fos, som løber i en dyb prægtig Fjældkløft, boede efter Traditionen en »Overgud«, til hvilken Hovet var indviet.


Paa Tunet til Gaarden Úthlið i Árnes Syssel, paa et i Forhold til Omgivelserne lavt og fladtliggende Sted, i Nærheden af Stedets lille Kirke, ligger i N – S. en Tomt, som tidligere er beskrevet i isl. Árbok 1894.


Hele Tomten er der opfattet som hørende til Gudehovet selv. Dette er imidlertid vistnok ikke rigtigt, thi ser man nøjere til, viser det sig, at selve Hovet kun omfatter den mindre Del. Den noget større optages af en rundagtig Indhegning med Aabning mod NV. Denne Indhegning har et lignende Udseende som den tidligere omtalte fra Hofstaðir. Den er c. 40 Fod i Tværmaal. Nu vise Væggene sig med en Højde af nogle Fod og en Tykkelse af c. 10 Fod; men de ere selvfølgelig skredne meget ud.


Fig. 178, Ruin af Gudehovet ved Úthlið i Árnes Syssel.


Umiddelbart op til denne Ruin ligger en langagtig Tomt som i noget skraa Stilling berører Rundkredsen. Bredden af denne Tomt er c. 32 Fod medens Længden er c. 70 Fod — Maalene tagne udvendigt. Det synes som om denne i N – S. orienterede Tomt har været delt i et Par Rum; den egner sig fortrinlig til Udgravning.


I forskellige Bind af »Arbók hins islenzka fomleifafélags« findes Opiysninger om og Grundplaner af flere Hovtomter, saaledes :


I Aargangen 1880 – 81 ang. Blothúsið í tüninu á Þyrli i Hvalfirði der er en 57 Fod lang og 17 Fod bred tvedelt Tomt, i hvis mindre Rum der er Brolægning og hvor der er fundet Aske og Hestetænder. En »Blotsteinn« skal være fundet i Tomten; den er afbildet i Aarbogen og viser paa sin ene Flade en skaalformet Fordybning 4" bred og 2¼" dyb. Bygningens Hjørner ere afrundede, og der findes Døre fra begge Rum ud i det Frie.


I Aargangen 1882 omtales en Hovtomt á Ljárskógum, 88 Fod lang 51 Fod bred i to Rum hvoraf det mindste er afrundet, endvidere Hovtomt á Rútsstöðum, 60 Fod lang og 20 Fod bred i to Rum hvilke begge have skarpe Hjørner. Indgange findes baade paa Sidevæggene og i Gavlene. De ligge begge i Dala Syssel.


Fig. 179. Ruin af et Gudehov ved Úthlið i Árnes Syssel. Gudehov (t. h.) Indhegning (t. v.).


I Aargangen 1884 – 85 omtales en Hovtomt (hoftópt) á Lundi í Syðra Reykjadal i Borgarfirði. Den er 72 Fod lang i N– S., 25—26 Fod bred og bestaar af en langagtig Bygning i to Rum et større og et mindre samt en lille Udbygning paa den ene Side. Hjørnerne ere rundagtige, Gulvet er brolagt i Udbygningen og delvis i det største Rum, der synes at have haft baade indre og ydre Stolper.


I Aargangen 1894. findes omtalt, foruden Hovtomten i Úthlíð i Árnes Syssel, to lignende, en i Fjall med to Rum og rundagtige Hjørner og en i Fljótshlið, der er firkantet, ligeledes med to Rum.


Endelig i Aargangen 1896 er aftegnet Grundplanen af en i tre Rum delt Hovtomt, hvis ene Ende har Form som en Korrunding i en Kirke. Det benævnes Freysnesshöfði og ligger ved Lagarfljót i Sønder Mute Syssel; det er 96 Fod langt og 23 Fod bredt.


I Kaalund’s »Island« findes ligeledes anført en Mængde Oplysninger om Gudehovene paa Island (se Registeret).


Gudehovene synes for største Delen at have været opførte af Græstørv ligesom de nuværende islandske Bygninger. De have bestaaet af mindst to Rum, et Langhus og et mindre Enderum, der ofte synes at have været halvrundt, i Lighed med de kristne Kirkers Kor. I dette »afhús« har formentlig Gudebillederne staaet og foran dem det hedenske Alter (stallr).


Døraabninger findes som oftest paa Siderne; men kunne ogsaa være i Gavlene.


Levninger af Knogler, (Hest, Faar, og Ko) Kul og Aske træffes i Tomteme af denne Art; de tyde paa, at der har været holdt Maaltid i Gudehovene, rimeligvis ved Blotgilderne. Gudehovene synes ikke at være bestemt orienterede. Nogle ligge lige i Ø – V. og andre i N – S.


Der kan ingen Tvivl være om, at en systematisk Undersøgelse af en Del Hovtomter vilde kunne give meget interessante Oplysninger om disse Bygningers Indretning.


Undersøgelserne bør bl. a. rettes paa at konstatere, om der har været ydre og indre Stolperækker, Forhøjninger langs Siderne og Gavlene, Langilde o. s. v. o. s. v,; ligesom det forhaabentlig vil kunne opklares, hvorledes »Stallrinn« og Gudebillederne have været anbragte i det korlignende, ofte halvrunde Rum, som findes ved Gudehovenes ene Endegavl.


Endelig maa Opmærksomheden særlig rettes paa de rundagtige Indhegninger, som flere Steder synes at være knyttede til Hovene og som kunne have været benyttede i forskellige Øjemed.


Sigurðr Vigfússon har i Árbók 1880 – 81 og 82 skrevet en Af handling »Um hof og blotsiðu i fornöld«, der indeholder de Oplysninger, som man den Gang havde om Gudehove ifølge Sagaer o. l.


Foruden Hovene, hvor der jo ved højtidelige Lejligheder maa antages at være afholdt Festmaaltider, Ofringer o. l. findes enkelte Steder lignende særskilte Bygninger, som Høvdinger og rige Bønder benyttede til Gilde. Disse Gilde–»Skaaler« har jeg ingen set af, jeg maa derfor nøjes med at henvise til de islandske Aarbøger.


I Aargangen 1884 – 85, findes f. Eks. aftegnet en langagtig Bygning, noget afrundet ved Gavlene og delt i to Rum. Den er 99 Fod lang og 25 – 26 Fod bred. Det er »Skáli Blundketils i Örnólfsdal i Borgarfjord«.


En lignende Skaale c. 100 Fod lang og 28 Fod bred sees i Aargang 1893. Plan I. Det er Þorgríms Skaale i Isafjorden.


Skaalerne have formodentlig i meget lignet Gudehovene.




Fodnoter

  1. Jfr. Kaalund: Island. Registeret.

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.