Henry Petersen biografi

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Henry Petersen
Biografisk oversigt

Henry Petersen
(1849-1896)



Petersen, Karl Nikolaj Henry, 1849-96, Arkæolog, født i Kjøbenhavn 20. Marts 1849. Henry P. var Søn af Inspektør ved Østre Betalingsskole, Cand. theol. Joh. Chr. Ludv. P. og Augusta f. Reitzel. Allerede tidlig vaktes i Hjemmet hans Interesse navnlig for vor Oldtid og dens Monumenter, i det Faderen ikke blot syslede med Studier paa disse Omraader, men desuden Tid efter anden havde dannet sig en fortræffelig Samling især af Vaaben og Redskaber fra Stenalderen. Som Aarene svandt, og Drengen modnedes til Yngling, stod det klarere og klarere for ham, hvor den Vej gik, der maatte blive hans Livsbane. I 1868 blev han Student fra Borgerdydskolen i Kjøbenhavn. Den unge Mands tidlig udviklede Trang til ved Selvsyn at lære vore Mindesmærker at kjende førte med sig, at han, naar Lejlighed gaves, foretog mindre Udflugter, og som Resultat fra en af disse fortjener hans litterære Debut at nævnes: «Om Fjenneslevrunestenen» («Illustr. Tid.» 1870), en velskreven lille Artikel, der snart fulgtes af flere andre. Vejen gik dog i Studieaarene først og fremmest til Musæet for nordiske Oldsager, hvor han siden Efteraaret 1871 jævnlig arbejdede, vel nærmest under Vejledning af C. F. Herbst. I 1873 tog P. Magisterkonferens i nordisk Oldtidsvidenskab, og s. A. aabnede der sig en rig Lejlighed til ret at lære vore Monumenter at kjende, i det nemlig Worsaae paa Finansloven havde opnaaet en extraordinær Bevilling med det Formaal Herred for Herred at faa Landet undersøgt i arkæologisk Henseende. Som Medlem af de Kommissioner, til hvem Rejserne bleve betroede, valgtes P. I 12 Aar deltog han i disse Undersøgelser; og til alle Tider og under alle Forhold var han den varmtfølende, utrættelige Forsker, der ved Siden af Alvoren i Arbejdet altid havde en Spøg paa Læben. Som Udbytte fra de første af disse Rejser fremkom i 1875 hans: «Om Helleristninger i Danmark» («Aarbøger f. nord. Oldkynd. og Hist.»). Foruden Herredsundersøgelserne foretog han mange andre Rejser, og blandt dem alle dvælede han oftest og med størst Forkjærlighed ved de, som gik til Broholm paa Fyn, hvor han var Ejeren, Kammerherre F. Sehested, behjælpelig med Udgivelsen af Værket «Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm» (1878).


I 1876 disputerede P. for den filosofiske Doktorgrad («Om Nordboernes Gudedyrkelse og Gudetro i Hedenold»), 1878-81 medvirkede han atter paa Broholm ved Udarbejdelsen af Sehesteds «Arkæologiske Undersøgelser» (1884), og 1879 naaede han sit længe attraaede Maal: at blive ansat som Assistent ved Musæet. Saare omfattende og forskjelligartet med Hensyn til Æmner var hans litterære Virksomhed i disse og de følgende Aar. Blandt de betydeligste Afhandlinger – alle fremkomne i «Aarbøger f. nord. Oldkynd. og Hist.» – kan nævnes: «Gravstenen fra Timgaard, «Dyvekes Ligsten» kaldet» (1879), «Om Stenalderens Gravformer i Danmark og deres indbyrdes Tidsforhold» (1881), «Et dansk Flag fra Unionstiden i Mariakirken i Lybek» (1882) og «Skjoldefrisen i Sorø» (1883). I 1884 optoges P. til Medlem af det kongl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, og 1885 blev han udnævnt til Inspektør for Mindesmærkernes Bevaring samt til Medlem af det særlige Kirkesyn. S. A. offentliggjordes i Aarbøgerne hans smukke Afhandling «Knud Lavards Helgenbillede; Kilden og Kapellet ved Haraldsted», og det følgende Aar afsluttedes et med stor Flid gjennem lange Tider forberedt monumentalt Værk: «Danske gejstlige Sigiller fra Middelalderen», der, trods den fremkomne, sikkert fuldt berettigede Kritik paa enkelte af de mange Omraader, over hvilke det spændte, maa siges at være hans Hovedarbejde. Impulsen til det af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet i 1886 udsendte Skrift «Helgenskrinene i St. Knuds Kirke i Odense» skyldtes P. Et særskilt udgivet Arbejde offentliggjordes 1888 med Titel: «Vognfundene i Dejbjærg Præstegaardsmose ved Ringkjøbing», en Undersøgelse, ved hvilken Lykken havde været ham særlig gunstig. Til Aarbøgerne, «Hist. Tidsskrift», «Tidsskrift f. Kunstindustri» og forskjellige Blade leverede han i dette og de nærmest følgende Aar (1888-91) Artikler af rigt vexlende Indhold.


Ved Nationalmusæets Tvedeling i 1892 blev P. udnævnt til Direktør for dets 2. Afdeling. Skjønt han i de forløbne Aar i overvejende Grad havde beskæftiget sig med Æmner tagne fra Middelalderen, saa voldte det ham dog Sorg i Fremtiden at være udelukket fra direkte at undersøge og frede om vore Oldtidsminder. Følelsen af, at han paa vidtrækkende Felter nu havde frie Hænder, bragte ham dog strax til med stor Energi at varetage sin Afdelings Tarv. Han lod dels paabegynde, dels med større Kraft end hidtil sket fortsætte omfattende Udgravninger af Borg- og Kirketomter, som paa Hammershus, i Vordingborg, Antvorskov, Gurre, Bjørnsholm og flere andre Steder, han kæmpede med afgjort Held for at bevare fra Tilintetgjørelse gamle, værdifulde Bygninger, som f. Ex. Byporten i Stege, Raadhuset i Næstved og Helligaandshuset i Randers, og paa Forslag af ham udvidedes de arkæologiske Undersøgelsesrejser til Landskaber, der tidligere havde været i dansk Eje. Ved Siden af denne omfattende Gjerning fandt han Lejlighed til at beskæftige sig med litterær Virksomhed; her skal blot nævnes, at han lige til sin sidste Tid arbejdede paa en Fortsættelse af det ovenfor omtalte store Sigilværk: «Danske adelige Sigiller fra det 13. og 14. Aarhundrede» (afsluttet efter Forfatterens Død af A. Thiset 1897). – Kun faa Gange besøgte P. Udlandet og da ene med det Formaal at efterspore Monumenter, der knyttede sig til eller bragte Forstaaelse af vort Lands Mindesmærker. I 1879 var han i Nordtyskland, 1880 i Stockholm, 1888 en længere Rejse til Tyskland, Frankrig, Belgien og Holland og 1890 i Sverige, de russiske Østersøprovinser og paa Rygen.


P. havde paa Vuggen faaet en ejendommelig Gave til at finde, hvor han søgte, og denne i Forbindelse med hans store Kjærlighed til vort Lands Monumenter og omfattende Studier paa mange Omraader er vel det, som i første Række træder os i Møde i hele hans Virksomhed. Barnlig og umiddelbar var hans Natur, og næppe ganske med urette havde han til Tider Følelsen af, at der manglede ham en vis Avtoritet, nogle af de repræsentative Egenskaber, hans tidligere Chef, Worsaae, i saa høj Grad var i Besiddelse af. Snigende Sygdom havde i hans sidste Aar grebet ham; og spredte den end til Tider Skygge over hans før saa glade Færden, saa evnede den dog lige til det sidste ikke at bryde hans Energi, ikke at berøve ham Troen paa, at en nær Fremtid vilde bringe ham Lykke under en endnu fyldigere Form end den, han havde fundet i sin Gjerning, i Vennernes Kreds og i det saa kjære Barndomshjem. Han døde under et Ophold i Hornbæk 21. Sept. 1896. – Graven paa Frederiksberg er mærket af en anselig Mindesten, rejst af de mange, der havde lært at skatte ham som Menneske og Forsker.

Universitetsprogr. til Reformationsfesten 1877. Illustr. Tid. 4. Okt. 1896. Til Minde om H. P. (1897).


J. B. Løffler.

Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.