Hesten der blev syg
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Hesten der blev syg
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2022
Den gode og gæve høvding Gissur red i høj fart en lang strækning hen over heden sammen med sit rejsefølge. Men da de gjorde holdt på heden langt fra befolkede steder, blev den hest, han red på, så syg, at den ikke ville græsse, og den vaklede, når den gik. Man gjorde alt, hvad man kunne komme i tanker om, men det nyttede ikke noget. Da påkaldte han forstandigt og ydmygt den herlige biskop Torlak for at denne skulle gøre hesten rask. Han agtede dermed at få et vidnesbyrd om, hvilken hjælp han kunne forvente at få ved at påkalde den salige biskop Torlak, og han lovede, at han i alle sine levedage ville synge »Misericordiam tuam quesumus domine«[1] til ihukommelse af biskop Torlak, såfremt hesten blev rask. Men så snart han havde bedt, var det, som om nogen greb fat i hesten, og den væltede sig rundt og gav sig siden til at græsse. Den samme dag red han en lang strækning på hesten, og den var fuldkommen rask, og Gissur fortalte selv biskop Paul om dette mirakel.
Note:
- ↑ Forlæggets memoriam er erstattet med misericordiam: Vi beder om din barmhjertighed, Herre!
