Huldemanden under Líðastein

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif Faeroysk.gif


Færøske Folkesagn og Eventyr


Huldemanden under Líðastein

Oversat fra færøsk af
Anker Eli Petersen
© 2005


En mand kaldet Jógvan uttan Geil fra bygden Sumba på Suðuroy plejede ved vintertide at tage op til gården Laðangarð om aftenen. Ofte, når han var på vej hjem igen, så han en huldemand stå på gårdspladsen, men den underjordiske gjorde ham aldrig noget. Hvis børnene græd om aftenen, når han var på vej hjem, råbte Jógvan til dem at de ikke skulle lave så megen støj, fordi "den gamle under Liðastein" gik på gårdspladsen. Da blev børnene stille og turde ikke at lave støj.
   Huldemanden plejede om aftenen at gå ned til Kálgarð, hvor Jógvans bror (som pudsigt nok også kaldtes Jógvan, (der må være en eller anden form for misforståelse i opskriften)), var bonde.
   Engang var der bryllupsfest i Kálgarð, bondens søn blev gift med en pige fra bygden Øravík. Om aftenen, mens bryllupsgæsterne dansede, kom huldemanden ind i stuen. Stuen var ganske høj, men huldemanden var så stor, at han lagde underarmene på tværbjælkene under loftet og bøjede sig fremover. Således stod han en stund, så gik han uden at gøre nogen noget. Brudens mor, Marjun í Ólavsstovu fra Øravík (se kap. om vættrar), var kendt for sine overnaturlige evner, og hun fortalte, at hun så huldemanden stå foran døren i Kálgarð.
   Derefter kom huldemanden ofte ned til Kálgarð om aftenen, især om vinteren. Bonden på Kálgarð læste altid aftenandagt, men når huldemanden kom ind, lagde han bogen fra sig, selv om han var midt i andagten.
   En aften, mens Jógvan var i færd med at læse andagten, kom huldemanden ind. Bonden lagde bogen fra sig og gik ud, og så gik de begge, først den underjordiske og siden den kristne.
   Da fortalte den underjordiske at dette ville være den sidste gang de mødtes.
   Bonden spurgte hvorfor.
   Huldemanden svarede, at han nu var gammel og skulle snart dø, han havde kun en tand tilbage i munden. En gang havde de været ni i huset, men de andre var døde fra ham. Han havde begravet dem alle, men nu ville han selv ligge og rådne hjemme, fordi der ikke var nogen tilbage som kunne jordfæste ham.
   Huldemanden fortalte også Jógvan, at årsagen til at dennes køer ikke gav nogen mælk var, fordi at kvinderne som malkede dem, brugte så mange bandeord.
   Siden så de aldrig mere hinanden, de to.