Hundegjøen

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Mette Marie Jensdatter (1809-1898) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

H. Dødsvarsler

15. Hundegjøen


339. Hr. Vejle var den sidste sognedegn til Soderup og Eskildstrup menighed; han delte sin samtids almindelige tro på det ubegribeliges indflydelse på og forbindelse med menneskelivet. En nat i vinteren 1827—28 begyndte alle hundene i Soderup at gjø af fuld hals, og samtidig rejste sig en forfærdelig orkan, hvis rasen vækkede folk; mange stod op og gik til vinduerne for at se ud, om de ikke kunde opdage noget; det var fuldmåne og klart. Blandt dem, der gik til vinduerne, var også en gammel skomager, hans sön og sönnekone, der boede nær ved degneboligen tæt ved kirkegarden. De så en lukket vogn med kusk og tjener og fire sorte heste for komme kjørende; den gjorde hoidt ved degnens, tjeneren gik hen og bankede på vinduerne der, hvor efter han igjen gik hen til vognen og gik nogle gange frem og tilbage på fortovet, som om han ventede på nogen, hvorpå han atter satte sig op på vognen ved kusken. Vognen blev da kjørt hen ved præstens port, hvor den blev borte. Stormen og hundeglammene hørte op, og der blev atter ro i byen. Næste morgen tidlig kom degnen ind til skomageren og sagde: «Mærkede du noget til det, der vederfores i nat?» — «Ja,» sagde han, «både jeg og min sön og hans kone så det hele, hvad mener du, det kan have været?» — «Hvad jeg mener, holder jeg hos mig selv,» svarede Vejle, «men du skal se, der vil spörges noget her efter!» Samme forår døde degnen. «Der har vi det!» sagde den unge skomagerkone, «nu forstår man, hvad det sorte kjøretöj skulde betyde!»

Chr. Weiss.


340. Vi havde en jomfru på Østergård, der døde så pludselig. A var oppe silde om aftenen at se til hende, for hun havde været ude i Skive at få tænder trukket ud, og så havde a givet hende meldmad og tevand. Så var a også ude den samme nat at se til en ko, der skulde få kalv, og da stod hunden og skrabte op ad væggene og tudede. Den hund var så gjæv med jomfruen og må have mærket noget. A var den første, der kom op på overkammeret om morgenen, hvor hun lå, og da var hun død af krampe og lå på det samme sted, som hun lå om aftenen.

Maren Skade, Åsted.


341. Følgende er fortalt mig af en pålidelig mand. Allerbedst, som jeg sover, giver en lille hund, der var inde i sovekammeret, sig til at gjø af alle kræfter. Jeg vågnede derved og så nu min kone ligge på strå på et bord, der stod lidt borte fra sengen. Dette syn gjennemisnede mig, og det var da ikke uden grund. Nogen tid efter døde min kone og blev lagt på strå på det samme bord og i det samme værelse.

M. Kjeldsen, Fåborg ved Varde.


342. Mens jeg var en bitte dreng, havde de en hund i en nabogård, der hed Musik. Hver aften en hel sommer igjennem kom den løbende ad en byvej, der gik forbi vort hus, og hver gang, når den kom til et vist sted lige nord for huset, der satte den sig og tudede. Det var om aftenen lige i tusmørkningen. Vi tænkte tit på, hvad det betød, da hunden løb ligesom efter noget, den vilde i lag med. Så stod det hen til ved nytårstid, da kommer der en aften to mænd gående — de var brødre — og de går ind i den gård, som hunden var. De blev siddende der noget, og det var et bælgende mørke, da de skulde til at gå. Den ene af dem var noget svirende. Da de nu kommer ud og vil gå öster, kommer han for langt ud fra vejen og dumper pludselig ned i en dyb mergelgrav. «A kommer i vand,» siger han, «og det er meget.» I det samme vender han sig om og griber efter den anden og får også fat i hans frakke og trækker ham ned med sig. Den anden bliver klemt ned i dyndet, men den første får fat i brinken og redder sig i land. Så løber han hen til gården om hjælp, men den kommer for sent. Det var netop hen ad den vej, som hunden hele sommeren havde rendt den tur.

P. C. Sörensen, Villerslev.


343. Da a var 5 år, og min fader endnu var levende, da var det en aften, te møllerens hunde i Skovdallunds mølle de holdt en sådan søgen op til min faders hus. Der gik kirkevejen tæt om ved. Så sagde min moder: «Da vil a ud og se, hvad de hunde søger efter.» Lav hun kom ind, sagde min fader: «Hvad så du så? kunde du se noget?» — «Nej, a kunde ingen ting se.» Så kom de nærere op mod huset, og hun gik ud igjen. Hun kom ind og kunde endnu ingen ting se. Min fader havde travlt og gik og dannede øgpuder af syvvi, som de skar i søen. Så siger han: «Da skal a ud og se, om a kan ingen ting se.» Han gik ud og lav han kom ind, sagde min moder: «Hvad så du så?» Han svarte: «Meget har a set, men aldrig i mine dage har a set sådant noget.» — «Hvad da?» — «A så, de kom kjørende, og de havde et lille korn i vognen.» Så varede det ikke længe efter, inden en mand foråd sig nede på Haraldskjær og døde af det. Han var fra Skovbølling, den mand, og hed Jörgen Frydenlund. Så skulde han jo her til Skovbølling og begraves i Jælling kirkegård. Den gang skulde de give ti daler til hver kirke, de kom forbi med en død, og de havde da lidt ris på ligvognen oven over kisten, for at ingen skulde tænke, det var en død, de kjørte med, og vilde spare at betale de penge.

Mette Marie Eriksdatter, Jælling.


344. Der var så mange hunde i Elling, og de gik al tid løse vinteren ud. De holdt sådant spektakel i en forte, der var ned mellem to gårde op ad hederne eller Nörremarken (som det nu kaldes). Når de kom til det nederste af forten, tog de igjen på op til det øverste.

Tebbestrup.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.