Hunden, der røvede Piger (Holm)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Gustav Holm
1888
21. Hunden, der røvede Piger
fortalt af Kutuluk
En Pige blev borte. Da en anden Pige gik ud for at lade sit Vand, saae hun en stor Hund med Top paa Hovedet, der jog hende ind ad Landet til og ind i et Hus. Da hun kom ind i Huset, fik hun Øje paa den Pige, som nogle Dage tidligere var bleven borte; hun sad paa Brixen og saae meget mager ud. «Hvad vil Du her?» spurgte den magre Pige. «Hunden jog mig herind», svarede den anden. «Ja! det er ogsaa derfor, at jeg kom herhen, og jeg er blevet saa mager, fordi Hunden har besovet mig saa meget".Hunden kom ind og lagde sig tværs for Indgangen for at forhindre, at Pigerne skulde gaa ud. Den ventede paa, at det skulde blive Aften, for at den kunde komme til at besove den anden Pige. Da Hunden var kommen ind, sagde den første Pige: «Har Du ikke noget Trylleord, hvorved Hunden kan komme til at sove?» «Jo, jeg har», svarede den anden, og saa tryllede hun over Hunden, saa at den begyndte at sove.
Da Hunden begyndte at snorke, sagde den første Pige, at den anden skulde slaa den med Pisken. Hun slog den over Snuden; Hunden sagde: «he, he, he!» og sov derefter videre. Den første Pige sagde, at hun skulde slaa den haardere, og da hun gjorde det, sagde Hunden igjen: «he, he, he!» og sov videre. Den første Pige gik nu ud ved at skræve over Hunden; men da den anden Pige skrævede over den, kom hun til at træde den paa Øret, men den sagde kun: «he, he, he!» og sov videre.
Da de vare komne udenfor, løb de med hinanden i Haanden; thi den magre Pige var saa mat, at hun næsten ikke kunde holde sig oprejst. Efterat have løbet et Stykke Vej, saae de sig om og fik Øje paa Hunden, der var kommen udenfor. De løb derfor videre. Da de kunde se Huset, raabte de, at der var en Hund med Top efter dem, saa at man maatte rejse saa hurtigt som muligt. Strax da de kom ned til Stranden, sprang de i Konebaaden, som satte af fra Land. Hunden kom bagefter dem ned til Stranden, tog Fruentimmer-Benklæder paa og Haarbaand paa Toppen; derefter tog den det af igjen og gik atter ind ad Landet til.