II. Maning
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Dr. A. Chr. Bang
1902
Direkte Maning.
1. Direkte Maning.
a. Varianter af den urgermanske Maningsformel.
No. 35.
For Kversil.
(Efter A).
Urskog 1815.
Jeg maner den Kversil
utur det(1) høie Heste-Best,
ud ifra Ben og i Kjød,
tur Kjød i(2) Skind,
tur Skind og i Helvedes Pine ind
Den Kversil skal ikke gjøre
det høie Heste-Best nogen Men.
3 Navn.
No. 36.
For Trold paa et Menneske.
(Efter C).
Ringerike 1885.
Nerilen ni(3) og Bentrold det røde jeg maner i Jesu Kristi Navn
tor Merg og tor Ben,
tor Kjød og tor Blod,
tor Hold og tor Skin(d).
Jeg maner dig i Bjerget det blaa,
saa hverken Sol eller Maane skal dig skinne paa.
I 3 Navn: G. F. S. og H.
No, 37.
Stille Verk.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe)
Valle (Sætarsdal) 1547.
Har du Verk i Foten, min Ven?
E ska mama Verken
oto Beine i Kjote,
oto Kjote i Haalle,
oto Haalle i Skjinne,
oto Skjinne i Stok aa Stein
saa'n inte ska vera (N. N.) te Mein.
Fader vor.
No. 38.
At døve Værk og Hovenhed.
(Efter P).
Storelvdal c. 1830.
Jeg maner dig, Værk og Hovenhed,
Stikke og Svie,
jeg muner dig af Marv og Ben,
af Kjød og Blod,
af Spjor og Sener,
af hvert et Ledemod.
Jeg skal mane dig i Veir og Vind
i Stok og Sten
og ingen Mand til Men.
3 N. G. F. S. og Hel.aand.
No. 39.
For Skurv og for Flein.
(Efter R**).
Vestre Slidre c. 1780.
Jeg maner den Skurv og Flein utu Merg og i Bein,
jeg maner den Skurv og Flein utu Bein og i Kjøt,
jeg maner den Skurv og Flein utu Kjøt og i Blo(d),
jeg maner den Skurv og Flein utu Blo(d) og i et Byg-Korn,
jeg maner den Skurv og Flein utu det Byg-Korn og i et Havre-Korn,
jeg maner den Skurv og Flein utu det Havre-Korn i en Strimmel,
jeg maner den Skurv og Flein utu Strimmel i en Stein,
jeg maner den Skurv og Flein utu den Stein i et Sand-Korn,
jeg maner den Skurv og Flein utu det Sand-Korn ut i Inte.
Dette læses i lidt Raatjære og gammelt Ister, og giv saa dem ind først af Tjæren og siden smøres paa af Isteret og af sit eget Skurv. Saa gaar det bort.
No. 40.
Aagjer for Sandsten paa Øiet.
(Efter g).
Ullensaker c. 1880.
Tag det sorte paa det blaa,
tag det blaa paa hvide,
tag det hvide paa en jordfast Sten.
I Navnet Thor, Odin og Frigga(4).
Læses over en Ske Vand 3 Gange og slaaes ind i Øiet.
b. Ud - ind.
No. 41.
For Senga-Heta.(5)
(Efter A, hvor Formelen forekommer 2 gange).
Urskog 1815.
Ud, Ølen(6)
og ind Kjølen!
I 3de N.
No. 42.
a. Dværge-Besværgelse.
(Willes Optegnelser fra Telemarken, ved Dr I. Daae, Hist. Tidsskr. R II, B III, 182. Theol Tidsskr. R II, BX, 194).
Seljord 1786.
Ut Dverg om Dør!
Kom ind Korn og Kjør!
Du skal ikke faa mer af Maden min
end af Brød-Skoren.
b. Vise Dvergin.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).
Valle (Sætersdal) 1847.
2den Juledag væbned alle, smaa og store, sig med Støre og Stænger og slog ind under Krakke og Senge og Skab og skreg:
Ut Dverg om Dynn,
inn Kaarn aa Kyr!
No. 43.
At skjæmme en Børse
(Efter P).
Storelvdal c. 1830.
Naar du hører et Skud skydes, og du vil sige disse Ord i det samme
Ud Kugler og Krudt
og ind Diabolus!
No. 44.
At dølge en Bøsse.
(Efter U).
? 1790.
Naa du hører en Skyttes eller anden Bøsses Smeld derat — det er lige godt, enten du ser den eller ikke, naar du ikkun horer Skraldet —, saa sig disse Ord i en Hast:
Ud Smeld
og ind 15 Djævler.
I Trefoldigheds Navn.
Og dette skal siges, lige saasnart Skuddet høres Saa faar han intet af det, som han skyder(7) efter siden den Tid.
No. 45.
Naar nogen begynder at trætte med dig.
(Efter V).
Bø (Vesteraal). c. 1770.
Da sig disse Ord:
Idag trætter jeg mellem Adam og Eva,
mellem Abraham og Sara,
imellem N. N. og dig N. N.
Gaa saa til Døren og stød med din Fod paa Træet eller Dørtærskelen og sig:
Ud Judas!
Ind Jesus!
In nomine patris et filii et spiritus sanctus. Amen.
c. Ikke det — men det.
No. 46.
For Synu-Træk.
(Optegnet efter Folkumunde af A. Heyerdahl. Urskogs Beskrivelse, Side 163).
Urskog 1882.
Synu, Synu,
drag i Stok og Stein
og aldrig mere i mit Bein!
Spyt derpaa i Haanden og klin paa Benet, du har Synutræk i.
No. 47.
Raad at sende Magtstøling tilbage.
(Efter Lørdags-Aftenblad 1865, Side 50).
Solør 1865.
Ri paa din egen Husbond,
ri ikke paa min Ko.
Mor din og Far din reiss ende(8)
til Helvedes Pine.
Saa tager du Kors over Marken i fuldt Sinne.
No. 48.
a. At klomse Kveksen.
(Efter L, NN, NN* og a(9)).
Eker c. 1800 og c. 1850. Fron (Gbdl.) c. 1830. Dovre 1864.
Hør du Mand,
i Busken brand(10)
med din gule Kjol(11) !
Tag din Bue,
tag din Pil(12)
stik i Bark og Træ,
men ikke i Kjød og Blod!
b. Klumse Kveksen.
(Efter K. Optegnet efter Folkemunde).
Kvikne (Fron, Gbdl.) 1880.
Gu Dag, din Mann,
med din brokutte Kjol!
Du skal stinga din Styng
i Vær og Vind,
men inkje i Kjød og Blod.
c.
Gausdal 1880.
Hør du, min Mann
med din gul og grøne Kjol!
Du stik ikkje din Styng
i Kjøt og Blod,
men stik din Styng
i Bark og Tre!
I Navn G. F. S og H.
d. For at Vepsen ikke skal stikke.
(Efter Lørdags-Aftenblad 1865 Side 50).
Solør 1865.
Du gule Mand,
sid i dit Hus i din brune Kjortel;
bid i Bark og Tjære,
ikke i Kjød og Blod!
De er dæven haugge dæ.
(Slutningen er nok: Det er, Dævelen hugge det [eller deg]!).
No. 49.
At løse Kveks.
(Efter NN, NN* og a).
Eker c. 1800 og c. 1850. Fron {Gbdl.) c. 1830.
Stik i Kjød og Blod,
men ei i Bark og Tre!
I N. F. S. og H.aand.
d. Knyttet til en vis Forudsættiing eller ledsaget af et Løfte.
No. 50.
Mod Langtrold, som er komne ind i Huset.
(Efter f No. 7).
Aal (Hallingdal) c. 1896.
Lauvet e vidt,
Lauvet i Holdedjupe.
E du her inni,
Orme-Fader,
Orme-Søster,
Orme-Broder,
du skal spy,
du ska sprækkje,
du ska spy mætt ei Flusnelde.
Du skal spy,
du ska sprækkje,
fyr Kveldsole gaar ned.
Læses 3 Gange og blæses paa 3 Gange; men det maa ske, »fyr Kveldsole e gjingin ned.«
No. 51.
Tillæg til Troldet.
(Efter A).
Urskog 1815.
Hr. Ulv, Hr. Ulv, Hr. Ulv!
Er du herinde,
saa skal du herud,
nord paa Klubenmo
og rette alle krokede Trær
og kroge alle de rette Trær
og rie alle Prest-Kvinder
og slide de Ris,
Jesabel slet paa Hundene sine
om Langfredagen.
I 3 N.
No. 52.
Hvepsebøn.
(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).
Bø (Telemark) 1878.
Gvefs, Gvefs, vi du meg stinge,
ska eg deg binde,
I tri Navn: Gud Faders osv.
At løse Hvepsen igjen:
Reis te helvites!
No. 53.
Aa stemne fram Ormen.
(Efter K. Optegnet efter Folkemunde).
Kvikne (Fron, Gbdl.) 1880.
Naar du vil faa fram att ein Orm, som er innirennt for dig, saa skal du segja, so han høyrer det:
Tjuv og Skjelm skal du vera,
soframt du ikkje er her att,
ner eg kjem att.
'En a'n Maate.
Naar Ormen er innrennt, saa skal du take ein Stav og slaa ein Ring i Marki og setja Staven midt i Ringen og nemna Klokkesletten, naar du vil han skal fram att, og segja sama Ordi, som i den fyrre.
No. 54.
Mod Orm.
(Efter Folkevennen. XI, 459).
Lister og Mandals Amt. 1862.
Naar man ser en Dugorm, siger man:
Dugorm, Dugorm,
fri mig fra Hugorm,
saa skal du faa uldne Klæder til Vinteren.
Med samme piller man lidt af sine Klæder og lægger paa den.
e. Almindeligt Indhold. Tildels paavirket af andre Grupper.
No. 55.
For Red.
(Efter R).
Vestre Slidre c. 1780.
Kors i Navn Gud Fader, Kors i Navn Gud Søn, Kors i Navn Gud den Helligaand formaner jeg af dig (nævnes Kolør(13)) Ind-Red (14) og Ud-Red, jeg maner af dig (nevn K[olør]en) Djævels-Kast eller en ond Djævels Aand. Jeg maner af dig (nevn K.) Vand-Red, jeg maner af dig (nevn K.) Græs-Red, jeg maner af dig (nevn K.) Jord-Red, jeg maner af dig Mand-Red, jeg maner af dig Kvinde-Red. Jeg maner dig(15) ud af min Hest nu ved Rubens Hand, nu ved St. Hans Raand ned og nord til Helvedes Afgrund. Amen. Amen. Amen.
No. 56.
For Igt.
(Norske Samlinger I. 254).
Bergen 1594.
Fly bort, Igt,
du fule(16) Skam!
Gud fri(17) os fra Laster og Skam.
I tre Navn(18),
Gud Faders, Sons(19) og Helligaands(20)
Amen.
No. 57.
For Trold i Folk.
(Efter T).
Moland (Telemark) c. 1800.
Jesu Navn.
Jupvin aa Jup heller Julp
Elvans Moder aa Elvans Broder(21),
Du Trold,
som her inde er,
du skal ut,
aa du skal fly,
du skal sprække
om Fandens Hjarta skal ut værke
3 Navn Gf. S. og H.
No. 58.
For Frost.
(Efter A. Trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 171).
Urskog 1815.
Du(22) Vinter, du(22) Vinter, du(22) Vinter!
Jeg maner dig paa Sne og paa Skare
og høieste Gultor.
J 3 N. F. S. og H.
No. 59.
For Ulv, som hører til Troldet.
(Efter A).
Urskog 1815.
Hr. Ulv, Hr. Ulv, Hr. Ulv,
er lumsk som en Hund
skal spy og spytte sund
og utur dette Kreature.
No. 60.
For Naal.
(Efter A).
Urskog 1815.
Du Naal, du Naal, du Naal!
Jeg maner dig fra Hals og i Vald
og ned af Vald og i Brand,
udaf Brand og end(e) til Helvedes Grun(d)er.
I 3 N. F. S. og H.
No. 61.
Raad for Kvast.(23)
(Efter Lørdags-Aftenblad 1865 Side 50).
Solør 1863.
Jeg driver Naal,
jeg driver Staal,
jeg driver alt Kvast(23),
som mellem Himmel og Jord flyger.
No. 62.
For Konger.
(Efter C.)
Ringerike 1885.
Man skal gribe med ... Finger om Kongen attendes om alle Kanter 3 Gange og sige:
Kong,
du skal minke i Hold,
som Man(d) i Mold!
I 3 Navn.
No. 63.
Mod Brystbyld.
Optegnet 1890 efter Diktat af Fru Githa Anker der for flere Aar siden havde hørt Formularen i Nannestad.
Nannestad 1890.
Der er en Løve i mit Bryst,
den skal kjølnes,
den skal følnes
inden Sols Neddalelse
(eller: inden Sols Opgaaelse.)(24)
No. 64.
Mod Tovr, Trold og Avund.(25)
(Efter D).
Nordfjord 1862.
Her er Djævelskab inde,
besynderligt Tovr;
men det skal ud idag.
I Navn o. s. v.
Fadervor 3 Gange.
No. 65.
At tage Frosten itur et Saar.
(Efter P).
Storelvedal c. 1830.
I Jesu Navn!
Her er ikke Rum for Varmen,
ikke for Vinden,
ikke for Frosten,
som Legemet var helt tilforn.
I Navn Gudfaders, i Navn Guds Søns, i Navn Gud den Helligaands Fadervor.
Læs dette 3 Gange!
No. 66.
At tage Verken itur et Saar, naar man skader sig.
(Efter P).
Storelvedal c. 1830.
Værken itur!
I Navn Gudfaders, Guds Søns og Gud den H. aands. Fadervor og siden Velsignelsen.
Læs dette 3 Gange.
No. 67.
Aa klomse kveksen.
(Optegnet efter Folkemunde af Johs. Skar).
Faaberg 1880 og 1881.
Sitt i navn G.F. o. s. v.(26)
Aa løyse'n att.
Stikk, din dævel!
No. 68.
For Avind.
(Efter A).
Urskog 1822.
Jeg skal dig, Avind! og al Djævelskab til sin Eiermand gjenvende ud
igjennem hans Tænder og Tunge-Rødder,
igjennem hans Lever og Lunge-Rødder,
igjennem hans Hjerte-Rødder,
der skal du bo
og ikke i mit Boskab,
N. N.s(27) Kvæ(g) og Kreaturer
til nogen Skade mere
end en jordfast Sten.
Saasnart som dette (er) gjort,
skal der være Bot hos.
I 3 N.
No. 69.
For Avind paa Kreaturene.
(Efter L).
Dovre 1864.
Du skal mærke vel paa din næste Grande, dem haver gjort Avind paa mine Kreatur.
Gud give vende(28),
Gud give dem bort sende.
Jeg skal sende dem igjennem 9 stille Vand,
jeg sender dem igjennem 10 Rindevand.
Jeg skal sende dem over Galjer og Grinde,
jeg skal sende dem ned i(29) de Bjerga blaa,
som hverken Sol eller Maane skinner paa.
No. 70.
For Ondt paa Kjørene.
(Efter I. N. Wille; Hist. Tidsskrift R II, B III, 185).
Seljord. 1786.
Naar Grøden er kogt Nytaarsaften, gaar man ud paa Møgdyngen med Grødtvaren og siger 3 Gange:
Basse, Basse,
du skal ikke faa mere af Kyri mi ad Aare,
end af denne Grød-Tvare.
No. 71.
[For Tauver].
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Jeg giver dig Magt og Mod; jeg giver dig Marv i dine Ben, jeg giver dig Huld og Trivsel; og den, som dig har svegen, skal faa en stor Men.
Og det skal fuldkommes og ske ved det † Crux Christi Clavis est Paradise.
εν τοντω Kistu.(30)
f. At "bøte".
(Boten bestaar enten i Brug af Sympathimidler, hvis Virkning forstærkes ved Oplæsning af Formularen, eller af denne allene).
No. 72.
[Bot for Kreaturer].
(Efter R**).
Vestre Slidre, c. 1780.
Jeg skal bote mine Kreaturer og Hester for Fienden og Fanden, for Mand og Kvinde og for al den Trolddom, som kryber imellem Himmel og Jord og i Veiret fly(v)er; (det) skal vige ifra mine Kreaturer og Hester og ikke røre dem mere end ved Jesu eget Hoved-Haar. I Navn Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligaand.
No. 73.
For Avind.
(Efter A).
Urskog 1822.
Jeg boter min Ko fra onde og indfaldende Mennesker; de(t) skal fly(v)e imod Furu og Fald og tvertigjennem Lever og Lunge paa den, som min Ko haver staalet og udskjæmt.
I 3 Navn.
No. 74.
For al Slags Avind og Trøldom.
(Efter A).
Urskog 1841.
Ved vor Herre Jesu og San(k)te Peders Kraft og Magt boter jeg min N. N. for Had og Avind og Fan's Trold-Konster. Det skal tilbage vende til den, som har udsendt dette, enten der er Mand eller Kvinde,
i gjennem hans
Lever og Lunge,
Tænder og Tunge
og inderst i hans
Hjerterødder.
Der skal det bo
og ingen til Men eller Mo'.
I 3 N. F. S. og H.Aand. Fadervor.
No. 75.
Mod Lungesot og Tovr.
(Efter D).
Nordfjord 1862.
I denne Dag, jeg opstaar
i denne Dag, jeg udgaar,
Gud forbande alle mine Avindsmænd
Gud forbande alle Avindsøine,
Gud forbande alle deres Munde og Tunge,
Gud forbande deres Lever og Lunge.
Saaledes bødes for Sygdommen i Almindelighed; men for Sikkerheds Skyld læses dog med det samme ogsaa følgende Bønner for mere specielle Tilfælde:
Jeg bøder for Slaa-Tovr,
jeg bøder for Svarte-Tovr,
jeg bøder for Jord-Tovr,
jeg bøder for 9 Slags Tovr,
og Avind skal vige fra mig
og ind paa den, som den udsendte
og det i 3 Navn o. s. v.
Jeg tager Tovr og Avind af Kreaturerne mine,
ligesom Jesus og Jomfru Maria tog det af Kreaturerne sine
Kvinde-Tovr
Jord-Tovr
og alle Slags Tovr
som er mellem Himmel og Jord,
tager det af Marv og Ben
og sætter det i Stok og Sten,
ingen Mand til Men
og det i Navnet o. s. v.
Disse Bønner læses 3 Gange hver, og Fadervor 3 Gange for hver Bøn.
No. 76.
Mod Tovr i Bøsser.
(Efter D).
Nordfjord 1862.
Hør i Jesu Navn,
jeg bøder Børsen min for Tovr,
for alle Slags Tovr,
som er mellem Maanen og Solen,
mellem Himmelen og Jorden.
I disse 3 Navn o. s. v.
g. At "gjera aat".
(Aatgjeringen bestaar enten i Brug af Sympathimidler, hvis Virkning forstærkes ved Oplæsniug af Formularen, eller af denne allene).
No. 77.
For Mosot.
(Efter C).
Ringerike 1885.
Jeg sætter mig med og gjør aat for
Mosota
og Gulsota
og Madleia.
Jeg skal mane dem
tor Merg og i Ben
otor Ben og i Sten
otor Blod
og i Flod,
otor Skin(d)
og i Veir og Vind,
og siden kan den fare al Verden omkring,
naar den ikke skader nogen Ting.
I 3 N.
No. 78.
For Kværsil.
(Optegnet af Th. von Westen i Veo i Romsdal. Tidligere trykt i Hammonds Missions historie, Side 120).
Veø (Romsdal) c. 1714.
Jeg gjør aat(31) dette Best for Kværsil udi 3 Navn, med Gud Fader Søn og Helligaand. Amen.
Der er 3 Ord, som døver Kværsil, et er Jorden, det andet er Solen det tredie er Jesu Kristi Moder, Jomfru Marie.
No. 79.
For Aakast.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Jeg gjør aat dig for alle 9 Aakast, som flyver og far
imellem Himmel og Jord
Maane og Sol;
for Kirke-Aakast,
for Bjerg-Aakast,
og for Vas-Aakast.
Først om (?) Aakast og Aakastens Fader,
Aakast og Aakastens Moder
Aakast og Aakastens Broder
og alle hans Venner og Frender.
Somme for op
og somme for ned,
somme for nord
og somme for sør.
Saa kom Kristus ridendes over en Bro. Kristus sagde;
Hvor vil du, Aakast, hen?« »Jeg vil rive Kjød
og Blod fra Benene.« »Nei,« sagde Jesus,
jeg skal dig attervende
til den, som dig udsendte
og til Bjerget blaa,
der skal du staa
i Stok og Sten
og ingen Mand til Men.«
I 3 N.
No. 80.
For ”Kiste-Kuller".
(Efter E).
Hedrum c. 1800.
Jeg (g)jer aat for Ryllens(32) Mor,
for Ryllens(32) Bror,
for Ryllens(32) Egta,
for Ryllens(32) Slægt.
Inte? skal du Benet bryde,
inte? skal du Kjødet smuldre,
inte? skal du Blodet su(g)e.
Jeg maner dig ned 9 Alen i jorden;
der skal du staa,
til Vor Herre holder sin Dom!
I de 3 N. GF. S. H.
No. 81.
For Greb.
(Optegnel af Th. von Westen i Veø i Romsdalen. Tidligere trykt i Hammonds Missionshistorie, Side 119).
Vee (Romsdal) c. 1714.
Fadervor for og efter.
Jeg gjør aat(33) dette Menneske for Berg-Greb, for Sø-Greb, for død Mands Greb, for alle de Greb, som falde mellem Himmel og Jord, i 3 Navn, med Gud Fader, Søn og Gud den Helligaand. Amen.
No. 82.
For Greb.
(Efter C).
Ringerike 1885.
1. Jeg gjør aat dig N. N. for Dødsmands-Greb, for Jorde-Greb, for Sten-Greb, for alle Slags Greb, som flyver imellem Himmel og Jord. I Navn Gudfaders, Søns og Helligaands. Amen.
2. For Jorde-Greb, for Trolde-Greb, for Gygre(34)-Greb, for Huldre(35)-Greb, for Flaa-Greb, for Dødsmands-Greb, for Kirkens Greb, for Flyve-Greb, for alle 9 Slags Greb, som flyver imellem Himmel og Jord, under Maane og Sol.
I 3 N.
No. 83.
[Gjøre aat for Greb.]
(Efter f no. 3).
Aal (Hallingdal) 1834.
Jeg skulde gjøre aat for N.N.,
for Dødsmands-Greb og den ljøte Faks,
for Hauga-Greb og den ljøte Faks,
for Tusse-Greb og den ljøte Faks,
for Helle-Greb og den ljøte Faks,
for Var-Greb og den ljøte Faks,
for alle de verste Greb,
som farer og gaar
imellem Himmel og Jord,
imellem Maane og Sol.
I 3 Navn med Gudfader, Gudsøn og Gud den Helligaand. Amen.
No. 84.
Aagjer for Flein.
(Efter g).
Ullensaker c. 1880.
Du og jeg er to(36) og Jomfru Maria den tredje. Vi skal gjøre aat N.N. for Flein, for Jordflein, for Stenflein, for Svarflein(37), for al den Flein, som i Verden er, med Saks og med Sverd og med dødelig Sølv og Muslingen i somma Stund(38).
Guds Navn maa her tilføies.
No. 85.
For Avind.
(Efter A).
Urskog 1815.
Jeg vender Dig, Avind, imod Avind og tvertigjennem Hjerte, gjør aat for Avind, jeg vender Avind til den samme Eiermand, som den haver udsendt, tvertigjennem Hjerte af hvilken det er, en Mand eller Kvinde, — tvertigjennem Hjerte.
No. 86.
[For Skild]. a.
(Efter E og f no. 4).
Hedrum c. 1800. Hemsedal 1897.
I Jesu Navn saa gjør jeg aat for alle Slags 9 onde Fin-Skud:
For Hær(39)-Skud,
for Jord-Skud,
for Hjerte(40)-Skud,
for Lunge-Skud,
for Lever-Skud,
for Galde-Skud,
for alle Slags Skud,
som svæver imellem Himmel og Jord,
imellem Sol og Jord.
I de 3 N. G. F. S. H.
b.
(Efter N*)
Gausdal 1800.
Jeg gjør (aat) dig:
for Fin-Skud,
for Laar(41)-Skud
for Si(d)e-Skud,
(for) Hjert-Skud,
for Le-Skud,
for Laar-Skud,
for alle de Skud,
som flyver og fer
i Vind og Ver
I 3 Navn G. F. S. H. og 3 Gange Fadervor.
C.
(Efter M no. 4 a).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Jeg gjør aat dig for Fin-Skud,
for Laar(41)-Skud,
for alle de Skud,
som flyver og fer
i Vind og Ver
i 3 Navn, Gudfader, Søn og Gud den Helligaand. Og 3 Gange Fadervor.
d. For onde Skud.
(Efter P).
Storelvedal c. 1830.
For Gand-skud(42)
og for Fin-skud
og for Blod-skud,
alle de Skud, som er
imellem Himmel og Jord,
imellem Maane og Sol.
<brAI 3 N. F. S. og H. aand.
No. 87.
For Tandpine.
(Efter E og f no. 4).
Hedrum c. 1800. Hemsedal 1897.
I Jesu Navn saa gjør jeg aat for alle Slags 9 onde Tandpine. Der 9 onde Blod-Djævle, 3 fagre og 3 onde og 3 simple. Jeg har faaet Mærker i min Tand; dem sætter jeg ned i Djævelens Afgrund(43).
I N. G. F. S. og H.
h. Afpassede til Maaling og Tælling.
No. 88.
At maale for Mosot.
(Redigeret efter »Segner fraa Bygdom« I, 109).
Hallingdal 1871.
Under Fremsigelsen af Formular No. 98 maaler man den Syge med en tvundet Traad paa begge Sider og omkring alle Ledemod. Bliver Traaden for kort, medens man maaler, saa har den Syge havt Sotten i saa mange Uger, som Traaden ikke rækker til, og det regnes efter Tommemaal. Viser Traaden sig derimod tilstrækkelig, saa er det ikke Mosot, men en anden Sygdom. Efter Maalingen skal man virre Traaden sammen paa den indre Haandflade i en Kreds, hvorpaa man spytter gjennem denne og slænger det hele baglængs i Ilden.
No. 89.
At maale for Mosot.
(Efter Folkevennen VIII, Side 461).
Lister og Mandals Amt 1858.
Den, som maales, tager en Uldtraad og maaler med den Længden fra Hovedissen til Fodsaalen. Derpaa rykkes Traaden af ved sidstnævnte Sted. Med den samme Traad maaler man dernæst fra Enden af den ene Haands Langfinger til Enden af den anden Haands Langfinger paa Bagsiden af Legemet, — og iagttages, at Traaden trykkes ind til Legemet ved hvert Led, og at Armene bøies i Albuen, saa at Overarmen danner omtrent en ret Vinkel med Underarmen. Traaden bliver naturligvis for kort, og man undersøger nu, hvormange Tommelfingerbredder man saaledes kommer tilkort. Dette Antal husker man paa saalænge. — Derpaa maaler man ligedan paa Fremsiden af Legemet fra Fingerspids til Fingerspids. dog maa Armene under dette holdes aldeles rette. Det Antal Tommelfingerbredder, man her kommer tilkort, lægges til det forrige Antal. Saamange Tommelfingerbredder dette bliver tilsammen, saamange Uger har den, som nu er maalt, havt Mosoten. — Den maalende tager nu Traaden og ruller den sammen, medens den maalte spytter 3 Gange paa den. Derpaa bindes den om den venstre Arm paa den Syge, som skal gaa med den 3 Dage og 3 Nætter. Derpaa graves den ned i Jorden, hvor den skal ligge i 3 Dage. Derpaa tages den op og brændes, uden at den maalte Syge kjender Lugten deraf.
Nogle bruger at gaa med den, indtil de er friske. Andre lader Traaden ligge og raadne i Jorden.
No. 90.
At »spanne« (maale) over Folk, som er bleven »letta« af Dauingerne.
(Redigeret efter Nicolaissen, Saga og Eventyr fra Nordland, 1ste Samling, Side 72—73 efter Folkemunde).
Nordland 1879.
Det er det samme, enten man spanner Mennesket seiv eller et Klædesplag, som han har havt paa sig.
Saa begynder man yderst i Fingerspidserne, og spanner saa tvers over Brystet, og naar den sidste Spand er taget ud, saa sættes der et Kors med en Kniv, og saa gjør man det samme om igjen; saa kan det sees, om der er noget borte af ham.
Derpaa røger man over Vedkommende med Ener, Svovl og 5 Bygkorn; da maa Dauingerne slippe ham.
No. 91.
For Mosot.
(Efter f No. 5).
Nes (Hallingdal) 1897.
(Man) maaler mellem Leddene med en Uldtraad.
No. 92.
At mane alt ondt fra Mennesker og Fæ.
(Efter H, I, NN og NN *)
Fron (Gbdl.) c. 1750. Romedal c. 1780. Eker c. 1800 og c. 1850.
Jeg skal udmete(44) og udstevne alt ondt(45)
tur Merg og i Ben,
tur Ben og i Kjød og Blod(46),
tur Blod og i Skind,
tur Skind og i Hud(47),
tur Hud i Veir og Vind
og aldrig komme herind.
I Navn F. S. og Helligaand. Amen.
No. 93.
At mane alt ondt fra Mennesker og Kreaturer.
(Efter A og e).
Jeløen (Rygge) c. 1780. Urskog 1815.
Jeg skal meta og udstevne alt ondt
fra Marv og i(48) Ben,
ifra Ben og i Kjød,
ifra Kjød og i Blod,
ifra Blod og i Hold,
tur Hold og i Skin(d)
og i Veir og Vind
og det skal aldrig komme herind.
Guds Ord. Amen. I 3 N.
No. 94.
At stille Værk.
(Efter T).
Moland (Telemarken) c. 1800.
Eg met ut Frost og Varme, eg(49) mit ut Eld og Svar, jeg mit ut nørlig Vas-Værk, jeg met ut Eytings Datter, jeg mit 2 Eytings Datter, jeg mit ut 9 rennanes(50) El(d)skin, Tor aa El(d)-naglar, som fer og flyg imollom Himmel og Jor(d) aa Møld og Sol. Gud giver Laav og Læke dom N.N. I 3 Navn, Gud Fader, Søn og Helligaand(51).
No. 95.
For Tandværk.
(Efter T).
Moland (Telemarken) c. 1800.
Æg mit ut Fret(52) aa Vatn(53),
Æg mit ut Klaa svar,
Æg met ut smaat og urynt
dræyligen Sten under Jomfru Maria dom sag; og med Jesu Hjælp(54) skal dette Menneske blive lægt paa sin Værk; med Guds Almægtighed skal Gudfader i Himmelen og Guds Søn — med alle disse Ting skal dette Menniske blive hjelpen NN.
No. 96.
At mane Sand ud af Øiet.
(Efler C, NN, NN *, a, e og f No. 2).
Jeleen (Rygge) c. 1780. Aal (Hallingdal) c. 1800. Eker c. 1800 og c. 1850. Fron (Gbdl.) c. 1830. Ringerike. 1885.
Cole(55) Soster(56) gik til Cole Soster, spurgte om hun kunde meta (og) mana(57) Sand(58). Cole Soster mante den Sand bort. Ligesaa meta og mana jeg Sand og det af Øiet paa NN:
Af det sorte paa det blaa,
af det blaa paa det graa,
af det graa paa det hvide(59)
af det hvide paa det røde,
af det røde i en Sving
hen i Ver og Vind.
I 3 H. N.
3 G. Pater noster. Amen(60).
No. 97.
For de 9 onde Kast.
(Efter e).
Jeiøen (Rygge), c. 1780.
Gak ud, slet ud det 9. 8. 7de onde Kast. D. K. B. Jeg maner det ud ved den Crux Christi Clavis est Paradisi †.
Gak ud, slet ud 6. 5. 4. A. A. H. med samme Ord som de tre første.
Gak ud, slet ud 3. 2. 1.
Og dette skal læses 3 Gange i 3 Dele, som Stykket viser, og hver Gang Patter Noster.
No. 98.
For Mosot.
(Efter Segner fraa Bygdom I, 109).
Hallingdal 1871.
NN. e mæle de før Mosott,
før Gulsott te Svinesott,
ifraa nie te aatte,
ifraa aatte te sjau,
ifraa sjaa te seks,
ifra seks te febdn,
ifra febdn te fire.
fra fire te try,
ifra try te tvau,
aa derifraa te ait
aa so te inkievætta.
Gjentages 3 Gange; siden siger man:
no stig du or Mosott
te Gulsott, te Svinesott.
Under Fremsigelsen af Formularen maaler man den, som har Mosotten, med en tvundet Traad.
No. 99.
For Mækje.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe; cfr. Formular No).
Valle (Sætersdalen) 1847.
Mek ut ei Eddins Datter,
Mek ut ei tvaa Edins Døtter,
Mek ut tri Edins Døtter.
Mek ut i Jord aa Hav aa Vand
Mek ut i Herrens Navn.
Fadervor.
No. 100.
[For Gigt].
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Ind kom den 9. 8. 7 Jecht-Søn: Flugt og Værk med Udflugt, med Udværk, med Udvand og ondt Blod. Ind kom den 6. 5. 4 Jecht-Søn: Kuld og Hede med Flugt, med Udværk, med Udkulde, med Udhede, med Udvand og »irisitigt« Blod. Ind kom den 3. 2, 1 Jechtes-Søn: Flugt, Værk, Vand med Udflugt, med Udværk, med Udvand, med ondt Blod, med Udkuld, med Udhede, med Jecht og unyttigt Blod.
No. 101.
Mækje Sand af Øinene.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).
Valle (Sætersdal) 1847.
Man tæller, medens Patienten stirrer paa en med opspærrede Øine, tilbage fra 20, 19 o. s. v.
No. 102.
At skrive bort Tandværk.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).
Valle (Sætersdal) 1847.
Troldmanden tager en Tyristikke, og med den stanger Patienten sine syge Tænder. Derpaa skriver Troldmanden med Stikken paa en Lap:
Eli 8, Eli, 7, Eli 6, Eli 5, Eli 4, Eli 3, Eli 2, Eli 1
og sætter eller lægger Lap og Stikke etsteds, hvor ingen kommer.
No. 103.
Mod Ringorm.
(Meddelt i 1892 af Fru F. Bjerck, der lærte Formularen i Drammen c. 1830).
Drammen c. 1830.
Man tager paa fastende Hjerte Spyt paa Fingeren og dreier den omkring det syge Sted i Retning mod Solen og siger:
Ringorm, Ringorm med alle dine Unger, fra 9 til 8, fra 8 til 7, 7 til 6, 6 til 5, 5 til 4, 4 til 3, 3 til 2, 2 til 1, 1 til 0.
Dette gjentages tre Morgener, hver Morgen tre Gange.
Maning i episk Form.
2. Maning i episk Form.
a. Overgang til episk Form.
No. 104.
At fri sine Heste.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
I Jesu Navn reiser jeg Veien hen med min Hest, karsk, Marv i Ben. Om mig skulde møde Avinds-Mænd slemme, da binder jeg Tand og Tunge, Lever og Lunge. Jeg driver Avind den lede
fra Marg til Ben,
fra Ben til Hold,
fra Hold til Hud,
fra Hud til Skind
og siden i Veir og Vind
og ikke mine Hester mere til Men,
end Dug for Solen bliver en jordfast Sten.
No. 105.
[Mod Troldom].
(Efter Th. von Westen Angell, Beskrivelse over Lindaas, Manuskript No. 467 Qv. Un. Bibl.)
Lindaas 1753.
Jesus, Guds Søn stod ved Sivanstrand
da møtte ham det onna Lugta.
»Æg skal velsigne dæg«, sagde Jesus,
»fra Troldblomster
og Moldblomster
fra Trold-ælsk
og Moldælsk,
fra Siar-ælsk
og Kirkegaards-ælsk.
Æg skal mane det
af Hold i Mold,
af Rein i Stein,
af Kjød i Ve-Rød,
det skal sovna,
og bortdovna.«
Guds Ord og Amen.
No. 106.
For Aakast.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Vor Herre Jesus gaar sig over Hede,
der mødte han et Menniskens(61) Vrede.
»Hørst, du onde Menniske! Det forgiftige Skud og Aakast, du nu
haver udsendt, skal jeg idag hjem til dig saaledes(62) vende
ud fra vort Hoved
ud af vor Hjerne,
ud af vort Hjerte og Hjerterødder,
ud af vore Leder,
ud af vore Lemmer,
ud af vort Hus,
ud af vort Fæ og Faar,
ud af vor Ager og Eng,
ud af vor Gaard og Grind
bort i dybe Dale;
der skal du age og gange
ride og rende
hjem i det onde Menneske, som dig haver udsendt
hjem i dit eget Hjerte og Hjerterødder,
hjem i dine egne Døre og Døremot.
Der skal du staa
saa fast som en Sten
staa i den hellige Jord.
Stat saa!
Ord(63). Amen.
No. 107.
For Dvergen(64).
(Efter H og L).
Fron (Gbdl.) c. 1750. Dovre 1864.
Dvergen(65) sad paa Bjerget,
slog med sine Hamre to.
»Hvad slaar du paa?
slaar du paa Koa(65)?«
»Nei, saamænd, det skal du ei(66)
du skal slaa paa Stok og Sten
og aldrig gjøre min Ko noget mere Men«!
No. 108.
At døve Orme-Edder.
(Efter I, L, NN, NN*, a og e samt en Optegnelse af Løitnant J. Brochmann, Kisterud, Nordbys Anneks, Aas Prestegjeld).
Romedal c. 1780. Jeløen {Rygge) c. 1780. Fron (Gbdl.) c. 1830. Eker c.1800 og c.1850. Dovre
1864. Aas c. 1800.
Aablik(67) laa under Bjerkerot(68),
den blinde Mand paa sad.
Aablik stak den blinde Mand,
den blinde Mand op stod.
Stat op, Ny-Baan og Nea-Baan(69),
det røde ikke svi(70)
det blaa ikke bulne(71)!
I 3 Navn, F. S. og H.aand. Fadervor 3 Gange.
No, 109.
At vende en andens Vrede eller Avind.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c 1770.
Ravnen sidder paa paa Broen,
han bider i Benet bedske.
Hvad er bedskere end Ben?
Det er hans Avind og Vrede,
som (han) haver til N. N.
Hvilken(72) deres Avind jeg ved Guds Almægtige og Apostlernes Magt henvender fra hannem
i Kampen graa
og Bølgen blaa
der skal du ind gaa,
til evig Tid staa.
I. N. P. E. F. S. S.
No. 110.
At fordrive Edder og Forgift.
(Efter L og Y).
Bø (Vesteraal) 1770. Dovre c. 1864.
Læs disse Ord over Stedet, som Edderen sidder(73):
Hjorten han stod paa(74) vilden Hede
antændet med Edder og Forgift den lede.
Da skal du nu(75) saasnart fange Bod,
som jeg kan lægge min Haand paa Jord(76).
I nomine patris et filii et spiritus sancti(77).
No. 111.
For Dverge-Slag.
(Efter V).
Hadeland 1789.
Dverg i Bjerget opstod, opslog med Hammeren sin. Jesu imod slog med Loven, intet mere skal Nøve Holli. Holli din Loven min, og det udi Navn Gud Faders og Gud Søns og Gud den Helligaands. Amen.
Disse Ord læses i rendloe og smøre som Slaget er.
No. 112.
Orme-Sting.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Lub stak NN i Foden:
»spy og spræk, du som stak,
men ikke du, som stukken var(t).
En Kristen Mand skal faa Bot
ved εν τοντω,
men du skal aldrig faa nogen Bot.
Det røde ikke svie,
det blaa ikke bulne.«
Og udty mine Ord i N. F. S. H. a.
No. 113.
For Staalorme-Sting.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Spil-Mand stak mig i Foden, sagde:
έν τοντω Non(78) † hel stat op,
frisk gak bort,
det røde ikke svie,
det blaa ikke bulne.
I Navn εν τοντω) †
No. 114.
For Aakast.
(Efter C).
Ringerike 1885.
Vor Herre jesus og jomfru Maria gjorde aat
for Aakast,
for Noa-Aakast,
for O-Akast,
for Blo(d)-Aakast.
I 3 N.
No. 115.
Mod Frost.
(Efter D).
Nordjførd 1862.
Skal jeg ikke faa Lov at bøde N.N for Frost. Asa Noa, det skal bryde ud.
»Jo« sagde Maria, »det skal gro.
Det sende Guds Ord i hver en Neglerod,
i hvert et Ledemod«
i disse 3 Navn o. s. v.
No. 116.
[For Gand-skud).
(Efter L).
Dovre 1864.
Jomfru Maria sagde: »Hvad skader dine Kreature«? »Troldskab og skudt i FIænger ere mine Kreature.« Jomfru Maria skal gjøre det godt igjen
for Bjerge-Skud,
for Jord(79)-Skud,
for Troldkjærlings-Skud
og for Skud,
for Gan(d)-Skud,
og for Skud,
som flyver
i Vind og Veir.
No. 117.
Kurere Finskaat.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).
Valle (Sætarsdal) 1847.
Møte Finkjerring ve ein Bek
med ein Tjyrukop.
Lat o Bekskoen bite.
lat o Bloe Iængsom drite,
te at o denne Kyre bøter.
No. 118.
[Orm paa Hesten].
(Efter S).
Vinje T elemarken c. 1520.
Om hesth hauer orm, tha tag och syg soo: Tree ware the ormæ. ther sancte iobs kød och skyn odhæ; then ena vor hwid, och then andhen vor rødh, then tredyæ vor sorth. Nw sagdhæ sanct iob: tessæ ormæ ere allæ dødhæ. Saa skullæ allæ tessæ ormæ være dødæ, som then hest twynger; och gør thet trosser in nomine patris et ffilii et Sancti spiriti Ameen, och skryff thessæ naffn paa bly: alpha et o primus et nouissimus, och less III pater noster och III Aue maria i guds hedher och sancti jobs och henok —(80) tissæ naffn paa hestens halz.
No. 119.
[For ondt i Øinene].
(Efter M No. 10; ogsaa afskrevet i N*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1830.
a. »Hvad skader dine Øine?« »Drødt og Blæm(m)er og Skarn i mine Øine.« »Jomfru Maria skal mane det ud med 10 Fingre og 12 Guds-Engler.« I 3 Navn G. F. S. H. og 3 Gange Fadervor.
b. »Hvad skader dit Øie«? »Bust og Rask i mit Øie.« »Jomfru Maria skal mane det ud» o. s. v.
c. Kristus stod sig i Kirkedør og spurgte Jomfru Maria: »Hvad skader dit Øie? Jeg skal gjøre det godt for Nagel, for San(d), for Gran(d).« I 3 Navn G. F. S. H. og 3 Gange Fadervor.
No. 120.
For Benauinger eller som det kaldes af Bonden: "ondt Mod".
(Efter De Fines Beskrivelse over Stavanger Amt, Norske Magasin III, 197).
Stavanger c. 1630—1660.
Krist gik sig ad Veien fram,
to han mødte,
den tredie han bødte
eller hjalp for Mod.
I Jesu Navn.
No. 121.
For Ondt, som kommer paa Menneskene.
(Efter Østerdals Tingprotokol for 1638-1641, Rigsarkivet. Formelen brugt af den for Hexeri anklagede Maren Lauridsdatter).
Østerdalen 1638.
Vor Herre Jesus med møgen Vold
skulde gjøre aat for Trold,
Blod-Kvisse,
Flye-Kvisse.
Jomfru Maria signer Jesus, sin velsignede Søn.
(Her nævnes Navnet paa Vedkommende, hvorpaa man fortsætter:) I Navn G. F. S. H. Fadervor 3 Gange.
No. 122.
En Bøn for alt Slags Ondt.
(Efter A).
Urskog 1815.
Vor Herre Jesus og Jomfru Maria stod paa et Flag, gjorde aat for alt det(81) Onde, under Himlen fer.
»Jeg gjorde aat for Hue-Skjørt
jeg gjorde aat for Helse-Skjørt,
jeg gjorde aat for Hjerte-Skjørt,
jeg gjorde aat for Lever-Skjørt,
jeg gjorde aat for Rygge-Skjørt,
jeg gjorde aat for Ile(82)-Skjørt,
jeg gjorde aat for Vand-Skjørt,
jeg gjorde aat for alle de Skjørt
under Himlen er. I 3 N.«
No. 123.
At faa vide, hvorledes fraværende Venner har det.
(Trykt i Illustr. Nyhedsblad for 1855, Pag. 192 efter en Domsakt. Formelen brugt af Marette Eriksdatter Klingsheim, der blev dømt til Døden for Udøvelsen af Trolddom).
Haaland 1684.
Jesus sidder i Tue,
han rører i Jorden go(d)(83).
Jesus taler til hannem:
du gaar frem!
I Jesu Navn, og 3 Engle, i tre Guds Ord. Amen.
No. 124.
At bøde for Frost.
(Efter D).
Nordfjord 1862.
Jesus gik sig i den dybe Dal:
Jordens Drøn og Fjeldebrag
det skal dig ei skade end et Grand.
Saaledes bøder jeg N.N. for Frost i disse 3 Navn o. s. v. Fadervor 3 Gange.
No. 125.
For Braae i Kreatur.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Jesus sit Asen i Marken drev,
Braaen ham i Livet krøb.
Jesus slog med Haand paa Mund:
»Hel, sund,
Braaen ud i samme Stund!«
No. 126.
For Troldom.
(Efter Lørdags-Aftenblad 1865, Side 50).
Solør 1865.
Jomfru Maria og San(k)te Peder gik og lote(d), og Jesus gik og lægte. Saa svarede Trold i Berget: »det er intet godt for«. »Jo, det er godt for Synlig og Usynlig«, sagde Maria. »Troldkal og Troldkvinde vil vi forbande gjennem Bjerget blaa, der skal dem sidde, indtil Dommen kommer (fra) Solens Opgang (til) Solens Nedgang.«
I 3 Navn.
No. 127.
Aagjer for Slangebid.
(Efter g).
Ullensaker c. 1880.
Der sad en Bisp under en Birkerod,
stak han Jesus i sin Fod.
»Jeg stak Manden den skjønne,
jeg stak ham, saa han røne,
jeg stak ham, saa han blaaned,
jeg stak ham, saa han daaned.«
»Ja, stak du Manden den skjønne,
saa kommer en Mand fra Bammerdal
og knuser Galdere og Eterne dine.«
I Navnet Thor, Odin og Frigga.
Læses 3 Gange over et Stykke Ister og smøres paa Saaret.
NB. Navnet paa de hedenske Guder skal bruges i Stedet for Treenighedens Navn for, som Konen, der meddelte Frøken Borchsenius Formularen, sagde: »ikke at tage Guds Navn forfængelig«. Naar man brugte de tre hedenske Guders Navne, kunde man efter hendes Sigende »gjøre aat« uden Synd.
No. 128.
For Magtstjælne.
(Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 172).
Urskog 1882.
For en Tid siden gik N.N. ud; den lede Troldmand eller Trold kvinde mødte hannem.
De hanreede hannem,
de bortskjemte hannem,
de modstal hannem,
de blodstal hannem,
søg Marven tur hans Ben,
Blodet af hans Kjød,
Magt og Kraft tur ham.
Og den, som det haver gjort,
han skal Ild æde
og Vandet vade,
i H. nedersænke, søndersprikke;
den skal ikke
faa Lise eller Ro,
førend N.N. han bliver god.
b. En eller flere hellige Personer møder en, som trænger Hjælp, og hjælper ham.
No. 129.
For Mosotta.
(Optegnet efter Folkemunde af A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 166).
Urskog 1882.
Sante Beretta gik sig til dette Menneske. »Hvi er du saa træt hvi er du saa mat«? »Jeg maa vel være træt, jeg maa vel være mat jeg har faaet den slemme Mo.«
»Jeg maner dig
utur Merg i(84) Ben,
tur Ben i Kjød,
tur Kjød i dit Skind,
tur Skind i dit Hold
og i 9 jordfast Sten,
saa volder den ingen Men.«
No. 130.
For onde Kast og Greb.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Jesus gik til Kirkedør; der sad hans velsignede Søn(85) og græd. »Hvorfor græder du«? sagde Jesus. Han sagde: »Jeg maa vel græde; jeg har faaet Dødsmands-Greb, Kirke-Greb, Berge-Greb, Hus-Greb, Halse- Greb, Tusse-Greb.« Da sagde Jesus: »Græd ikke, jeg skal dig bøde for Kirke-Greb, Dødsmands-Greb, Berg-Greb, Hus-Greb, Halse-Greb og Tusse-Greb og alle de onde Greb, som flyger og farer imellem Himmel og Jord.« Og det i Navn F. S. H.
No. 131.
At døve Orme-Edder.
(Efter I, L [2 Gange], NN, NN* og e).
Romedal c. 1780. Rygge c. 1780. Eker c. 1800 og c. 1850. Dovre 1864.
Jesus og St. Peder gik sig Veien frem(86)
der mødte de en død(87) Mand.
»Hvad skader dig?« sagde Jesus.
»Han Jo Kingemand har stunget mig ihel(88).«
»Stat op,« sagde Jesus,
»du skal faa Bot i samme Stund(89).«
I 3 Navn, F. S. og H.aand. Fadervor(90).
No. 132.
Skyt(t)er-Bøn(n)en.
(Efter A. Tidligere trykt i Theol. Tidsskrift. R. II, B. X, Side 186)
Urskog 1815.
Vor Herre Jesus gik sig til et Grinn-Le(d);
der stod en Skyt(t)er og holdt sig derved
og græd bit(t)erlig Taare(91).
»Hvorfor græder du saa saare?«
»Jeg maa vel græte,
jeg kan ikke Fuglen fjetre,
Aarfugl, Røie(92), Hare
eller nogen Slags vild Vare.«
Vor Herre Jesus sagde: »kom og sæt dig ned,
jeg skal lære dig, saa du kan bote og gjøre ved,
saa du kan fjetre Aarfugl, Røie(92), Hare,
alle Slags vil(d) Vare.«
I 3 Navn: F. S. og H.
No. 133.
Tandeværkbøn.
(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).
Bø (Telemarken) 1878.
Dæ sat ein mann paa ein Stein
eija seg aa veija seg.
Fram kom den herre Jesus aa spurde:
»Hva fattas deg?«
»Makk aa verk aa ve et upp tænderne mine.«
I Navn G. F. o. s. v.
c. En eller flere hellige Personer moder den personificerede Sygdom og fordriver den.
No. 134.
For Rendsel.
I Mel eller Salt, som skal paalægges eller ædes.
(Optegnet af Tri. von Westen i Veø i Romsdal c. 1714. Tidligere trykt i Hammonds Missions historie, Side 119, samt hos Thiele, Folkesagn III, 99—100).
Veø (Romsdal) c. 1714.
— Fader vor for og efter —
Jesus gik sig efter Veien frem; der mødte han Slangen. »Hvor har du agtet dig?« sagde den Herre Jesus. Saa svarede han: »Til den, som svag er.« Saa sagde den Herre Jesus:
»Jeg skal dig igjen vende,
hjem igjen sende,«
svarede den Herre Jesus. Jesus sagde:
»Jeg skal sende dig udi Bjerget blaa,
der skal du staa
saalænge Verden staar.«
»Jeg skal binde dig,« sagde den Herre Jesus, »med mine 10 Fingre og med 12 Guds Engle udi 3 Navn: Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligaand. Amen.«
No. 135.
At døve Værk og Vasviri.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Vor Herre Jesus og sankte Peder gik sig over Nordenfjeld. Saa kommer Vasviri. Blev hverken Ben-Bræk i Haand eller Fod. »Eri«(?), sagde vor Herre; »du skal i det Vand, som ingen Folk eller Kreatur kommer; der skal du være
i Stok og Sten,
ingen Mand til Men.«
I 3 N.
No. 136.
For Blod-Ægten.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Jesus og St. Peder gik paa Veien frem,
mødte de Blod-Ægten, den Plage.
«Hvor skal du hen?« sagde Jesus.
Hun sagde:
»Jeg skal til NN og slide og bryde Brusk og
Ben, Aarer, Kjød og Sener.«
»Nei,« sagde Jesus,
»du skal tilbage gaa til en jordfast Sten,
og intet Menneske mere til Men!«
Og udi dette † Tegn skal du, NN., blive helbredet og læges † εν τω Kistu.(93)
No. 137.
Mosot, Gulsot, Svindsot.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Jesus og St. Peder gik paa Veien frem,
mødte de Mosotten, Gulsotten, Svindsotten.
Da spurgte vor Herre, hvor de skulde hen.
De sagde: til N. N.
»Nei,« sagde Jesus, »jeg maner dig under Stok og Sten.«
Og det skal fuldkommes og ske i Navn F. S. H.
No. 138.
Mosot.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Jesus og St. Peder gik; mødte de Mosotten den lede. Da sagde hun: »Jeg skal (til) N. N. og tage Huld og Magten bort.« »Nei,« sagde vor Herre,
«du skal tilbage gaa
til en liggende Sten
og ingen til Men.
Jeg maner dig af hans Hjerte og Lunge,
jeg maner dig af hans Nyre og Tunge,
af Blod i Mold, Mold, Mold.«
F. S. H.
No. 139.
For Tauver.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c, 1780.
Jesus reiste over Heide og Hede,
mødte han Armo og Tauver(94) den lede.
Jesus slog mod med Tauver(95) i Hænde:
»Nu skal de alle vende
til den, dig udsendte,
under Hjerterod,
under Levermod,
da skal du mugne,
da skal du sjugne.«
I Navn F. S. H.
No. 140.
For den brydende Kværsil.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Jesus og St. Peder gik sig Veien frem. Saa mødte de den slemme Kvæse. »Hvor skal du hen?« sagde Jesus. »Jeg skal gaa til N. N., hvor jeg skal faa
Ben at bryde,
og Kjød at rive
og Blod at drikke
samt Sener at slide.«
»Nei, skal du ikke,« sagde Jesus.
»Du skal herom igjen vende
til den samme, som dig udsendte,
jeg stevner dig under Stokke og Stene,
Ja, jeg skal mane dig under den største Sten
paa Havsens Bund.«
I Navn F. S. og H. Fadervor 3 Gange.
No. 141.
Mod Flismo.
(Efter Aarflot, Landboblad for 1811, Side 94 og D. Trykt i Theol Tidsskrift R. II B. X, Side 172).
Søndmøre 1811. Nordfjord 1862.
Jesus gik sig i hviden Sand(96)
Der kom Flismo(97) rekande i Land(98).
»Hvor skal du hen?« sagde Jesus.
»Jeg vil mig til Middelheim(99)
su(g)e Blod og bryde Bein(100).
»Jeg(101) vil dig atter vende
og atter forlyde til den samme Mand, som dig udsende;
jeg vil stevne dig paa Havsens Bund i en Sten,
og der skal du staa til Dommedag og ingen Mand til Men.«
No. 142.
Mod Igt.
(Optegnet paa Søndmøre efter Folkemunde af Aarflot; Landboblad for 1811, Side 94. Trykt ogsaa i Theol. Tidsskrift R. II, B. X, Side 173).
Søndmøre 1811.
Jesus og Maria gik sig paa Broen den brede,
mødte de Igte-Svenden den lede.
»Hvor skal du hen?« sagde Jesus.
»Jeg vil til Bygdeheim(102),
bryde sønder Bom, Bul og Bein.«
»Jeg vil dig atter vende,« sagde Jesus,
»jeg vil sætte dig under Gar(d)
og under Grind,
under Stok
og under Sten,
ingen Mand til Men.«
I tre N.
No. 143.
For Røiten.
(Efter A).
Urskog 1815.
Vor Herre Jesus og San(k)te Peder gik sig Veien frem; de mødte da Rød-Kvæsa. »Hvor skal du hen?« siger vor Herre Jesus.
»Til næste By
Ben at bryde,
Blod at su(g)e
og Kjødet at bide.«
»Nei«, sagde Jesus, »jeg maner dig tur Ben og i Kjød og Blod,
tur Kjød og Blod og i Skind og en(d)e til Helvedes Pine.«
I 3de Navn.
No. 144.
[Mod Ondt].
(Efter A).
Urskog 1815.
Vor Herre Jesus gik sig Veien frem
og efter ham kom.
»Haa skal di tage Veien?« sagde Jesus.
»Vi er udsendte til en Mand
paa hans Hester, Fe og Faar.«
Jesus slog imod ham med gangernes Hænder, hoster
og bad dem vende tilbage, »vende
til den, dig udsendte.
Du skal over Bølgerne blaa
ei vexer(103) Løv eller Græs derpaa;
du skal under en jordfæst Sten
og ikke gjøre mig eller mine Heste eller Fe
eller Faar nogen(104) Men.«
Strax eftergjort skal der være Bot i samme Stund.
I 3 N. F. S. og H.
No. 145.
[For GigtJ.
(Efter B).
Gudbrandsdal c. 1830.
Vor Herre Jesus reiste sig Veien frem; der mødte han Gigte-Mand. »Hvor skal du hen?« sagde vor Herre Jesus. »Jeg vil sta og su(g)e og bryde smaa Ben.« »Du skal ikke,« sagde den Herre Jesus, »jeg er den Man(d), som dig tilbage skal vende til det røde Hav, der skal du staa til Dommedag.«
I 3 Navn.
No. 146.
Mod Gigt.
(Efter D).
Nordfjord 1862.
Jesus og Maria gik paa den hvide Sand;
der kom Gigten flydende til Land(105).
»Hvor vil du hen?« sagde Jesus.
»Jeg vil mig til(106) Middel (Nedel-)Heim(107),
suge Blod og bryde Bein(108).«
»Nei, sagde Jesus, »du skal ikke længer komme;
du skal herud
paa et saare høit Bjerg
i Dagene tre
i Netterne tre.«
I 3 Navn. Fadervor 3 Gange.
No. 147.
Mod Gigt.
(Efter D).
Nordfjord 1862.
Jesus lakked sig til Stranden;
mødte saa Gigten i Sanden.
»Hvor vil du hen, du gik, du lede Knegt?«
»Jeg vil mig til(109) Middel (Nedel) Heim(110),
suge Blod og bryde Bein(111).«
»Jeg skal dig tilbagevende
til den, som dig udsendte;
du skal gjennem Havet vende,
du skal gjennem Elven rinde,
du skal gjennem Ilden brænde.«
I disse 3 Navn o. s. v.
No. 148.
For Røita.
(Efter Folkemunde optegnet af A. Heyerdahl; Urskogs Beskrivelse, Side 164).
Urskog 1882.
Vor Herre Jesus gik sig Veien fram;
saa mødte han den onde Røita.
»Hvor skal du hen,«
sagde Jesus.
»Jeg skal til Neseby
at suge Blod
og røite Kjøt.«
»Nei, du skal atter vige,«
sagde Jesus,
»til den Skog,
som ingen Mand bor,
og til den Skjø,
som ingen Mand ror.«
No. 149.
For Mosot og Gulsot.
(Af Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 166).
Urskog 1882.
Da Jesus gik sig Veien frem,
der mødte han en Mand
med en Kjæp i Haand
og et gult Baand.
»Hvor skal du hen?« sagde Jesus.
»Jeg skal aat Bondens Gaard
og sætte ud Mosot
og Gulsot,«
svarede Manden.
Jesus manede ham derpaa
under jordfast Sten
til ingen Mands Men.
No. 150.
For Jegta.
(Efter C).
Ringerike 1885.
Vor Herre Jesus og Jomfru Maria gik sig Veien fram(112); saa mødte de en jegtbrødet Mand. »Hvorfor er du saa bleg, hvorfor er du saa blaa?« »Jeg maa vel være bleg, jeg maa vel være blaa, for Jegta har brødet mig 9 fulde Aar omkring.«
»Sæt dig ned,« sagde vor Herre Jesus; »jeg skal dig selv bøde Jegta
otor Hold
og i Mold
og i Stok og Sten.
N.N. til den du aatgjør,
det er hverken til Mørk eller Men.«
I 3 N.
No. 151.
For Ben-Ryll(113).
(Efter C).
Ringerike 1885.
Vor Herre Jesus gik sig Veien frem; der mødte han Ryl(l)en i Veien(s) Ran(d). »Hvor skal du hen?« sagde vor Herre Jesus. »Jeg gaar for den, som mig udsendte. Jeg vil ind igjennem Menneskenes Skin(d), ind igjennem Menneskenes Hold, ind igjennem Menneskenes Ben, og der vil jeg maaraa og verke og gjøre dem saa stort et Mord.« »Nei,« sagde den Herre Jesus; »du ud igjennem Menneskenes Ben, ud igjennem Menneskenes Hold, ud igjennem Menneskenes Skind. Du skal nedstødes i en nordrindendes Bæk.« I 3 Navn.
d. En eller flere hellige Personer møder en syg Hest eller Ko og helbreder den.
No. 152.
For Avundshed paa Kreaturerne.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Jesus reiste over en Bro,
der mødte han en Ko.
Kvæget surrer
og Kvæget rauter.
Jesus sagde:
»Hvorfor surrer du?
og hvorfor rauter du?«
»Jeg maa vel surre,
jeg maa vel raute,
det er suget Blodet af Kroppen,
Kjødet af Benene,
Mergen tur Leom,
Mjælken tur Juret.«
»Fat(114) min velsignede rødt« (?), sagde Jesus; »Jeg skal gjøre aat dig for Avund(115) og Svek med mine ti Fingre og mine tolv Guds-Engler, saa du skal faa
Blod att i Kroppen,
Kjød paa Benene,
og Merg i Ledemodene
og Mjælk att i Juret.
Mjælken skal blive kvid
og Rømmen skal blive froudig.«
No. 153.
[For magtstjaalen Ko].
(Efter Th, von Westen Angell, Beskrivelse over Lindaas, Manuskript No. 467 Qv, Un. Bibl).
Lindaas 1753.
Jesus, Guds Søn, gav mig Riømen kinna,
Jomfru Maria bad mig Smøre vinna.
»Hvad gjere du?« sagde Jesus.
»Æg staar her og kinna, min velsignede Søn.«
»Æg skal velsigne Melka di,«
sagde Jesus;
»æg skal velsigne Riømmen din.«
sagde Jesus;
»æg skal velsigne Smøre dit
fra Troldkoners Hand,
fra Fienund(116),
fra alle de, som svika kan.«
No. 154.
At bøte sine Kreature, som er svigte.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Jomfru Maria satte sig paa en Sten; kom hendes Ko gaaendes og græd. Sagde hun: »Hvorfor græder du?« Koen svarede: »Jeg maa vel græde; thi de har staalet Hjernen af mit Hus, de har suget Marven ud af mine Ben, de har suget Jur-Fresma(117) af mit Jur, de har suget Mælk ud af mine Patter.« »Græd ikke,« sagde jomfru Maria, »jeg giver dig Hjerne i dit Hus, Marg i dine Ben, Jur-Fresma(118) i dit Jur, Mælk i dine Patter; ikke skal Trold-Studen kue dig — ved min Søns Kraft, i Navn F. S. Helligaand.« 3 G. F.v.
No. 155.
For Magtstaalne og Svigte paa(119) Ko og Folk.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Jesus og Maria gik ud mod en Vei, mødte de en Ganger graa, som græd, pusted, sukkede og stønnede. Spurgte de: «Hvorfor græder, puster og stanker du saa saare?« »jeg maa vel græde, puste og stanke; thi der er staalet Mod og Magt fra mig og Marven i mine Bein: »Pust ikke, græd ikke, stank ikke! jeg giver dig igjen Mod og Magt og Marven i dine Ben ved min Søns Kraft.«
I N. F. S. H.
No. 156.
For ondt paa Kreaturer.
(Efter R††).
Vestre Slidre c. 1780.
Jomfru Maria (og) Jesus Kristus gik sig Vegen fram; der mødte hun sine Kreaturer og Hester, dem gik og græd. »Hvorfor græder I?« sagde hun til os. »Vi maa vist græde; Mold og Hold og Kraft og Magt er stoli ifra os.« »Græd ikke,« sagde hun til os. »jeg vil give dere igjen deres Mo(d) og Magt, deres Hold og Kraft i Navn Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligaand.«
No. 157.
[For magtstjaalen Ko].
(Efter R).
Vestre Slidre c. 1780.
Koen gik sig over Bjer(g) og Dale. Mødte hende vor Herre Jesus. »Foden, kvi græder du,« siger Jesus. »Saa vel jeg maa; thi min Lykke hun er mig staalen . . . . af Trol(d)-Man(d) og . . . . en i alle Maader mig besvige kan.« »Stat,« siger Jesus, »da er jeg den Man(d), som kan raade dig Bod ved din egen Mætte. Du skal bjer(g)e af Jesus Næring, drik(k)a af Jesus Bæk(k)e og bære Bonden sin Nytte al(l)e de Dage, du leve maa. Din . . . . din Lykke er . . . . Sten eller Stok stungen af din Grandes og vinde hendes Bytte vunden. Jeg giver Mætten(120) for Mulin, Frisna(121) att i Juret, Finnen att i Hornet, Taglet att i Ræva; under din Ku skal blive som plomet Kjød(123) under din Hud, Melk i di Spand her Bend (cetera desunt).
No. 158.
Magtsteling at gjøre godt.
(Efter M No. 5; ogsaa afskrevet i N*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Vor Herre, som gik paa Veien, saa mødte (han) en brun Hest.
»Hvorfor græder du saa saare?«
»Jeg maa vel græde.
Slemme Mennesker (har taget) Mergen af mine Ben
og Blodet af mine Lemmer
og Styrken uttur min Skrot.«
»Gak,« sagde (vor) Herre Jesus,
»du skal faa Merg i dine Ben
og Blod i dine Lemmer
og Styrken i din Skrot.«
I Navn G. F. S. H.
No. 159.
[For magtstjaalen Ko].
(Efter a).
Urskog 1815.
Vor Herre Jesus og Jomfru Maria de vandred paa en Vei; mødte de Bølingen min med blodige Taarer.
»Hvad skader Eder?« sagde Jomfru Maria.
«Min Bøling er mo-staalen
og blod-staalen,
al Magt og Kraft er fra ham staalen.«
»Staar,« sagde Maria, »jeg skal give dig Malt og Adelsmel;
du skal faa
Magt og Kraft
Mod og Blod
igjen i 3de N. F. S. og H.aand.«
Di skal jeg ham for Avind og Trolddom og Djævels-Konster
igjen tilbage sende,
til den, dig udsendte;
igjennem Tand-Rødder, igjennem Tunge-Rødder, den skal sidde til intet, mine Kvæg (og) Kreaturer ei til nogen Men.«
Strax eftergjort
skal der være Bot derhos
i 3 N.
NB: Sidste Del af Formelen adskillig korrumperet.
No. 160.
For en magtstaalen Hest.
(Efter A).
Urskog 1822.
Vor Herre Jesus og Jomfru Marja
gik over en grøn Eng;
mødte de en Hest
homrende(124) og knæggende.
«Hvorfor homrer(125) du og knægger?«
»Jeg maa vel homre(126) og knægge;
jeg er modstaalen
og magtstaalen.«
»Jesu, min kjære Søn!
Fri denne Hest
fra Mod-staalen
og Magt-staalen
og fra alt det, som ondt er.«
I 3 N.
No. 161.
For magtstaalen Hest eller Ko.
(Efter A).
Urskog 1815.
Jeg slep(p)er min Hest (Ko) paa grøn(n)en Eng; der møder jeg Jomfru Maria med Jesus Kristus saa deilig og skjøn. Han spur(g)te mig, hvorfor jeg græder.
»Min Hest (Ko) er magtstaalen, bortstaalen.«
»Det skal jeg bote«, siger Kristus
»der har du din Magt,
der har du din Kraft,
der har du din Styrke;
ingen skal mere svike dig
Al Had og Avind skal til samme Mand.«
I 3 Mands Navn, F. S. og H.
No. 162.
Avind paa Mælk.
(Efter A).
Urskog 1815.
Læses 3 Gange i Salt og gjøres og gives fastendes, dog ikke paa Løverdag, helst Søndag, Thorsdag og Fredag.
Jomfru Maria kom til Ko, der havde baaret. Saa gaar hun til lille Kristus og siger: »Stat op, lille Kristus! Vor Ko har baaret, og hun rauter, som hendes Mælk var borte.« Lille Kristus staar op og gaar til sin Ko: »Der har du din Styrke, der har du din Mælk, der skal blive gul som en Ægge-Blomme. Al Had og Avind skal til Avind vige; al Had og Avind skal til samme Mand.«
I 3 Navn: F. S. og H. Fadervor.
No. 163.
For magtstaalen Hest eller Ko.
(Efter A).
Urskog 1815.
Læses 3 Gange i Salt og gives Hesten eller Koen.
Jeg slip(p)er min Hest i Engen frem,
der kom den lede Troldmand her.
Han har ham bortskjæmt Magten,
har su(g)et Marven af hans Ben
og Blodet af hans Kjød.
»Jeg skal dig selver bote,« sagde Jesus, Guds Søn, »med mine 10 Fingre og 12 Apostler og Guds Engler. Du skal Ild og Vatn du skal sønder sprække til Helvedes Ende; du skal hverken faa Lise eller Ro mellem Fjeld og Tinde, førend denne Hest bliver god igjen.«
I 3 Mands Navn: F, S. og H. Amen. Og Fadervor.
No. 164.
For magtstaalen Hest.
(Efter A).
Urskog 1815.
Vor Herre Jesus gik Veien frem; der mødte han en magtstaalen Hest.
Saa tog han alt Mod og Blod
af den, gjorde den Hest god
af sit eget Mod og Blod.
I 3 N: F. S. H.
No. 165.
For Avind.
(Efter A. Tidligere trykt i Theol. Tidsskrift R. II, B. X Side 177).
Urskog 1822.
Hjem kom San(k)te Sunniva(127),
hun jamrede(128) og klagede sig:
»min Ku er Nat og Dag staalen.«
»Har du botet(129)?« siger den Herre Jesus.
»Nei,« sagde Jomfru Marja,
»jeg vil selv bote
fra onde og Spil(d)s-Mands Øine,
fra onde og Spil(d)s-Mands Tænder,
fra alt det, som ondt er,
fra alt det, som fiyver
mellem Himmel og Jord.«
I 3 N.
No. 166.
[For magtstaalen Ko].
(Efter B).
Gudbrandsdal c. 1830.
Kua stod i Grin(d)-le og graat saa saare, Kom jomfru NIaria gaaendes. »Hvorfor graater du saa saare?« »jeg maa ve] graate, jeg er bortsvekket(130):
Sloa tor Horna mine,
Kjødet under Huden min,
Styrken tor skrotten min,
Fresnan(131) tor jure mit,
Melke tor Patterne mine.«
Jomfru Maria satte sig paa en jordfast Sten og sagde: »jeg vil dig selv helbrede med mine tie Guds Finger og tolv Guds Engler:
Du skal faa Sloa at i Horna dine,
du skal faa Kjød under Hua di,
du skal faa Mergen i Bena dine,
du skal faa Fresnan(131) i jure dit,
du skal faa Melken i Patterne dine
og det i de 3 Gu(d)s Navn.«
No. 167.
For magtstjaalen Ko.
(Efter Lørdags-Aftenblad 1865 Side 50).
Solør 1865.
jomfru Maria og San(k)te Peder (og) vor Herre Jesus Kristus gik paa Veien, og der mødte dem sin Ko. Saa spurgte dem Køen, hvad hun sørger for:
»Jeg sørger for Mærgstøling(132)
og Blodstøling,
Holdstøling(133),
Melkestøling og Magtestøling.«
»Sørg ikke, du min Ko, jeg skal give dig Mel og Salt,
Hold i Hud,
og Mærg i Bena
og Mælk i Jure,
alt dit Mod og Magt og Kraft, al den Guds Velsignelse og Mod og Magt og Kraft igjen.«
I Navn Gud Fader o. s. v.
Fadervor skal læses baade før og efter.
No. 168.
At gjøre aat Kreaturer for Trolddom.
(Efter C).
Ringerike 1885.
Vor Herre Jesus gik sig Veien frem; der mødte han en Ko rautendes og garmendes. «Hvorfor rauter du?« sagde vor Herre Jesus. »Jeg maa nok raute; jeg er hornstjaalet, jeg er haarstjaalet, jeg er kløvstjaalet; Frene tor Juret,« sagde den velsignede Ko. »Den, som sligt gjør,» sagde vor Herre Jesus, »skal tørkes som Træ og brændes som Ved og nedstødes i Afgrund.«
I 3 Navn.
No. 169.
For Magtstjaalenhed.
(Efter C)
Ringerike 1885.
At læse i Salt og give Kreaturerne.
Vor Herre Jesus gik sig Veien frem over en Brende; der mødte han en Ganger graa, sukkendes, stankendes, grædendes, sørgendes. »Hvorfor sukker du, stanker og græder du saa saare?« »Jeg maa vel sukke, jeg maa vel stanke, jeg maa vel græde, jeg maa vel sørge. Dem stjæler Mod og Magt ifra mig, Mergen udaf mine Ben, Kjødet af mine Ben.« »Suk ikke, stank ikke, græd ikke, sørg ikke! Jeg skal give dig Mod og Magt, Mergen i dine Ben, Kjød paa dine Ben, at dem aldrig mere skal svige.«
I 3 N.
No. 170.
For Avund(134).
(Efter C).
Ringerike 1885.
At læse i Flødegrød-Smør og smøre Kreaturerne.
Jomfru Maria stod ude; fik hun se, sin velsignede Ko kom grædendes, lætendes(135), kom grædendes og tudendes. »Hvad feiler det dig, min velsignede Ko, med du kommer grædendes lætendes?« »Jeg maa vel sukke (og) raute, jeg (maa vel) sute(136) (og) tute. Dem su(g)er Mergen tor Benene mine, Jurfresna(137) tor Juret mit, Melken tor Patterne, Maden fra Munden min.« »Staa stille, min velsignede Ko; held paa Foden, held paa Græsroden. Du skal faa Merg i dine Ben, Jurfresna(137) i Juret dit, Melk i dine Patter, Mad for din Mund. Siden gaa her i Herrens Fred.« I 3 N.
No. 171.
For Koen.
(Efter f No. 4).
Hemsedal 1897.
Jesus og Jomfru Maria sad i Kirketaarnet; der hørte hun Koen græde. »Hvorfor græder du?« sagde Jomfru Maria. »Jeg maa vel græde; de tager Margen af mine Ben, Styrken af mit Kjød, Maden af min Mund og Mælken fra mit Jur.« — »Suk ikke, raut ikke, stank ikke. Jeg maner dem ned i det Vand, der ingen Folk bor, i det Bjerg, der ingen Folk kommer. Jeg maner dem ned under en jordfast Sten, der skal du sidde i de 3 N. Gudfader, S. og H.«
e. En eller flere hellige Personer møder Troldkvinden og fordriver den.
No. 172.
For Vred.
(Norske Samlinger I, 254).
Bergen 1594.
Vor Herre Jesus red over ein Bro,
der mødte hanom ein ond Kvinde.
»Hvort skaltu(138)?« sagde Kristus.
»Jeg vil mig i Mande-Hjem.«
»Hvad skaltu(139) der?« sagde Kristus.
»Jeg skal bryte
Lem fra Lem,
Ryg fra Ryg.«
»Nei,« sagde Kristus,
»du skalt ingen lyta
og ingen bryta;
du skalt dig i Bergen' blaa,
der skaltu(140) stevne(141) paa.«
I tre Navn(142), Gudfaders, Søns(143) og Helligaands(144).
No. 173.
Mod Troldkvinden.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) C. 1750.
Jesus og Jomfru Maria gik over Broen den brede
der mødte de Kvinden den lede.
»Hvor skal du hen?« sagde Jesus
Kvinden svarede:
»Jeg vil til N.N. den Gaard
og skade alle deres Fæ og Faar
og Heste og alt, der i er.«
»Nei,« sagde Jesus,
jeg skal dig og alle dine tilbagevende
og dig ind i Bjerget stevne,
der skal du sidde
til Dommedags Morgen.«
I 3 N. Fadervor til Enden.
No. 174.
Konst at klomse Troldkvinden.
(Efter H. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, BX, Side 173).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Jesus og Jomfru Maria gik over Broen den brede,
der mødte de Troldkvinden den lede.
»Hvor skal du hen,« sagde Jesus.
»Jeg skal ud i Bondens Gaard
at æde op for ham Heste Fæ, Gjeder og Faar,
Benet at bryde
Margen at su(g)e,
Kjødet æde,
Sener slide,
Blodet drikke,
Huden rive
og den at gjøre Skade til niende Led.«
»Nei,« sagde Jesus,
»du skal lige(145) til Helvede,
du og alle dine,
som vil Folk pine,
der skal du blive til Dommedags Morgen
med alt dit Selskab.«
I 3 N. Fadervor til Enden.
No. 175.
Imod Troldkvinden.
(Efter I, NN, NN* og Lørdags-Aftenblad for 1865, Side 50).
Romedal c. 1780. Eker c. 1800 og c. 1850. Solør 1865.
Jesus og Jomfru(146) Maria gik over Broen den brede,
der møder de Kvinden den lede.
»Hvor skal du hen?« sagde Jesus(147).
»Jeg skal til Bondens Gaard
at fordærve baade(148) Fæ og Faar.«
»Nei,« sagde Jesus,
»jeg skal dig vende
til den(149), som dig udsendte,
over Gaarde og Grinde(150)
og imellem hans Fødder
og ind i hans Hjerterødder(151).«
I Navn F. S. og H.aand. Amen. Fader vor 3 Gange.
Læs den i Malt og Salt og giv Kreaturene, helst naar de har lagt ned.
No. 176.
Mod Troldkvinder.
(Efter M No. 5; ogsaa afskrevet i N*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Jesus og Jomfru Maria gik over Broen den brede;
der møder Kvinden led.
»Hvor skal du hen?« sagde Jesus.
»Jeg skal ud i en Befrielse
fra finsk Trold
og(152) Trold(d)om og Svig
paa en Gaard eller Plads.«
No. 177.
Mod Tovr.
(Efter D).
Nordfjord 1862.
Jesus gik sig engang over Broen den brede;
der mødte han Tovremanden (eller Tovrekvinden) den lede.
»Hvor skal du hen?« sagde Jesus.
»Jeg vil mig til Bondens Gaard,
sprænge Bonden og hans Faar.«
»Du skal dig atter vende
til den Mand, som dig udsendte;
du skal i hans Fødder
sprænge ud hans Neglerod;
du skal bære Mose og Sten«
dertil forbinder jeg dig i disse 3 Navn: o. s. v. Fadervor 3 Gange.
Derefter 1 Gang: Jeg tegner dig med dette hellige Korses Betegnelse i disse Navn o. s. v.
f. En eller flere hellige Personer moder Tussen og fordriver den.
No. 178.
[For Tussen].
(Optegnet under Forhøret af Maren Larsdatter i 1638. Østerdals Tingprotokol for 1638—41, i Rigsarkivet. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X Side 172).
Østerdal 1638.
Vor Herre Jesus gik sig Veien fram;
der mødte ham den lede Tuss.
»Hvor skal du gaa?« sagde vor Herre.
»Jeg gaar mig i By og Bygd,
jeg suger Blod og slider Kjød.«
»Jeg skal dig vende,« sagde vor Herre,
»fra N. N. neden under Stok og Sten
og ingen Mand til Men.«
No. 179.
For Tus-Bet.
(Efter H).
Fron Gbdl. c. 1750.
Tussen skulde til Byen gange; der mødte han vor Herre og sankte Peder. »Hvor skal du hen?« sagde vor Herre; »jeg skal dig møde og stevne
i Stok og Sten
og ingen Mand til Men.«
I 3 N.
No. 180.
Mod Trold og Tus-Bet.
(Efter H, I, NN, NN*, M No. 5; ogsaa trykt i Theol. Tidsskrift R. II, B. X Side 174).
Fron (Gbdl.) c. 1750. Romsdal c. 1780. Skaabu (Fron Gbdl.) c. 1800. Eker c. 1800 og c. 1850. Gausdal 1880.
Tussen skulde til Byen gange,
der mødte han Jesus og St. Peder.
»Hvor skal du hen?« sagde Jesus.
»Jeg skal i N. N. Mands Gaard
og skade al hans Næring og Lykke(153).«
»Nei,« sagde Jesus,
»du skal tilbagevende
til den, dig udsendte(154)
du Nor(d)-Tus(155)
du Øst-Tus,
du Syd-Tus,
du Ves(t)-Tus,
du Høg-Tus,
du Trold-Tus!
Jeg maner(156) dig under Stok og Sten,
du skal ei gjøre mere Men
eller røve noget Menneskes Kjød eller Ben(157)« —
ind Nomini deus patri et fili et spiritus santi. Amen(158).
No. 181.
At mane Trold eller Tus, eller naar Buskapen er skjemt a.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Jesus og St. Peder gik Veien frem,
der mødte de den onde Tussen.
»Hvor skal du hen?« sagde Jesus.
Tussen sagde:
»Jeg skal i N. N. Gaard,
Kjødet at æde,
Renet at bryde,
Marven at su(g)e,
Blodet at drikke
og alle andre Ting op æde udi det Hus.«
»Nei,« sagde Jesus,
»du skal tilbagevende
til den, som dig udsendte,
du skal blive i den Sø, som ingen Mand fisker,
og i den Skov, som ingen bor,
og under jordfaste Stene
og ikke i Menneskers Kjød og Bene.«
I Jesu Navn, i treenig Gudfader, Søn og Helligaand, treenig Gud fader, Søn og Helligaand, treenig Gudfader, Søn og Helligaand.
Denne Bøn skal læses fastendes i Salt en Thorsdags-Morgen; man skal tage 3 Fliser af Dørtærskelen og skrabe noget lid(e)t af Bordet, som man spiste ved Juleaften, og med Kniv tage gloendes Aske af Ildstedet. Hav alt dette i Saltet, bland det med Grynsaaer og Malt. Giv Tyrene først og siden Buskapen, som de er gamle til, en Thorsdags-Morgen og »iden hver Morgen, saalænge Saltet varer. Dette skal ske paa den Gaard, som Buskapen er skjemt. Men du maa være allene inde i Stuen, da du gjør dette tilrette. Hjælper visselig.
b.
(Efter M No. i og a; ogsaa efterskrevet i N*).
Skaabu (Fron Gbdl.) c. 1820. Fron (Gbdl.) c. 1830. Gausdal 1880.
Jesus og San(k)te Peder gik Veien frem, saa tnødte de den stygge(159) Tussen(160). »Hvor skal du hen?« sagde Jesus. Da sagde Tussen:
»Jeg skal gaa til den Gaard
og fordærve baade Gjeder og Folk, Hester og Faar,
Kjødet at æde,
Blodet at drikke,
Benen' at bryde
Mærven at borttære.«
»Nei,« sagde Jesus, »jeg skal dig tilbagevende
til den Skaug, hvor ingen bor,
til den Sjø, hvor ingen ror,
under Stok og Gren
og under jordfast Sten(161)
men ikke i Mennesker, Hester eller andre Kreaturs Lem(m)er, Kjød, Blod eller Ben.«
I Jesu Namn. I det treenige Namn Gud Fader, Guds Søn og Gud den Helligaand † I det treenige Namn o. s. v. † I det treenige Namn o. s. v. †(162).
Mod magtstjaalne Folk og Kreaturer eller det, som ligger noget ondt ved. c.
(Efter P).
Storelvedal c. 1850.
Jesus og St Peder gik sig Veien frem,
der mødte de den stygge(163) Tussen.
»Hvor skal du hen?« sagde Jesus.
»Jeg skal til denne Mands Gaard
at fordærve baade Folk og Hester, Fæ, Gjeder og Faar,
Kjødet skal jeg æde,
Blodet skal jeg drikke,
Benene skal jeg bryde
og Marven skal jeg borttære.«
»Nei,« sagde Jesus, »jeg skal dig tilbage vende
til den, dig udsendte,
til den Skoug, der ingen bor,
til den Sø, der ingen ror,
over Gaarder og Grinner
og under jordfaste Stener,
men ikke i Menneskers, Hesters eller noget Kreaturs Kjød
og Blod eller Sener(164).«
I 3 N. F. S. og Hel.aand. 3 Gange Fadervor.
No. 182.
Mod Trold.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Jesus og St. Peder gik paa Veien frem,
mødte de Tussen og Troldet det lede.
Da spurgte vor Herre; »Hvor skal du hen?«
Han sagde:
Jeg skal til N. N.
at æde Kjød
og bryde Ben.«
»Nei sagde vor Herre,
du skal tilbage gaa
og det saa fort
som Fuglem Hyver i Luften
og Fisken i Vandet.«
Og det i Navn F. S. Haand.
No. 183.
For Tusse-Bet.(165)
Efter E og f No. 4).
Hedrum c. 1800. Aal (Hallingdal) 1897.
Jesus og Sante Peder gik sig over Broen bred,
der mødte han Tussen (led).
»Hvor vil du af(166)?« sagde vor Herre Jesus.
»Jeg vil i Mandens Gaard(167),« sagde Tussen;
»der vil jeg Benet bryde,
og Kjød slide,
og Blodet sue.«
Vor Herre Jesus lod mane(168) ham ud:
»Du(169) skal dig atter vende
til den samme Djevel, som dig udsendte;
der skal du Benet bryde
og Kjødet slide
og Blodet sue.«
I 3 N. G. F. S. H.
No. 184.
For Trold.
(Efter A).
Urskog 1815.
Vor Herre Jesus (og) san(k)te Peder gik sig Veien frem; der mødte de Tus(s)en den høie og Tus(s)en den lange og 7 Trold. »Hvor skal du hen?« sagde jesus. »Til næste By.« »Hvad skal du der?« »Der
skal jeg
Ben bryde
og Blod drikke
og Kjød slide»
Nei,« sagde Jesus, »jeg maner dig tibage
i Stok og Sten,
ingen til Men.«
I 3 N.
No. 185.
For Tusse-Bet.
(Efter A. Trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 167).
Urskog 1655.
Vor Herre Jesus og Peder gik Veien frem, mødte de Tussen. »Hvor l skal du hen?« sagde Jesus. »Jeg skal til næste By at bryde Ben og suge i Blod.« »Nei,« sagde Jesus, »du skal tilbage fra(170) hans Gaard i din egen Gaard, og fra(170) hans Barm i din egen Barm og i en jordfast Sten, ingen Mand til Men.« I 3 N. F. S. og H.aand.
No. 186.
For Tusse-Bid paa Hesterne.
(Efter H og L).
Fron (Gbdl.) c. 1750. Dovre 1864.
Tussen den slemme Mand
gik sig Veien fram,(171)
der mødte han en Jesumand.
Jesumand sagde:
»Hvor vil Tussemand hen?«
»Jeg vil til Stute-By(172),
jeg vil Hest-Sener bide,
Hest-Kjød slide,
Hest-Ben bryde,
Hest-Blod suge.«
»Nei,« sagde Jesus,
»Jeg skal dig atter vende
til den, som dig udsendte,
jeg skal trykke dig 9 Alen i Berget blaa,
der skal du staa
til Dommedags Morgen.«
No. 187.
For Tus-Bet.
(Optegnet efter Folkemunde af A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 163).
Urskog 1882.
Jesus gik sig Veien frem: der mødte han den lede Tusse. »Hvor skal du hen?« siger Jesus. »Jeg skal gaa hen at bryde Ben, suge Blod.« »Nei.« sagde Jesus, »jeg formaner dig, at du vender tilbage, og binder dig under jordfast Sten, og gjør aat for jord-Tus, Vas-Tus, Berg-Tus og Haug-T us og 9 Slags Tusser.«
No. 188.
For Tusse-Bid.
(Efter C).
Ringerike 1885.
Vor Herre Jesus gik sig Veien fram; saa mødte han Tussen den leie. Saa sagde vor Herre Jesus: »Hvor vil du af?« »Jeg vil gaa til N. N. Jeg vil æde hans Kjød og drikke hans Blod, og alle smaa Lemmer opsmelte.« »Nei,« sagde vor Herre Jesus, »jeg skal dig atter vende ned mine 5 Fingre paa Haand.«
I 3 N.
NB. Naar »Haand.« nzevnes, lægges Haanden paa det fordærvede.
No. 189.
Mod Tusse-Bet.
(Efter f No. 11).
Øvre Hallingdal 1896.
Jomfru Maria gik over Broens Bred; der mødte hun den leie Fakse eller Tusse. »Hvor vil du hen?« »Til den og den Nand at suge Blod og slide Kjød.« »Jeg slaar imod med »ager« Haand. Du skal atter vende til det Sted, hvorfra du kom; der kan du suge Blod og slide Kjød.«
g. En eller flere hellige Personer møder Avind og fordriver den.
No. 190.
Mod Avinden den lede.
(Efter H. Trykt i Theol. Tidsskrift R. II, B. X, Side 172).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Jesus gik over Broen den brede,
der mødte han Avinden den lede.
»Hvor skal du hen?« sagde Jesus.
»Jeg skal til den Mands Gaard
og forhindre alt det, han har.«
»Nei,« sagde jesus,
»jeg skal dig selv omvende
til den, som dig udsendte,
du skal indtil Verdens Ende
i Bjerget blaa,
der skal du staa
»til Dommedags Morgen.«
I 3 N.
No. 191.
For Avind at frie sine Kreaturer for.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Jesus og jomfru Maria drev deres Boskap
over Broen den brede,
mødte dem Avind den lede.
»Hvor skal du hen?« sagde Jesus.
»Jeg vil til Bondens Gaard
at fordærve baade Fe og Faar.«
»Nei,« sagde Jesus,
du skal om igjen vende
til den, dig udsende,
over Gjærder og Grinder
og ind i hans Hjerterødder
der at udvirke, hvad du er udsendt til.«
»N. F. S. H.a. 3 Gange Fadervor. Amen.
No. 192.
Til at faa Smør.
(Efter A).
Urskog 1822.
Vor Herre Jesus red
over Hede,
mødte han den lede
Avind(173) vrede.
Saa siger han:
»Du skal atter troende
til den, som dig udsendte.«
Jeg N. N.(174) æder min Mad
og drikker mit Drikke.
Thi du skal bie inde
som Kornet i Svinde
mon være,
Selv Jesus den rene
skal udi sin egen Tunge
allene at blive.
I 3 N.
No. 193.
Avunds-Bøn.
(Efter E og f No. 4. med enkelte Ordforandringer ogsaa hos Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 33).
Hedrum c. 1800. Nordland 1869. Hemsedal 1897.
Jesus og San(k)te Peder gik sig paa sin rette Vei; der mødte han en Agunds(175)-Mand. Jesus spurgte Agunds(175)-Manden: »Hvor vil du hen?« »Jeg vil til den(n)es Kreaturer, pine Mergen or Benet(176), Styrken(177) or Kjødet(178) og tage Magt og Kraft fra hans Kreature.« »Nei,« sagde vor Herre Jesus; »jeg sender dig tilbage til den, som dig udsendte. Paa hans Kreature skal du pine Mergen af Ben, Styrken af Kjødet, tage Magt og Kraft fra hans Kreature, indtil han vil andres Kreature saa vei, som sine egne.«
I N. G. F. S. og H.
No. 194.
[For Avind].
(Efter B).
Gudbrandsdal c. 1830.
Vor Herre Jesus reiste sig Veien frem, der mødte han Agunds-Manden. »Hvor skal du hen?« sagde den Herre Jesus. »jeg vil mig til Bondens Gaard gaa, jeg vil svige bort alt det, som di eier og har. Jeg vil Kalven af Baasent svikke, jeg vil Juret under Koa svige.« »Du skal ikke,« sagde den Herre Jesus; »du skal ikke faa mere af Koa og Kalven, end røkker og Sten flyder.
l 3 Gu(d)s Navn.
No. 195.
For Avind paa Kreaturer.
(Efter L)
Dovre 1864.
Jesus og St. Peder gik sig Veien frem,
der mødte de en Avunds-Mand.
»Hvor skal du hen?« sagde Jesus
Han svarede:
»Jeg skal til N. N.,
i hans Bu,
i hans Ku,
i hans Drik,
i hans Dug.«
»Nei,« sagde Jesus, »jeg skal dig igjenvende
til den, dig udsendte.
Jeg sætter dig under det nordiske Hav
med 9 Synaaler og 3 jordfaste Stene,
der skal du staa
som Sand
under rindende Vand.«
No. 196.
[For Haan og Avund].
(Efter M No. 5; ogsaa afskrevet i N*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800. Gausdal 1880.
Vor Herre Jesus saa mødte han Haan og Avund. Det skal igen (til)bag(e) trænges igjennem dit eget Hjerte- og Nyre-Rod tilbars igjen; det skal staa ved Magt indtil du Jesus hender og bønder.
I 3 Navn G. F. S. H.
(Formelen vistnok adskillig korrumperet).
No. 197.
For Avund.(180)
(Efter C).
Ringerike 1885.
— At læse i Salt og give Kreaturerne —
Vor Herre jesus gik sig Veien frem; der mødte han Avund(180) den leie. Saa sagde vor Herre Jesus: »Hvor skal du hen?«
»Jeg vil gaa
til Bonden Gaard
og su(ge) Folk og Fæ
i niende Led.«
»Nei« sagde den Herre Jesus;
»jeg skal dig atter vende
til den samme, som dig udsendte.
Der skal du glube,
der skal du sluge
i hans Ager
i hans Eng,
i hans Bue,
i hans Stue,
i hans Tand, i hans Tunge,
i hans Lever, i hans Lunge;
intet mere udaf samme, og alle hans Kreaturer til Men.
En Dug for Salen gjør en jordfast Sten.
jeg mætter og jeg maner Avund(180), al 9 Slags Avund(180).
tor Merg og i(181) Ben,
tor Ben og i(181) Hold,
tor Hold og i(181) Blod,
tor Blod og i(181) Hud,
(tor Hud) og i Skin(d),
tor Skin(d) og i Veir og Vind
og i Stok og Sten
og ikke gjere hannem og alle hans Kreaturer noget(182) Men.«
I 3 N.
No. 198.
For Agun.
(Efter c).
Flaa (Hallingdal) 1889.
Dæ va Jesus og Santepær,
gik over Brue den breie.
Saa mødte dei Agun.
»Haa ska du hen?«
sa Santepær.
»Je skal te nemmaste Granne
aa eta aa øie
aa snaa aa snøie.«
svara Agun.
»Du skal de att vennen,«
sa. Santepær,
»du ska unne din Granne
saa godt som de sjøl,
ja, inn te dit inderste Hjerterøte.«
h. Kristus optræder som lidende og helbreder sig selv eller helbredes af jomfru Maria.
No. 199.
Mod Trold, som er kommen flyvendes paa Mennisken, især Hænder eller Øren o. s. v.
(Efter Osterdals Thingprotokol for 1638-41; Formelen brugt af den for Hexeri anklagede Maren Lauritsdatter. Tidligere delvis trykt i Theol. Tidsskr. R. II. B. X, Side 175).
Østerdal 1638.
Jomfru Maria satte sig i Kirkeled. Kom hendes velsignede Søn gangendes. Spurgte hun sin Søn, hvi han var saa bleg og blaa. »Jeg er kommen i Elmefløi,« sagde vor Herre. »Sæt dig paa mine Knæ,« sagde Jomfru Maria, »jeg skal dig lyvje(183) baade for de graa og de svarte, for de hvide og for de røde og for de vandrende og for de brogede. Jeg maner dig af(184) Hold og Blod af N. N. og under Stok og Sten og ingen til Men.«
No. 200.
Grebs-Ord.
(Fra Lisbet Nypens Proces 1670, Trykt i Evensens Samlinger. Bd. I, Hefte 4, Side 36).
Leinstranden 1670.
Læses over Salt, der gives Folk at smøre sig med.
Kristus gik sig til Kirke med Bog i Hænde; kom selver jomfru Maria gangende. »Hvi feld du saaledes løs, min velsignede Søn?« »Jeg har faaet Stærk Greb, min velsignede Moder.« »Jeg lyvjer(185) dig ved stærk Greb, Hofte-Greb, lndvolds-Greb, Rygge-Greb, Bryst-Greb
af Hold og Ben
i Strand og Sten.«
I Navn Gud Faders, Søns og Heiligaands.
No. 201.
At mane Trold.
(Efter H, I og a. Trykt i Theol. Tidsskrift R, II, B. X. Side 175).
Fron (Gudl.) c. 1750 og c. 1830. Romedal c. 1780.
Jomfru Maria gik og satte sig hos sin(186) Herre ved(187) hans Fødder(188). »Her ligger du, min Søn,« sagde hun. »Moder, der er lcommet Trold i mit Ben hel stort(189).« »Min Søn(190), sæt dig paa en jordfast Sten« — og det i Jesus Nasaræi rex Judæoræ Navn(191).
No. 202.
Mod Trold.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Jesus paa Marken gik,
og Troldet han i Benet fik.
»Hvorfor bed du mig,« sagde Jesus.
»Du skal sprikke,
du skal revne.
Jeg kan alle Liv tvinge.«
En kristen Mand skal faa Bot,
men du skal aldrig faa Bot.
Jeg maner dig af N. N.,
(af) Mærg i Berg,
af Ben i Sten,
af Hold i Mold.
I 3 N.
No. 203.
For onde Kast og Greb.
(Efter e).
Jeløen {Rygge) c. 1780.
Jesus stod i Kirkedøren; kom Jomfru Maria gaaendes. »Hvi er du bleg, hvi er du saa blaa, min velsignede Søn?« »Jeg er dig bleg, jeg er dig blaa, jeg er greben og jeg er svegen.« »Selv skal jeg dig bøde for Hus-Greb, Halse-Greb, Dødsmands-Greb, Kirke-Greb, Høigaards-Greb, Berg-Greb og alle de andre Greb, som flyger og farer imellem Himmel og Jord.«
Og det skal fuldkommes og ske i Navn F. S. H.
No. 204.
a. [For Ormesting].
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Bæye laa under Birkerot,
stak vor Herre i sin Fot.
»Hvorfor stak du mig?«
»For jeg saa dig ikke.«
I 3 Navn F. S. H.
Dette er et probat Stykke.
b. Ormebøn.
(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).
Bø (Telemarken) 1878.
Bjug laag innonde Linderot,
stak han opp i Jesu Fot.
»Hvi gjorde du dæ?« sa Jesus.
»Fe eg gaade deg inkje,« sa Ormen.
»Ni Tongerotæ ska sprække
I Navn Gud Fader &c.«
c.
Bjug, Bjug laag innonder Bjørkerot,
stakk han opp i Jesu Fot.
»Hvi stakk du meg?« sa Jesus.
»Eg saag deg inkje,« sa Bjug.
»Ditt Tongerøte ska ut i ni Luter(192).
I de tre Namn: Gud Faders &c.«
d.
Bjug laag innonde Linderot,
stakk han opp i Jesu Fot.
»Hvi stakk du meg, Bjug?«
»Eg saag deg inkje.«
»Ve' mine tre hellige Ord ska' dine ni Tongerøte breste,
i Navn Gud Faders &c.«
e.
Bø (Telemarken) 1880.
Bjug laag onder Bjørkerot,
stak han Jessus i sin Fot.
»Gvi stakk du meg?« sa Jessus.
»Fe eg saag de 'kje,« sa Ormen.
»Naa ska alle dine ti Læggar sprække!«
I tri Namn, Gudfader o. s. v.
Naar Ormen har støkkje Krøtera, ska du spøtte i Handa aa strøke tri Gongar over dom, me du lese denna Bøna. Saa æ dom goe atte paa Timen. Men du maa 'kje komaa innaat Monnen atte mæ Honda!
f. For Bid af Langtrold.
Aal (Hallingdal) c. 1896.
Troll i Løynhole
laag unde Roten,
stakk vor Herre Jesus i Foten.
Du stakk meg i Foten,« saa vor Herre ved Trolle.
Eg saa de 'kjem sa Trolle.
Læses 3 Gange, og blæses paa 3 Gange; men de maa ske, »fyr Kveldsole e gjengin ned.«
No. 205.
For dødt Edder og Forgift i Fingrene og Haanden.
(Efter U).
? 1790.
Sig:
J(esus) kom gaaendes frem med Sølvkors paa høire Haand paa grønne Vold. Hør, du Hjerte min, hvi gruer du saa haardt med Hoved, trækker dine (Fingre)? Jeg maa vel grue med Hoved, trække mine (Fingre), for den liden Slange haver mig bespændt foruden Edder urene. Stok(193) og Sten og ingen Mand mere til Men.
I 3 N. G. F. S. og H. A.
Drag saa imidlertid paa Fingren fremad nogle Gange; saa gaar det bort.
No. 206.
For Ormesting.
(Efter G. Tidligere trykt i Skilling-Magazinet for 1859, 219.)
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Jesus gik kring Bjerkerod,
Slangen stak ham paa hans Fod.
Jesus skvat,
Slangen sprak.
I tre Navn, G. Fader, Søn og Helligaand.
No. 207.
[For Ormesting].
(Efter NN, NN*, L og a).
Eker c. 1800 og c. 1850. Fron (Gbdl.) c. 1830. Dovre 1864.
Truls(194) laa under Bjerkerod
stak Jesus i sin Fod.
»Traatne du, som stak,
og ikke jeg, som Skaden fik!«
No. 208.
For Antons-Ild.(195)
(Efter Segner fraa Bygdom I, 109).
Hallingdal 1871.
— Læses over Brændevin, hvormed den Syge smøres —
Vaar Herre sat i Kyrkjedydne:
»E nupe, e drupe,
e ha fanga Sø'eld,
e ha fanga Austeld,
e ha fanga alle Verdsens Elda,
som fara og smjøge i Kjøt aa Blo
myljo Himel aa jord.«
So kom Jomfruge Maria,
hass vælsignade Mor:
»E ska meta taa de Sø'eld,
e ska meta taa de Vesteld,
aa Austeld
aa Nordeld,
e ska te me meta taa de alle Verdsens Elda,
dai som fara aa smjøge i Kveki aa i Blo'e
imyljo Himel aa Jord.«
No. 209.
For Ormestøng.
(Optegnet efter Folkemunde af A. Heyerdahl. Urskogs Beskrivelse. Side 163-66, Trykt ogsaa i Theol. Tidsskrift R. ll. B. X, Side 171).
Urskog 1882.
Jesus red over Linnebærrot;
der kom en Djævel og stak hans Folefot.
Jesus steg taa
og blæs derpaa.
Han sagde:
»Eiteret det skal svække,
den, som beit, skal sprække.
Sprik, sprak,
du, som stak;
bliv du god, som stukken vart.«
i. Jomfru Maria optræder som lidende og helbreder sig selv eller helbredes af Kristus.
No. 210.
Mod Avun(d) og Forgjørelse af onde Folk.
(Efler H og Lørdags-Aftenblad for 1865, Side 50. Trykt ogsaa i Theol Tidsskrift R. II. B. X, Side 176).
Fron (Gbdl.) c. 1750. Solør 1865.
Kristus gaar sig ad Veien frem over Bjerge og Dale(196)
Jomfru Maria møder hannem med sørgelig Klage(197)
»Vel mødt, du(198) Jesu, gode(199) Mand!
Jeg klager for dig min store(200) Vaande.
Min Mjælk hun er mig staalet ifra,
jeg maar ikke Jorden gaa(201).
Onde Mennesker haver mig bespændt,
deres Forgjørelse er paa mig sendt.
O hjælp mig,(202) Jesu, Læger(203) god,
og raad mig paa min Sorrig Bod,
at jeg kan bære(204) til Bondens Bo
min ringe Nytte, som jeg af din milde Haand formaar(205).«
Kristus svarte:
»Est du bunden med Fandens Baand,
og est(206) du forgjort af Kvinde og Mand,
og est(206) du bunden som en(207) Stok,
og ligger paa dig(208) din Fiende-Flok,
da binder jeg dem(209) med dette Ban(d),
som Lucifer i Helvede tvang(210),
at de skal være forbandet af mig,
at de(211) skal aldrig mere røre sig.
Gak hen i Fred og Ro
og bær din Bytte(212) til Bondens Bo.«
I 3 N.
No. 211.
[For Ormesting].
(Efter X).
Strømsø (Drammen) 1777.
Nub laa under Bjerkerod,
stak Jesu Jomfru Maria i sin Fod:
»Sprek du, som stak
og inte jeg, som stikken vart!«
I tre Navn, Gud Faders, Guds Søns og Gud den Helligaands. Amen.
No. 212.
For Trold.
(Efter M No. 12).
Skaabu (Fron, Gbdl). c. 1820.
Jomfru Maria gik og stødte sig til vor Herre paa hans dyre Langfredag og sagde: »jeg haver faaet Trold i mit Benn:
Han sagde:
»Saa skal det tur Ben og i Sten
og aldrig kunne gjøre noget Menneske Men.«
Og det i Jesu Navn. G. F. G. S. og G. d. Helligaand.
Læs Fadervor 3 Gange!
No. 213.
a. [For Ormestik.]
(Efter B).
Gudbrandsdal. c. 1830.
Den Lange laa under Lin(d)e-Rod,
stak Jomfru Maria i sin vengstre Fod.
«Spræk den, som Skae stak(213)
og ikke den, som Stingen fik.«
I 3 Guds Navn.
b. [For Ormesting].
(Efter f No. 4).
Hemsedal 1897.
Slangen den lede
laa under Linde-Rod,
der stak han Maria i Stortaaen.
»Hvorfor stak du mig?« sagde Maria.
»Før jeg ikke ser dig.«
»Spy og spræk, du som stak,
men ikke den, du stak.«
I N. G. F. S. H.
Fotnoter:
(▲ etter fotnoten fører tilbake til teksten)
- A: den, vist Feil for: »det«. ▲
- A: og, aabenbat Feil for: »i«. ▲
- I Hanndskriftet skrevet med Tal (9). ▲
- Brugt med Forsæt istedetfor Treenighedens Navn for at undgaa Misbrug af det hellige. ▲
- A 2: For Senger hæta. A 1: For sage hende. ▲
- A 2: Ølen. A 1: ole, skrevet med det foregaaende »ud« i et Ord (udole) ▲
- U: skod. ▲
- L-A; endde. ▲
- Begyndelsen adskillig korrumperet i a. ▲
- NN: i Buske bare. ▲
- NN: udelader her denne Linje. ▲
- NN fortsætter: alt med den gule Kjortel ▲
- R: Colleur. ▲
- R: Reed; en enkelt Gang: re ▲
- R: af dig. ▲
- N.S: fulle. ▲
- N.S: frij ▲
- N.S: naffa. ▲
- N.S: sønns. ▲
- N.S: helligaandtz. ▲
- T: borren. — Begyndelsen af Formularen vistnok forvansket. ▲
- A: Da. ▲
- L-A: Hvast. ▲
- Sidste Vending bruges, om Solen alt er gaaet ned. ▲
- E: Aavon. ▲
- Ogsaa: »Sitt i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn!« ▲
- A: Halvor Haugrims. ▲
- L: vænde; foran er selvfølgelig noget udeglemt. ▲
- L: Nulli. ▲
- Skrevet med runelignende Bogstaver. ▲
- E: Rørrens. ▲
- E: intes. ▲
- Hammond: at ▲
- Jyre. ▲
- Holle. ▲
- Der maa nemlig foruden Heksemesteren være endnu en Person tilstede. ▲
- Vistnok korrumperet for »Sverdflein«. ▲
- Slutningen korrumperet. — Hvorledes de i Formularen nævnte dels antydede Gjenstande Saks, Bordkniv og Sølvspænde skal bruges, havde Frøken Borchsenius ikke faaet Besked om. ▲
- E er her korrumperet. ▲
- E: Jartte. ▲
- Skal maaske være: Lappe-Skud. Cfr. Hyltén-Cavallius, I Tillæg X. ▲
- P: gangsskud. ▲
- E: Varmens Grund. ▲
- H og NN: udmane. I: lade udmetta. ▲
- H fortsætter: fra Mennesker og Dyr. ▲
- Saa I. H udelader Blod og fortsætter følgende Linje med Kjød. ▲
- H: tur Skindet og i Veir og Vind, og du skal ikke mere komme herind. I 3 N. Fadervor til Enden. ▲
- A udelader: i. Opskriften er i e adskillig korrumperet. Første linje lyder saa Jeg skal lade udmalte og udstevne osv. ▲
- «Varme, eg« er Konjektur. T: van neg. ▲
- T: Ree nanes ▲
- Her fortsættes videre med en Formular for at stille Blod. ▲
- T: fræt. ▲
- T synes at læse: Vaten eller maaske Vater. ▲
- T: Julp. ▲
- d har Colo, men straks efler Cole. a: overalt Cole. NN: Kalle: C: Colla. f No. 2: Cale. ▲
- Saa e; alle andre Afskrifter: Søster her og i det følgende. ▲
- NN: kunde mætte mana. e: kunde Metta Manna, f No. 2: meta mana. C og a: mægted at mane. ▲
- Saa e her og i det følgende. De andre Opskrifter fortsætter: Sanden af Øiet paa NN. ▲
- Det følgende efter e. De andre Afskrifter: 9 Synder mindre, 10 Synder mindre udi det samme Laug, som før det var. ▲
- Saa e. De andre Opskrifter: Ved Guds Ord i Navn Gud Faders, Søn og H.aand. Amen, hvorefter NN og a her ender, ligesaa e. Derimod fortsætter C saaledes:
20. 19. 18. 17. 16. 15. 14. 13. 12. 11. 10. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 0.
Endelig oplyses, at e foreskriver, at man skal blæse paa øiet, medens man sagte ved sig selv læser Formularen. NN melder, at man kan sidde hjemme og mane ud Sanden fra et Menneske, som er fraværende. ▲ - H : mine skiends. ▲
- H: sollisk. ▲
- H: Ort. ▲
- H: Tvergen; L: Dverge-Slug. ▲
- Istedetfor denne og foregaaende Linje har L: Hvad slaar du paa Ko? ▲
- Saa L; H: heel. ▲
- I: Ablik. Brochmann: Aabert. e: Oblich. ▲
- e: Linderod. ▲
- Konjektur. Alle Opskrifter korrumperede. I: nybond og Nabo. Brochmann: Nye baand og med baand. NN: nyben og Neaboe. e: nyeban og ned band. a har søgt at faa Mening i Ordene ved at gjengive dem saa: nystungne Nabo. Jeg har troet, at der tales til vedkommende som et Barn født enten i Ny eller Ne. ▲
- Flere af Opskrifterne har her: svige. ▲
- Denne og foregaaende Linje lyder hos Brochmann saa:
ikke boldne det, som blaat er,
ikke blegne det, som sort er! ▲ - Y: hvilket. ▲
- L om. »Læs — sidder«. ▲
- L om. »han stod paa«. ▲
- Saa Y; L: »Du skal ud og«. ▲
- L fortsætter:
Og al den Pine du af Ederen har,
maner jeg hen i den sorte Grav. ▲ - Udelades af L. ▲
- Korrumperet for: Nom(ine). ▲
- L: sort. ▲
- Her maa være udeglemt et Ord som »bind« eller lignende. ▲
- A: den. ▲
- A: Ille. ▲
- III. Nyhedsblad: Go. ▲
- Heyerdahl: og. ▲
- Hermed maa vel menes den syge. ▲
- Saa L (2den Gang), NN og e. L (1ste Gang) og J ... gik op og ned ved Aaen; saa mødte o. s. v. ▲
- Saa e; alle andre Opskrifter: halvdød. ▲
- Saa e [hel for ihel]; de andre Opskrifter udelader dette. ▲
- e fortsætter: det Røde ikke Svide, det blaae ikke bulne, jeg maner det ud med Guds Ord af værg i borg, af ben i Sten. I 3 Navn o.s.v. ▲
- L: Innomine Patris et files et Spnit spirilus. ▲
- A saare. ▲
- A Røe. ▲
- Skrevet med runelignende Bogstaver. ▲
- e: Taber. ▲
- e: Tager. ▲
- D: Sønder (?). ▲
- Aarflot: Flismaa. ▲
- Denne Linje lyder i D: «der kom Vidtreisende.« ▲
- D: Midel- (eller Nedel-) Hjem. ▲
- Aarfiot: Stein. ▲
- Istedetfor følgende 4 Linjer hos Aarflot har D: »Nei,« sagde Jesus, »du skal ikke længer komme, du skal herud paa et saare høit Bjerg i Dagerne tre, i Nætterne tre, i tre Navn 3 Gange.« ▲
- Aarflot: bygde Heim. ▲
- A: en værkee. ▲
- A: foran »nogen« læses: »til«. ▲
- D: tillands. ▲
- D: til mit. ▲
- D: Hjem. ▲
- D: Ben. ▲
- D: til mit. ▲
- D: Hjem. ▲
- D: Ben. ▲
- C: frem. ▲
- C: Ryr. ▲
- H: Fatt. ▲
- H: Agun. ▲
- Angells Kilde, en gammel Kone, kjendte ikke Betydningen af dette vistnok korrumperede Ord. ▲
- Korrektur. e: Jur føselen. ▲
- Korrektur. e: jure fresel. ▲
- Korrektur. e: som. ▲
- R: Matten. ▲
- R: Frisma. ▲
- R: fin den. ▲
- R: gid (saa synes der at slaa). ▲
- A: hommerende. ▲
- A: hommerer. ▲
- A: hommere. ▲
- A: Sømnia. ▲
- A: iammer. ▲
- A: bøte. ▲
- C: svækket. ▲
- C: Fræsnan. ▲
- L-A: Melstøling. ▲
- L-A: Meldstøling. ▲
- C: Agund. ▲
- C: lettendes. ▲
- C: sutte. ▲
- Forvansket for Jur-Fresma; Fresna er vel opfattet som betydende Friskhed. ▲
- N. S.: schalttu. ▲
- N. S.: schaltu. ▲
- N. S.: schaltu. ▲
- N. S.: steffne. ▲
- N. S.: naffn. ▲
- N. S.: sønns. ▲
- N. S.: Helligaandtz. ▲
- ligge. ▲
- L-A: om. ▲
- L-A: om. sagde Jesus. ▲
- Saa L-A. I: Bondens; ligesaa NN. ▲
- Saa L-A. I: den samme; ligesaa NN. ▲
- Saa L-A. I: Gjærder; ligesaa NN. ▲
- Denne og foregaaende Linie efter L-A. 1: over hans Hjerterodder; ligesaa i NN. der hermed slutter Formularen. ▲
- M: sig. ▲
- Istedetfor denne og nærmest foregaaende Linje har I, NN og M No. 4:
Jeg skal did, hvor (M No. 4: som, jeg skal faa
Ben (M no. 5: Benet) at brække,
Kjød at rive (M No. 5: æde)
og Blod (M No. 5: Blodet) at drikkehvorpaa saa M No. 5 fortsætter: Syner at slide. ▲
- Istedetfor denne Strofe har H: og igjen vende. ▲
- Denne og følgende 5 Linjer giver I og NN i følgende Form:
din Haug-Tuss,
din Jord-Tuss,
din Vest-Tuss,
din Nord-Tuss
og din Trol(d)-Tuss.
M No. 5:
din Nord-Tus,
din Sør-Tus,
din Vest-Tus,
(d)i(n) Høug-Tus,
din Trold-Tus. ▲ - Saa H. I: stevner. M No. 5: stemner. ▲
- Saa I. H: for den N.N. og ei ham skade. Denne samt to foregaaende Linjer har i M No. 5. saadan Form:
Jeg stemner dig under Stok og Sten,
du skal aldrig gjøre noget Menneske ondt mere
med Ord. Amen i 3 N. og Gange.
Fadervor til Enden. ▲ - Saa H. I: I Navn Gud Fader, Søn og Helligaand. Amen. I foreskriver at Formularen »skal læses i noget«, og at dermed skal smøres Folk og Kreaturer, som trænger Hjælp. ▲
- Opskriften: styege. ▲
- Opskriften: Ausen; nedenfor rigtigt: »Tussen.« ▲
- Saa N. M: Grind (a: Grinder) og under jordfaste Stener. ▲
- a fortsætter: Dette skal skrives paa en Seddel paa denne Maade, som det her staar. Seddelen lægges tilsammen og bindes paa den syges Hals en Tid, være sig Folk eller Kreatur, som ondt er kommen paa. Naar de faar denne Seddel om Halsen, saa faar de sin Magt igjen, eller det blir deres Bane. Samme Formel findes ogsaa i a, mutatis mutandis, anvendt mod »den brydende Kvese«. ▲
- P: Bygge. ▲
- P: Senner. ▲
- E: tusebed. ▲
- E; hav. ▲
- E. Saa E.; f No, 4: Monnehaand. ▲
- E: Magrane. f No. 4: magre. ▲
- E.: Saa f No, 4.; E: ud. ▲
- A: »i« ▲
- L: frem. ▲
- L: Stutte bli. H: Stutte blie. ▲
- A: Avinds. ▲
- A: Halvor Haugrim. ▲
- F: Saa f No. 4. E: Agnusmand. ▲
- E: benne. ▲
- E: stirk. ▲
- E: Saa f No. 4. E her kurrumperet. Istedetfor »-or« har f Nor 4: »af« ▲
- Her ender E. ▲
- C: Agund. ▲
- C: tor. ▲
- C: til; enten maa dette »til« være feil for »noget«, eller ogsaa maa »gjøre« staa istedetfor »være« det første synes rimeligst. ▲
- Protokollen: leffuie. ▲
- Protokolien: udi. ▲
- Evensen: leyer. ▲
- I, NN og a: vor. ▲
- I og a: for. ▲
- I fortsætter med: »og siger;« ligesaa NN. ▲
- Svaret lyder i I, a og NN saaledes: Jesus sagde; »jeg har fnaet 11 Trold i mit Ben hel helt.« (NN: hel hæk). ▲
- I: stat op, min Søn. ▲
- Saa I, H læser: og det i Nasarets Navn. I 3 N. Fadervor. NN; Nasarie Rex judiori Navn. ▲
- Efter en Optegnelse i 1883 lyder denne Linje saa:
»Dei Tungerøte ska sprekke i ti Luter.«
En anden Variant (af 1818):
»Ve mine tre hellige Ord ska dine Tongerøte breste.« ▲
- U. Her er, som man ser, noget udeladt. ▲
- a: Tul; NN: Trub; efr. Kühn, Norddeutsche Sagen No. 316 og hans Bemærkning Side 523. ▲
- I Bogen trykt efter Udtalen: Antuselde. ▲
- Istedetfor: over Bjerge og Dale« har H: »med til hellige Kors.« ▲
- Strofen efter H. L-A: »den mødte hannem sørgende Klage.« ▲
- Istedetfor: »mødt du« har L-A: mødte. ▲
- Saa H. L-A: den gode. ▲
- Saa H. L-A: største. ▲
- Strofen efter L-A; H: »jeg formaar ikke paa Jordens Klode.« ▲
- Istedetfor: »o hjælp mig« har L-A: og hjælpe. ▲
- Saa H. L-A: Lægen. ▲
- Istedetfor: »jeg kan bære« har L-A: at bære. ▲
- Foran »formaar« har L-A: »faar og«. ▲
- Saa L-A. H: er. ▲
- Istedetfor: »som en« har L-A: »i« ▲
- Istedetfor: »ligger paa dig« har L-A: paa. ▲
- Saa H. L-A: dig. ▲
- Saa L-A, H: Helvedes Tvang. ▲
- Saa H. L-A: du. ▲
- Saa H. L-A: Bøtte. ▲
- B: stak Skae. ▲
