Indledning - Kong Knuts Liv og Gerninger
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Oversat og oplyst af M. Cl. Gertz,
Forfatteren til det her oversatte Skrift er en Munk, som har hørt hjemme i St. Bertinus's berømte Kloster i Byen St. Omer i Artois paa Grænsen af Flandern. Der har han set Kong Knut den Store, da denne paa sin Rejse til Rom 1026 besøgte Klostret og skænkede det rige Gaver, saaledes som han fortæller i Skriftets anden Bog, Kap. 20. Han er senere traadt i Hengivenhedsforhold til Dronning Emma, maaske under hendes Landflygtighed i Brügge 1037-40, og paa hendes Opfordring har han skrevet sit Skrift; om han har fulgt hende til England eller er forbleven hjemme i sit Kloster, kan ikke siges med Sikkerhed.
I det ældste Haandskrift, som er bevaret, har en Munk fra Canterbury givet Skriftet Titlen : Cnutonis Regis Gesta, »Kong Knuts Handlinger«; men Titlen passer ikke helt til Indholdet, idet dette Emne kun behandles i Skriftets anden Bog, som ganske vist udgør Halvdelen af det. Forfatteren siger selv i sin Fortale til Læseren, at han har skrevet sin Bog til Ære for Dronning Emma, og vil hævde, at det i Virkeligheden helt igennem sigter paa en Lovprisning af hende, om hun end slet ikke nævnes i dets første Del undtagen i det forudskikkede Sendebrev, hvorved Skriftet dediceres til hende; i Betragtning heraf kaldte den første Udgiver Skriftet: Encomium Emmae Reginae Daciae et Angliae, og under denne Titel er det mest bekendt. Den nyeste Udgiver har dog optaget den anden Titel, og den har i alle Fald lidt mere Autoritet; men hvorledes Forfatteren selv har villet betitle Skriftet, kan ikke siges.
Skriftet er, bortset fra Indledningsbrevet og en Fortale til Læseren, delt i 3 Bøger. I den første omhandles Sven Tveskægs Historie og særligt hans Tog imod og Erobring af England; den anden, Hovedpartiet, skildrer Knut den Stores fornyede Erobring af Landet og hans Regering der som Enekonge; i den tredje fortælles Begivenhederne fra Knuts Død til hans Søn Hardeknuts Tronbestigelse. Som Kildeskrift, særligt til Kong Knuts Historie, har Værket sine betydelige Mangler. Forfatteren tænker kun paa Knut som engelsk Konge, saa at han enten helt forbigaar eller dog kun løst antyder hans Regering over Danmark og alle de vigtige Begivenheder, der knytte sig hertil; ogsaa om hans Regeringshandlinger i England, efter at han var bleven Enekonge, meddeles næsten intet, og navnlig har Forfatteren da aldeles intet Øje for Knuts snilde Politik, hvorved han søgte at forsone Englænderne med det danske Herredømme. Dette kunde man vel for Resten heller ikke vente af ham som en Fremmed og en jævn Munk; til Gengæld har han saa meget mere Sans for Knuts Interesse for Kirken. Hans Kronologi synes at være temmelig unøjagtig, og han er afgjort partisk for alt, hvad der staar i Forbindelse med Emma. Men ikke desto mindre har Værket som hidrørende fra Samtiden ikke ringe Betydning ved Siden af de engelske Kilder: det supplerer, retter og støtter disses Beretninger paa adskillige Punkter. Det er endvidere højst læseværdigt paa Grund af dets anskuelige og livfulde Skildringer, der vidne om Forfatterens Interesse for sit Emne og hans Evne som Fortæller; at nogen Svulst og Overdrivelse oftere kommer frem, kan man efter Skriftets Bestemmelse og den da herskende Smag ikke undre sig over. Forfatteren har kendt visse Dele af den latinske Litteratur godt; Sallustius har han saa at sige valgt sig til Mønster og Laaner mange Vendinger fra ham, til Dels endogsaa næsten ordret, foruden at Paavirkning fra ham ogsaa ellers viser sig i ikke faa Enkeltheder i Værkets Sprog; dernæst synes han særligt at være fortrolig med Vergil, fra hvis forskellige Værker han ogsaa har indflettet ikke faa Udtryk og Vendinger i sit Sprog.
Encomium Emmae blev første Gang udgivet af Andre Duchesne i hans Samling af Historiae Normannorum Scriptores Antiqui i Paris 1619, efter hvilken Tekst Langebek har ladet det aftrykke i S. R. D. vol. II p. 472-502. Det engelske. Haandskrift, hvorefter den Afskrift var tagen, som Duchesne benyttede, troede man længe var gaaet tabt; men G. H. Pertz mener at have fundet det igen. Vist er det, at han i Hertugen af Hamiltons Bogsamling i Skotland 1862 fandt og afskrev et fra Beg. af 12te Aarh. stammende Haandskrift til Værket, som i sin Tid havde tilhørt St. Augustins Bibliotek i Canterbury; paa første Side er der et Maleri, som forestiller Dronning Emma siddende paa en Trone, medens hendes Sønner Hardeknut og Edvard staa ved Siden af hende og en Munk knæler foran hende efter at have overrakt hende den af ham skrevne Bog, som hun holder i sin Haand. Herefter har Pertz udgivet Værket i Monumenta Germaniae vol. XIX (og siden i en lille Separatudgave fra Hannover 1865) med en ikke lidt bedre Tekst end den, hvori det hidtil forelaa, om end heller ikke hans Tekst er fejlfri. Ved Siden af dette Haandskrift har Pertz benyttet et andet, som findes i Nationalbiblioteket i Paris under Nummer 6235 og tidligere har tilhørt Dronning Elisabeths berømte Minister Lord Burleigh; det indeholder under Titlen Excerpta ex Gilda nogle Blade med Ekscerpter af dette Værk i en temmelig mishandlet Tekst; men mærkeligt er det især derved, at det indeholder nogle Slutningslinier (3dje Bogs Kap. 15), som ikke findes i det ældste Haandskrift og heller ikke i Duchesnes Udgave. Pertz mener, at de ere tilføjede af Forfatteren selv i en »anden Udgave« af hans Værk; dette er dog lidet sandsynligt. Der kan efter min Mening ikke godt være nogen Tvivl om, at Forfatteren har villet slutte Skriftet, hvor det nu slutter i det ældste Haandskrift; sandsynligvis har en anden, som ejede et Eksemplar af samme Art som dette, deri tilføjet de sidste Linier straks efter Hardeknuts Død, og dette Eksemplar er da blevet Stamhaandskriftet for det, hvorefter Pariserhaandskriftets Ekseerpter ere tagne.
Skriftets Affattelsestid kan angives med Sikkerhed, da det slutter med Hardeknuts Ankomst til England og hans Broder Edvards Hjemkaldelse 1040, medens det ikke omtaler hans Død 1042. Endnu mindre taler det naturligvis om Emmas Død, som først indtraf d. 6. Marts 1052, og han, der har tilføjet Slutningslinierne, har ogsaa skrevet dem længe før dette Tidspunkt; derfor findes der heller intet i disse om den skammelige Behandling, som Edvard lod sin Moder blive til Del, efter at han var bleven Konge.
Oversættelsen her er gjort efter Pertz's Separatudgave; de Tekstændringer, jeg har foretaget i denne, angives nedenfor efter Side- og Linietal i denne Udgave; Pertz's Læsemaade,er tilføjet i Klammer. Ved de historiske Noters Affattelse har jeg for største Delen benyttet Langebeks Kommentar til Skriftet, dertil Joh. Steenstrups Værk om Normannerne.
M. Cl. Gertz.
