Innsteinskvadet (CCR)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Eddalignende tekster

Sagaen om Half og Halfs Kæmper

Oversat af
C. C. Rafn
København, 1826


Innsteinskvadet


Men da Kong Half kom til Hørdeland, da drog Kong Asmund til ham, underkastede sig ham, og svor ham Ed og bod ham og Hælften af hans Mandskab til Gildes. Da nu Kongen Morgenen derpaa gjorde sig færdig til Reisen, og sagde, at Hælften skulde blive tilbage paa Skibet, kvad Innstein:

1. Op monne vi
Alle gange,
Bedste Kæmper
Af Baade vore,
Konningers Bøigd
Brænde lade,
Og Asmunds Mænd
Ødelægge.


Kongen kvad:

2. Skulle vi med Hælften
Af Hær denne
Nede fra Havet
Hente Freden;
Asmund haver
Os jo budet
Røde Ringe,
Raade dem vi ville.


Innstein kvad:

3. Seer du ei alle
Asmunds Tanker,
Ligger den Konning
List i Brystet;
Skulde du, Herre!
Hvis vi raadte,
Troe din Maag kun
Meget lidet.


Kongen kvad:

4. Altid haver
Asmund viist os
Megen Troskab,
Som Mænd vide;
Vil ei braven Konning
Bryde Forbund,
Fyrsten den anden
I Fred ei svige.


Innstein kvad:

5. Dig er vorden
Vred nu Odin ,
Om du Asmund
[Uklog] troer!
Han vil os nu
Alle svige,
Om du ei monne
Modraad tage.


Kongen kvad:

6. Altid lyster dig
Angstens Tale,
Freden Asmund
Ei vil bryde;
Der faae vi Guld fra
Drottens Gaarde,
Røde Ringe
Og rige Gaver.


Innstein kvad:

7. Half! saa jeg drømte
Det du udgrunde!
At Luen leged’
Om Lavsmænd vore;
Ondt var det der
Ud at slippe;
Drot! kan du denne
Drøm udlægge?


Kongen kvad:

8. Klirrer om Skuldre
Dem som kraftig søger
Herskerens Hæder
Haarde Brynjer;
Det mon paa Axler
Af Ædlingens Venner
Lysne klarlig
Som Luer brændte.


Innstein kvad:

9. End drømte jeg
Anden Gang nu,
Syntes mig paa Axler
Ild at brænde,
Tvivler jeg, at dette
Tyder Held os;
Drot! kan du denne
Drøm udlægge?


Kongen kvad:

10. Give vil jeg alle
Gode Drenge,
Som mig følge,
Hjelm og Brynje;
De ville lysne
Som Luer brændte
Paa Skjoldungens Kæmpers
Skulder - Fjelde.


Innstein kvad:

11. Det drømte jeg
Tredie Gang end,
At vi i Søen
Sjunkne vare;
Det monne vældig
Vandflod tyde,
Drot! kan du denne
Drøm udlægge:


Kongen kvad:

12. Lang nok er denne
Daarskabs Tale,
Være troer jeg Intet
Under dette;
Maa du dog ingen
Mand fortælle
Drømme dine,
Som dølges skulle.


Innstein kvad:

13. Lader eder, Hroker
Og Hærkonger,
Utstein tillige
Overtale;
Gange lad os alle
Op fra Stranden,
Drottens Bud ei agte
Dennesinde!


Utstein kvad:

14. Herskeren lade vi
Heftig raade
Over Folket,
Færden bestemme;
Vove lad os, Broder!
(Vel maa han lydes!)
Freidig Livet
For frommen Konning.


Innstein kvad:

15. Fulgt haver Kongen
Paa Færdene ude
Mine Ord saa
Mange Gange;
Seer jeg nu at Intet,
Som jeg taler,
Agte vil han,
Efterat vi hjemkom.

Kong Half gik op til Kong Asmunds Gaard med Hælften af sit Mandskab. Der traf de en stor Forsamling for sig. Gildet blev holdt med de prægtigste Anrettelser; og der blev drukket saa stærkt, at Halfs Kæmper sov haardt ind. Kong Asmund og hans Huustrop skak da Ild i Hallen.


Da kvad Innstein:

16. Ryger det om Høge
Og Hallen, Konning!
Vist maa nu dryppe
Vox af Saxe;
Tid er at dele
Dyre Gaver,
Guld og Hjelme
Blandt Halls Kæmper.

17. Helst jeg nu vilde
At Half vaagned',
Antændt er Ilden
Ikke sparsomt;
Haver du, Heltes
Høvding! Maagen
Hin Grumtsindede
Gaver at lønne.

18. Bryde vi, Held os!
Hallens Planker,
Nu begynde Suler
At sønderslides;
Evigt skal mindes,
Medens Mænd leve,
Halfs-Kæmpers Færd
Til Hertugen.

19. Skarpt lad' os gange
Og skaane Intet,'
Nu maa Kongens Mænd
Kæmpe med Saxe;
De skulle selve
Paa sig bære
Blodige Vunder,
Før Braget standser.

20. Dreier nu hurtig,
Drenge raske!
Ud fra Ilden
Med eders Konning;
Ingen er paa Jorden,
Som evigt lever,
Skal ei den Brave
Ved Banen sørge.

21. Her saae jeg Alle
Een at følge,
Lige kjække
Konninge-Sønnen;
Froe skal vi mødes,
Naar vi fare heden;
Ei er lettere
Liv end Døden.

22. Hrok er falden
Med Hertugen,
Hin frækne Kæmpe,
Folkets Høvding;
Have vi Odin
Ondt at lønne,
Da han saadan Konning
Seiren røved'.

23. Jeg haver ude
Atten Somre
Fulgt hin Frækne,
Farvet Spydet;
Ikke vil jeg eie,
Anden Høvding,
Om han end glædes ved Kamp,
Eller gammel vorde.

24. Her mon Innstein
Til Jorden synke,
Freidig ved Folkets
Førers Hoved.
Det skulle Kæmper,
Kundbart gjøre
At leende døde
Drotten Half.